Længselskrig

Foto: Kofi Danquah Mensah

Det er ved Gud svært at vride noget nyt ud af juleevangeliet om Jesusbarnet i Betlehem. Alle i kirken kan jo mere eller mindre teksten udenad. Lukas kapitel 2 vers 1-20: Og det skete i de dage…

Ordene er de samme hvert eneste år. Vi skal have noget gammelt at vide fra dengang Kvirinius var statholder i Syrien, og kejser Augustus forlangte at vide hvormange mennesker der var i verden. Josef og den gravide jomfru Maria drog til byen i forbindelse med folketællingen. Og så blev barnet født og lagt i en krybbe.

Same old story. Nogle hyrder, en flok engle, en pegestjerne og tre vise mænd med guld, røgelse og myrra skær. Men præsten i Skanderup Kirke kan mere end sit Fadervor og gav historien en ekstra drejning.

Det handler om at kende Gud, selv om vi ikke kan se ham, fordi han skjuler sig i det evige lys. Og præsten, selv om han har bornholmerhue og heftige solbriller på.

Vi kunne jo nok genkende Holger Haugesen på stemmen. Han har immervæk været præst i Skanderup kirke siden 1995, og der er forresten altid lidt show på drengen, når kirken er stopfyldt og det ekstra julepublikum må sidde på to rækker smalle reservebænke midtskibs.

Præsten har selv børn, og har også været med til deres fødsel. Og det er sådan med børn, at de skriger når de bliver født. Ellers er der noget galt. Så selvfølgelig skreg Jesus da han blev født for mere end 2000 år siden, – og mon ikke også Maria skreg? Hun har ikke bare fremstønnet et halleluja.

Hvad har hun iøvrigt tænkt op til fødslen? Det har Whitney Houston sunget en sang om, og vi hører den på kirkens højtaleranlæg. Smukt og jordnært, inden Whitney gik kold, sang hun om Jesusbarnet, og præstens projektor lyser en oversættelse op på kirkevæggen. Hyrde, lærer, fisker, eller tømrer som sin far. Hvilken mor drømmer om at hendes barn skal være Konge? En mor håber vel bare det bliver et normalt barn.

Det er her, jeg synes præsten havde noget nyt at sige. Gud ønskede også at hans søn skulle være et almindeligt barn. Et helt normalt skrigende barn.

Jesusbarnet ville være menneske. Så selv om han kom anstigende med al Herrens guddommelighed, så var hans første ord et længselskrig. Et vildt ønske om at blive del af menneskeheden.

Farlig klejne

Som den ligger dér, på Guldbagerens pose, er der ingen tvivl: Her er en klejne man ikke skal spøge med. Hvis kalorier kunne dræbe…

Og klejnen her blev endda kun en indledende snack. Efter den og julegudstjenesten i Skanderup kirke er der fulgt juleand med æbler og svesker, og sovs til hvide, brune og franske kartofler. Og så lige en stor portion risalamande med indlagt risiko for marcipangris i mandelgave.

Nu er jeg stopmæt. Kan kun slappe af og runde af med kaffe og avec. Og dog: Er der flere kæmpe klejner tilbage?

Julen

Foto: David Gotink, Holland

Julen er en kabale der ikke kan gå op. Den går heller ikke op i år. Men jul bliver det jo nok alligevel.

Vi vil gerne holde jul sammen med den nærmeste familie. Men det er lettere sagt end gjort. Mange har jo børn med en eks, og er måske oveni blevet pap for en ny samlevers børn. Kabalen er kropumulig.

Vi kommer til kort. Julen som skal sige sparto til alt, er renonce i hjerter, selv om træet når helt op til loftet og flæskestegen har en helt formidabel sprød svær. Og selv om risalamanden med kirsebærsovs og mandelgave er virkelig lækker.

Julen bliver aldrig som vi drømmer om. Men vi kan tage den som den kommer. Som den flasker sig. Varme os ved det før-kristelige glædelige julebudskab, at nu har vi rundet årets korteste dag. Fra nu af går vi mod lysere tider.

Med al den virak og belastning Julen bringer med sig, kan jeg godt forstå at nogle mennesker hellere vil hygge sig alene med en gang solitaire og glæde sig til at Julen er overstået.

Vi jagter den perfekte jul - men får stress i stedet

Frugt fra Føtex

Ti stykker frugt for 25 kr. Det lyder fornuftigt her i december. Så jeg napper en pose og plukker lidt hist og pist, mens jeg tæller til ti.

Ved kassen sidder en ung fløs, og mens varerne passerer hans stregkodelæser, holder jeg lidt øje med kasseapparatets display. Det sker nemlig ikke så sjældent at tilbud ikke er registreret i systemet – og så kommer man alligevel til at betale fuld pris, medmindre man har et vågent øje og bagefter brokker sig ved skranken.

Men der er ikke stregkoder på frugt, så her skal der slås manuelt ind. Fløsen har også et vågent øje, og erfaring for at kunderne kan finde på at putte mere end ti stykker frugt i posen.

Det må være derfor han ikke bare slår diverse frugt til 25 kr. ind på kassen. Eller også er der instruks fra ledelsen om at frugt skal udspecificeres styk for styk. I hvert fald slår han først 2 bananer ind. Så fem ævler. To pærer. Og en clementin.

– Hov, der er jo også en nektarin!, udbryder han. Den bliver også slået ind. Og fløsen sender mig et indadvendt smil for ligesom at sige at det ikke nytter at snyde. Fløsen opdager sådan noget.

Hjemme igen opdager jeg at det i virkeligheden er mig der er snydt. Fløsen tog i første omgang min nektarin for et æble. Jeg har betalt for elleve frugter, og rabatten er stort set forsvundet.

Uh, jeg hader sådan noget! Kan mærke at vreden stiger mig til hovedet. Nu skal de edderhugme ha’ et møgfald, de Føtex banditter!

– Tæl til ti, siger min gode side så hårdt til mig selv. Spar på krudtet. Nøjs med at skrive en blog om det. Så bliver du glad igen.

Herregud, de par kroner…

1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9…

En japaner ved hånden

Det er nu dejligt når der på smukkeste vis er styr på dato og klokkeslet. Når time-, minut- og sekundviser cirkler roligt rundt i deres indbyrdes fortrolige forhold. Sidstnævnte nål i små nøk tres gange hurtigere end den store viser, som endda er tolv gange mere aktiv end den lille. Og så er der datotallet på sidelinjen, der kun bevæger sig til næste nummer når lille viser har givet en omgang, og én til.

Min kæreste har foræret mig et ur, i tidløst design. Og jeg nyder at se tiden gå på mit Seiko. Japansk præsition og enkelhed. Det er trygt og rart når tiden går stille og roligt rundt i stedet for at fise derudaf.

Faktisk har jeg længe kikket efter et ur. Det vrimler med ure i alle afskygninger og priser, men mærkeligt nok har jeg ikke kunnet finde et der passede til mit håndled. Men så er det jo godt, at min kæreste med fin fornemmelse for stil og mig har fundet det der nu venligt fortæller mig tiden i en håndvending.

49

Foto: Francis Mariani, Canada

Alder er noget sludder. Siger jeg til mig selv, nu hvor der kun er et år til de halvtreds.

Ja, jeg bliver 49 i dag. Det er en lidt ubestemmelig alder, som jeg lige skal vænne mig til. Man er hverken ung eller midaldrende. Men i hvert fald halvgammel.

Fortyniner. Det var bedre for to år siden, da min alder passede til en god øl. Nu skvulper jeg rundt som bådtypen, Danmark har vundet OL-guld i. En smalskroget tomands skiffjolle med vinger og et overdimensioneret sejlareal, som let vælter.
Et skrog. Tja. Lidt med det ene ben i graven. Sandsynligvis er jeg mere end halvvejs. Prøver at opføre mig pænt, så der er vinger i vente.

Trøster mig lidt med lakridser. Min søde kæreste har givet mig en dejlig fødselsdagsgave med bornholmsk lakrids-tema. Der er lakrids karameller fra Gudhjem, to liquorice stout fra Svaneke, honning med lakrids, chokolade med lakrids samt to bøtter gourmet lakridser, en sød blå og en rød med salmiak, chili og tranebær.

De er gode at komme op på.

Julekort

– Se hvad jeg har fundet!
Min kæreste tager en kasse frem og viser mig en masse julekort, hun har købt for flere år siden, men aldrig fået sendt. Frimærker har hun også fundet frem, blandt andet fra da Prins Henrik fyldte halvfjerds og Post Danmark markerede 200 året for August Bournonville. Det er vist et par portoforhøjelser siden.

Men de gamle julekort og frimærker skal naturligvis bruges. Et stakkels postbud skal cykle rundt med dem i bidende kulde, og der skal også julemærker på.

Jeg har egentlig mest lyst til bare skrive God Jul og Godt Nytår, Kærlig hilsen Os. Det er der mange der gør. Men det lyder som et brev fra kommunen, og det er jo ikke meningen.

Det tager tid, men der er ingen vej udenom. Jeg kan ikke bare bruge internettet og gærdesmutte over hvor ordforrådet er lavest. Det skal være gammeldags, håndskrevne, varme julehilsner med ægte indhold.

– Husk at skrive et til Rie & Raimond. Og til Peter & Shannie…
Min kæreste nævner nogle flere i hast på vej ud af døren for at nå bussen. Hun har juletravlt på jobbet.

Jeg når næppe at få brugt alle frimærkerne og kortene inden det er for sent. Men med denne blog har alle, i princippet i hvert fald, fået en julekort hilsen fra mig og min kæreste.

Livsløgn

Foto: Daniel Jones, USA

Her ved denne sø fødtes i forrige uge en mega sensation. Ved Mono Lake i Californien havde forskere fundet en helt ny bakterie som klarede sig uden livets hidtil fundamentale seks byggesten: kulstof, brint, ilt, kvælstof, svovl og fosfor.
Her var en helt fantastisk livsform som baserede hele sin eksistens på arsenik. GFAJ-1 havde videnskaben døbt bakterien, som utroligt nok til sine cellulære processer brugte nummer 33 i det periodiske system. Altså ikke fosfor, men det rene gift!

Det åbnede for helt nye besnærende tankespin. Alverdens medier holdt mikrofoner for spektakulære udtalelser som denne: Hvis liv naturnødvendigt opstår på alle biovenlige planeter, må det være opstået mange gange på Jorden. Så måske kan vi finde en ‘skyggebiosfære’, der er overalt omkring os, men som vi blot har overset, fordi den er ganske upåfaldende.

Arsenikbakterien blev årets mest hypede videnskabelige nyhed. Selv om den fra start blev skudt ned af seriøse videnskabsfolk med jordforbindelsen i behold. De pegede blandt andet på, at selv om Mono Lake er rig på arsenik, så indeholder den også en af Jordens stærkeste koncentrationer af fosfor.

Nyheden var dødfødt. NASA og Science havde nosset noget så eftertrykkeligt i det. Alligevel spredte livsløgnen sig lynhurtigt over hele vores planet. Det kan man læse om i Informations artikel Videnskabens død i mediemaskinen.

Der er bare noget rigtig kedeligt ved dementier af utrolige oplysninger, der ikke kan holde vand. Når den forkerte nyhed fylder så monster meget, og det rigtige dementi kun langsomt finder vej til offentligheden via blogs og små aviser, så vil mange mennesker til deres død tro, at livet kan opstå i en kop arsenik.

Det kan det ikke nikke nej.

Nice Dice

Foto: LEGO System A/S

Cæsar var en fabelagtig romersk krigsherre, men også en kanon ordkunstner: Hans "veni, vidi, vici" står stadig som et af verdens bedste citater, selv om det er over 2000 år siden han markerede et af sine succesrige felttog med sætningen: Jeg kom, jeg så, jeg sejrede.
En anden fed latinsk one-liner er denne: "Jacta est alea". Terningen er kastet! Citatet blev leveret kort tid før Cæsar krydsede floden Rubicon for at give sin svigersøn Pompejus nogle gedigne høvl. Det var den 10. januar, 49 BC.

Det skal man lige have in mente, inden man falder i svime over den unikke LEGO terning. Terningen som sådan er bestemt ingen ny opfindelse. Den var i spil længe før vor tidsregning.

Men bortset fra det, så er LEGO terningen faktisk en nyhed. Min LEGO lillebror kan tale i timevis om hvor smart den er, og hvor fiffigt konstrueret robotten der laver den er. Støbningen er resultatet af genial ingeniørkunst, hvor plastik og gummi forenes til fuldkommenhed. Sådan cirka.

Jeg kan godt lide den, LEGO terningen. Den åbner helt nye muligheder, i forhold til den gammelkendte med 21 øjne, fordelt på de seks sider, så seks og en, fem og to samt tre og fire altid sidder modsat hinanden.

Med LEGO terningen kan man tune sin terning med farver og symboler, som man lyster. Man kan lave sin egen terning med for eksempel tre seksere, en pyramide, en globus og et spørgsmålstegn. Det ville Cæsar sikkert ha’ værdsat.

Nice Dice. Dixi!

Legomand

Lillebror ringede igår aftes. Han er p.t. i København for at klargøre et stort nyt LEGO center på Strøget.

Min bror er jublende lykkelig for sit job som IT Supporter af 2. grad i LEGO System A/S. Jamen, han elsker simpelthen de klodser, og virksomheden drager helt sikkert også god nytte af de computer færdigheder, han har tilegnet sig som klodsmajer i Forsvaret.

Jeg kigger forbi og Stephen giver en ordentlig krammer. Det er ikke så tit vi ses, så når det endelig sker, kan vi ikke bare give hånd.

Han viser rundt i butikken, som vrimler med larmende håndværkere og LEGO ansatte der arrangerer og sætter varer på plads. En stor LEGO drage bugter sig i indgangspartiet, og på væggen hænger en LEGO gobelin som forestiller livet omkring Storkespringvandet og kirkespiret nogle hundrede meter herfra.

Alt skal være klart til åbningen på mandag. Og selv om alt roder, siger brormand at de faktisk er lidt foran tidsplanen.

Så sammen med en kollega der hedder Keld, tuller vi ned ad en sidegade og sætter os for at spise frokostsandwich. Det giver Stephen mulighed for at fortælle om sin glæde ved verdens bedste arbejdsplads, som han kalder LEGO.

Alle nye medarbejdere får en stor buket blomster på den første arbejdsdag, og man får lov til selv at vælge hvordan ens visitkort skal se ud. Og så får jeg hans eget, som har en LEGO figur i rustning, med flot hjelm, sværd og skjold med kongekrone. Stephen har altid været lidt af en kriger.

Igen, Stephen er virkelig glad for sit arbejde, og fortæller begejstret om det flotte personaleblad, og de 50 % medarbejderrabat han får i personalebutikken i Billund. Udgåede varer kan endda fås for det halve af det halve, når man er ansat i koncernen.

Stepperøv kan forresten stadig finde på at lege med legoklodser med ungerne derhjemme. Selvom Morten og Marlene efterhånden er blevet så store, at interessen for LEGO er dalet noget. Men farmands LEGO interesse er intakt! Han har fornylig samlet Tower of London, og den var svær, så det tog tid. Kvalitetstid, forstås.

Og så fortæller han om koncernens store overskud, hvoraf 25 % går til LEGO Fonden og LEGO Charity.

– Sagde du velgørenhed?
– Ja, ja, for rigtig mange millioner kroner! Vi har jo milliardoverskud.
– Okay, så kan jeg vel godt opfylde dit ønske om at skrive en blog om LEGO Store København. Jeg skriver at I åbner på mandag, og at børn i alle aldre er mere end velkommen i jeres nye trademark forretning, som ligger på Vimmelskaftet 37.

Stephen skal lige til slut fortælle om den nye LEGO terning, før jeg får lov at gå. Men så får jeg også en julegave med hjem. I en LEGO bærepose, så man kan se hvor den kommer fra.

Sådan er min bror. Han er blevet legomand om en hals. Dengang han var del af de fredsbevarende styrker på Cypern, var han ikke nær så glad og smilende som nu.

Haj

Foto: Chatrin O Rockerz, Sverige

Haj dræber tysk turist i det blodrøde hav ved Shark el-Sheikh!

En dansker står også på den oceangående hvidtippede hajs frokostmenu, men han undslipper!

Det er en monster-nyhed. Den stakkels mand må gang på gang fortælle om sit livs mareridt. Gys, gråd og hajtænders gnidsel…

Nu må det være nok! Der skal anstændigvis også være plads til lidt nøgtern information om, hvorfor hajerne for tiden er farlige ved Rødehavskysten.

Og så synes jeg i høj grad også det skal frem, hvormange hajer der bliver dræbt af mennesker. Dén historie er i omfang meget mere dramatisk:

Greenpeace anslår at der hvert år bliver dræbt 100 millioner hajer. En fjerdedel af verdenshavets mange arter er tæt på at uddø. Og hvorfor?

Hajfinnesuppe. Menneskets umættelige behov for denne kinesiske specialitet er ved at tage livet af de fantastiske havdyr. Jagten på finner truer hele hajbestanden.

Suk

Foto: Coyote2024, Flickr.com

Hvorfor må jeg ikke skrive tekster eller uploade materiale af pornografisk karakter? Det kan da godt være interessant. Og porno er altså ikke så farligt, som mange tror.

Alligevel står det som det allerførste af det man ikke må på Mingler. 24timers regler og retningslinjer er klart formulerede. Men jeg synes det er mærkeligt at forbuddet mod porno står foran de meget letforståelige forbud mod vold, racisme, ekstremisme, misbrug, forfølgelse, spam og brud på andres copyright.

Hvad er det egentlig man mener er så farligt ved porno? Myten om, at porno er skyld i de fleste sex forbrydelser, passer ikke. Det er lyv. Lige siden pornoen blev givet fri, har man forsket i effekten af legaliseringen. Og billedet er klart:

Antallet af voldtægter faldt mellem 1964 og 1984, i både Danmark, Sverige, Vesttyskland og USA. Antallet af anmeldte voldtægter per indbygger i USA er styrtdykket med 85 % mellem 1970erne og 2006, og det vel at mærke en periode hvor anden voldskriminalitet er steget. Undersøgelser i Japan, Canada, Kroatien, Finland, Polen og Shanghai giver samme billede. Det fortæller videnskabskvinden Lone Frank i en stor artikel i Weekendavisen.

Så hvorfor er vi så strikse omkring porno, når det nærmest har vist sig at være et kriminalpræventivt scoop at lovliggøre den?

Det skyldes jo nok en frygt for at porno gør folk depraverede og perverterede.

Men igen viser forskernes undersøgelser, at der ikke er så meget at være bekymret for, omend nogle mennesker udviser afhængighed af porno. Følger du linket til Coyotes foto, kommer du til en Flickr-blog om et sådant tilfælde, med påstanden om, at porno dræber intimiteten i sex blandt teenagere.

Jeg synes der skal forskes videre i effekten af lovlig porno. Jeg er nysgerrig efter at vide mere; om porno virkelig kan skade det menneskelige følelsesliv og gøre det svært at være intim og have et sundt sexliv?

Men den allestedsværende bandlysning af porno ser jeg mest som importeret amerikansk bornerthed. Den står altså i grel modsætning til vort højtbesungne danske frisind.

Tænk på, at Danmark var foregangsland, da regeringen i slutningen af 1960erne gav pornoen grønt lys. Det er over fyrre år siden nu. Så må det da være på tide, at pornoen også reelt bliver tilladt, ikk’?

Kongerejer

Foto: Rob Owen-Wahl, Storbritannien

Min kæreste er fantastisk til at lave mad. Jeg synes simpelthen vi spiser kongeligt hver eneste dag – men Naja er ikke enig.

Dronning Margrethe og Prins Henrik får rejer når de har lyst – vi får kun rejer når de er på tilbud i Føtex!
Fnis…

Danskprøve

Foto: Oral-B.dk

40 spørgsmål i den nye indfødsretsprøve har et par dage ligget på Politikens hjemmeside, og mange danskere har benyttet muligheden for at teste sig selv.

Også her i huset, hvor min kæreste havde flere rigtige end mig, endda på den halve tid. Vi ligger dog begge pænt over de 32 rigtige svar, som er minimumskravet for at bestå prøven.

I de hundredvis af kommentarer, folk har skrevet efter testen, er der især fokus på spørgsmål 36: Hvilken idrætsgren er Caroline Wozniacki kendt inden for?
   ʘ   Tennis
   ʘ   Håndbold
   ʘ   Svømning

Mange synes det er et mærkeligt spørgsmål at stille i en indfødsretsprøve. Hvorfor skal man være velorienteret om sport og sladder for at kunne blive en rigtig dansker? Og hvorfor lige pege på en udlandskdansk sportsudøver med polsk efternavn?

Ikke desto mindre er fotomodellen med vindersmilet en central figur i de spørgsmål Danmark stiller udlændinge inden de får lov at blive danskere. Og så er svaret i spørgsmål 36 pudsigt nok tennis – hvor Love betyder nul, og Out! er det ord dommeren på den høje stol bruger allermest…

Wikileaks

Foto: Adam Stone, USA

Udbyderen EveryDNS har suspenderet kontoen, så nu er der ikke længere noget at hente på wikileaks.com. Sorry! This site is not currently available.
Bagmanden er eftersøgt verden over. Assange, Julian Paul ligger på Interpols hjemmeside med kontrafej og hele moletjavsen. Vi ved godt hvorfor, men alligevel er det noget andet, der står udfor punktet Categories of Offences: SEX CRIMES. Højesteret i Göteborg har udstedt arrestordren på baggrund af én sigtelse for voldtægt og tre andre for seksuelle krænkelser mod nogle kvinder under et besøg i Sverige i august.

Men Assanges virkelige forbrydelse er at han har fortalt hemmeligheder. Helt vildt mange hemmeligheder. Det er bare ikke lige så indlysende ulovligt som voldtægt. Når det på et tidspunkt lykkes at finde Wikileaks talsmand, så er det juridisk mere sikkert at knalde ham for ureglementeret sexistisk opførsel mod svenske jenter, end på at han ikke kan holde sin kæft.

Landsforræderi er de facto anklagen. Men den ville give anklageren en alt for tynd sag. For hvilket land har han forrådt? Hvilken fremmed magt har han spioneret for? – Det vil tage lang tid at udfærdige et bare nogenlunde vandfast anklageskrift.

Derfor har magthaverne valgt sex crime figenbladet. Selv om det virker temmelig mystifystisk at jagte en mulig voldtægtsmand mere end Osama bin Laden.

Jeg mener man anstændigvis må droppe sex anklagerne mod Assange, og i stedet lade lovens lange arm lange ud efter det centrale: Assanges "lækkerier" på Wikileaks. Som altså har akut brug for en ny udbyder.

Hvem vil lægge server til? Jeg forestiller mig at et internationalt nyhedssite snart genåbner Wiki-lækken. Journalister verden over har jo aldrig før haft så meget at skrive om, takket være Wikileaks. Hvem tør?

Jeg kan ikke forestille mig at der for alvor er lukket for det varme vand.

Hej 5

Foto: Karolina K., Polen

Så er den halve million hits i hus. Det skal da lige markeres med en blog og et billede der passer til. Lige som jeg har markeret de første 100.000, 200.000, 300.000 og 400.000.

500.000 visninger er immervæk mange. Og min første blog skrev jeg for mindre end 4 år siden! Jamen, altså!

High five!

Elvis

Foto: Vicky Vazquez, Spanien

Min søn Jeremy har skrevet en historie, som hans lærer synes er så god at den skal publiceres i Oehlenschlægersgades Skoles skoleblad. Knægten har godt fat i krimi-genren, og historien har også meget humor, både i tekst og i den tegning jeg har lagt i mit fotoalbum.

Her er historien, skrevet af fra Jeremys kladdehæfte:


Er Elvis Presley død?
Den dag Elvis Presley døde, blev næsten alle mennesker kede af det. Elvis Presley var en meget berømt Rock'n'roll sanger, måske den bedste. For han havde øgenavne. Som fx The King of Rock'n'roll, eller bare THE KING.

Han lå død i sit badeværelse. Jeg tror det har noget med at han blev mere og mere overvægtig. Han tog selvfølgelig også meget sovemedicin.

Mit navn er Paul Jason, mesterdetektiv. Der går rygter om at Elvis Presley stadig er i live. Og jeg vil se om det er rigtigt, for jeg var en stor fan af ham. Jeg ved hvor jeg skal starte. Hos Elvis Presleys datter.

Det er bliver mit største scoop nogensinde. Du tænker sikkert: Hvorfor er jeg detektiv? For det første er det fordi det er sjovt, og jeg ser meget op til Sherlock Holmes, også selv om han er fiktiv. Og pigerne elsker mænd i detektiv-tøj.

Men inden jeg tager afsted, skal jeg lave en liste over ting der er mest nødvendigt. Penge til en shawarma eller en pizza. √ tjek. Lommeglas? √ tjek. Pibe? √ tjek. Min trofaste hund Trofast? √ tjek.
Nå, men jeg må tage afsted.
– Kom så Trofast, sagde jeg til min hund.

Jeg vidste ikke hvor Lisa Marie Presley boede. Det kan ikke være der hvor Michael Jackson boede.
For det første: Han er død.
For det andet: Lisa Marie Presley slog op med ham 3 år efter de blev gift.

Så jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre.
Men jeg var sulten, så jeg købte en shawama. Men lige da jeg skulle til at tage en bid, kom en mystisk fyr til at træde mig over min fod, så jeg tabte den på jorden. Der skete heldigvis ikke noget, indtil min hund Trofast spiste den. Jeg blev meget sur på min hund. Men mest på den mystiske mand.

Han var ikke den pæneste mand. Han havde langt hår, skæg og solbriller. Hvis jeg ikke havde været sulten, ville jeg tilgive ham. Men jeg var sulten, så jeg begyndte at løbe efter ham. Jeg hoppede op på hans ryg og råbte:
– Hey! Du skylder mig penge!!
Jeg hev i hans skæg, så hårdt at det faldt af. Det viste sig at det ikke var en mand, det var Lisa Marie Presley. Jeg var dybt chokeret.

Hun sagde: Dit fjols!
– Nu opdager de at jeg er Lisa Marie Presley!, råbte hun og tog sit falske skæg på igen. Og du har bare ikke at sladre om det!!, råbte hun.
– Hvorfor?, spurgte jeg. Har du da mange fans? Ja, sagde hun.

OK, OK, jeg skal nok lade vær’, hvis…  jeg…  må stille dig nogle spørgsmål.
– Har du spist søm?! Svaret er nej, sagde hun på en sur måde.

Okay, jeg forstår, så siger jeg bare til de andre at du er Lisa Marie Presley, sagde jeg,
– Det tør du ikke, sagde hun på en barnoid måde.

HEY ALLESAMMEN. DENNE HER FREMMEDE ER…!!
Mens jeg skulle til at sige: Lisa Marie Presley, puttede hun sin hånd foran min mund og sagde:
– Ok, jeg skal nok svare på dine spørgsmål, men det skal foregå hjemme hos mig. – Godt, sagde jeg så, med et glad smil.

Da vi tog afsted over til hendes hjem sagde Lisa:
– Nå ja, undskyld at jeg trådte over din fod.
– Det ok, men jeg er stadig sulten, for min hund spiste min frokost, sagde jeg på en trist måde.
– Men bare rolig, når vi kommer over til mig, kan du få en kop the og nogle kiks.

Nu var vi ovre hos Lisa. Hun kom med en tallerken med kiks og pålæg.
– Nå, sagde Lisa, hvad er det så du vil spørge mig om?
– Jo, ser du, mig og min hund Trofast vil finde ud af om Deres far er i live.
– Altså min far? sagde Lisa chokeret.
– Ja, ham. Elvis Arron Presley.

Har du nogle spor fra da han levede?
– Tja, da vi fandt ham på badeværelset, hev jeg noget af hans hår af. Og noget af hans blod, sagde hun.

Men hvorfor gjorde du det?, sagde jeg mistænkeligt.
– Fordi, jeg gad godt have noget af ham, før han blev begravet, sagde Lisa.

OK, har du stadigvæk blodet og håret?
– Ja, selvfølgelig.
– Må jeg se det?
– Ja, sagde hun.

Jeg kiggede på håret ret længe.
Da jeg var færdig, satte jeg det foran min hunds næse og sagde:
– Snus dig frem til det her.

Nå, men tak for hjælpen. Nu håber jeg at min hund og jeg kan finde frem til nogle spor om din far.

OK. men tak for dit besøg, sagde hun.
– Tak og i lige måde.

Vi ledte og ledte i timevis. Så holdt vi en pause på en bænk.

Lige pludselig kom der endnu en mystisk mand med solbriller. Han havde bare intet skæg, og havde også en mystisk hat.

Da Trofast så ham, begyndte den at løbe efter ham, og gø ad ham.
Jeg sagde til min hund at den skulle stoppe, men den hørte ikke efter. Trofast hoppede op i luften og bed fyrens hat af.

Jeg lagde mærke til, at hans hår ligner Elvis Presleys, så jeg løb hen til ham og tog hans briller af, og det viste sig at de var Elvis Presley. eg var dybt chokeret.

Elvis sagde det samme som Lisa Marie Presley sagde til mig. Han tog selvfølgelig sin hat og solbriller på igen. Men jeg spurgte ham om jeg måtte snakke med ham.
Han svarede ja, uden brok.

Diskussionen var ved et hemmeligt skjulested. Jeg spurgte ham om, hvorfor han havde løjet om sin død. Han sagde:
– Fordi det irriterede at blive forfulgt af fans.

Hvordan kan du sige det?
Du burde blive inspireret af dine fans. De har også betalt for dine plader og koncerter. Så hvis jeg var dig, vil jeg fortælle verden at du er i live.
Men det er dit valg, Elvis.
Tænk over det.

Lige da jeg skulle til at gå min vej sammen med Trofast, sagde Elvis:
– Vent!
To ting:  1. Du har ret. Jeg burde elske mine fans, ikke hade dem. Så jeg går ud og siger det til de andre.
– Det er da godt, sagde jeg med et smil.

Og det andet: Hvad er det navn?
– Paul Jason, mesterdetektiv.

Pænt navn, sagde han.

Efter det blev han kendt igen.
Alle blev glade.
Og jeg blev kendt for at finde ud af det.

– Men Elvis?, sagde jeg.
– Ja?, svarede han.

Hvem var det så der lå død på dit badeværelse?
– Tja, for at gøre en lang historie kort, så var det en klon, som jeg har købt, sagde Elvis med et smil.

Findes der også andre døde musikkere, som der også er i live?, sagde jeg mistænksomt.
– Øh, ja, sagde Elvis.
– Kan du fortælle hvem?
– Nej, det må du selv finde ud af, sagde Elvis.

Så håber jeg at Michael Jackson og Bob Marley stadigvæk er i live.

Jeremy, 6.A

At blive dansker

Foto: Københavns Museum

Familiesammenføring dengang og nu hedder Politikens meget interessante og tankevækkende kronik i dag. Det er Brian Patrick McGuire der fortæller om hvordan han som amerikaner i 1971 begyndte en ny tilværelse som borger her i landet sammen med sin danske hustru. Dengang havde han ikke stort andet end sin vielsesattest, men det rakte.

Var han derimod blevet født fyrre år senere, ville det med regeringens og Dansk Folkepartis udlændingepakke have været umuligt for ham og hans kone at blive i Danmark. De ville have været nødt til at tage tilbage til USA og Nixons Vietnampolitik.

Kronikøren er professor i historie, og hans tilbageblik er henvendt til Birthe Rønn Hornbech. Og til den halvdel af danskerne der sammen med hende har ønsket det kontrolsamfund a la det tidligere Østtyskland, vi nu er havnet i, med ekstreme nationalistiske krav imod helt legitim familiesammenføring.

Jeg er glad for at der trods alt er ytringsfrihed til McGuires kronik, og jeg er også glad for den ny udstilling på Københavns Museum: At blive københavner. Jeg var med til receptionen i sidste uge, og jeg skal helt sikkert ind og se udstillingen igen. Hvis vi kan lære lidt af historien, så er der stadig håb.

København er, som så mange andre storbyer, blevet til noget, netop fordi der har været indvandring. Metropoler og immigration hører sammen.

Jeg blev opmærksom på at jeg selv har bidraget til hovedstadens forskønnelse, da jeg på Bymuseet tog en opfordring op og på en grøn seddel skrev hvordan jeg selv blev københavner: Min sømandsfar fra Nokken blev gift med min præstedattermor fra Fole i Sønderjylland, og flyttede sammen på Nørrebro. Sedlen hænger vist stadig med en tøjklemme på en snor, sammen med en masse andre i forskellige farver.

Mundsvejr

Denne politiker vil ikke være en nyttig idiot.

Det siger han, Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen. Men han er alligevel det halvfemsindstyvende mandat bag pointsystemet i udlændingeaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Han bryder sig ikke om at gøre mennesker op i nytteværdi. Det er imod hans kristne livssyn, at man bedømmer udenlandske ægtefæller på point.

Derfor har han holdt sig helt væk fra forhandlingerne om udlændingeaftalen. Han har vendt ryggen til. Han vil ikke have noget med den at gøre, for den strider mod Kristendemokraternes politik.

Undskyld, men hvad skal sådan noget tom snak være godt for? Det er jo rablende ligegyldigt hvad han mener, for det er ikke hans holdninger der betyder noget, når der er afstemning og han er tungen på vægtskålen.

Ørum taler nemlig med to tunger: En der er hen i vejret, og en tavs der slikker regeringens røv.

Pointsystemets modstander stemmer for med sin afgørende knap – og håber på tilgivelse. Men det skal han nok ikke regne med. Han ryger ud ved næste valg, og tager KD med sig i faldet.

Per Ørum Jørgensen vil ikke være en nyttig idiot. Siger han.

Jeg synes heller ikke han er nyttig.

Protest

Foto: Klart budskab på regnvåd asfalt på Enghave Plads

Gammeltoft-Hansen protesterede højlydt, og Information måtte bringe en rettelse: Det hedder ikke Malmø-finten, sådan som avisen har skrevet. Det rigtige navn er Sveriges-løsningen, og det har det været siden Torben Wilken og jeg i 2002 i Fællessalen på Christiansborg gjorde rede for hvordan de fælles europæiske borgerrettigheder sikrer at vi som danskere kan gifte os med den vi elsker.

Er du dansker, og vil have familiesammenføring til din udenlandske ægtefælle, får du afslag. Sådan er reglerne strikket sammen af regeringen og Dansk Folkeparti: Kun i sjældne tilfælde (f.eks. hvis din mor hedder dronning Margrethe) kan du og din udenlandske ægtefælle få lov at bo og leve sammen i Danmark. Altså efter de nationale regler, som stadig ikke lever op til EU Opholdsdirektivet som de skal.

Pointsystemet er selvfølgelig heller ikke lovligt. Det er pis og papir. Både det VKO vil have flertal for, og det SSF har fundet på. Det holder ikke. Det falder til jorden.

Vi vil opleve at et flertal i Folketinget vedtager pointsystemet – hvorefter Europa-Kommissionen går ind og skyder hele lortet ned. Man kan ikke lovgive mod Grundloven, og da slet ikke forbryde sig mod vores helt grundlæggende elementære borgerrettigheder.

Derfor protesterer danskerne. Tænk at Danmarks MFere vil pisse på deres egne landsmænd med et pointsystem der er grundlovsstridigt. Det er flovt. Fandeme flovt.

Paradoks

Foto: sticktostyle.dk

En muhammedaner må sgu føle
det er mega paradoksalt

at han kan være pæredansk og
helt vildt rigtigt integreret

ved at æde vor citronhalvmåne
af musselmalet porcelæn

Navneforbud

Foto: Piotr Ciuchta, Storbritannien

Der er nedlagt navneforbud i sagen mod sexbæstet fra Amager. Men jeg ved hvad han hedder. Det fik jeg at vide inden hans Facebook profil blev slettet i dag.

Jeg kender ikke manden, der er sigtet for foreløbigt et drab og to voldtægter, og varetægtsfængslet frem til 8. december. Så hvorfor ligger jeg inde med oplysninger om hans fulde navn og det faldende antal venner på fjæsbogen?

Da Ekstra Bladet skrev om den fængslede 45-årige fodboldtræner MH havde han over 300 venner. Ved 2-tiden i går var tallet nede på 274. En af dem der havde slettet ham, skrev på sin væg noget om hvor lidt man i virkeligheden kender sine venner når det kommer til stykket, og mellem de omkring tredive kommentarer til den udmelding havde en anden ex-ven lagt et link til mandens profil.

Så hvad er et navneforbud egentlig værd? Med nutidens elektroniske medier er katten ude af sækken inden en dommer kan nå at sige stop. Navneforbud er reduceret til puslespil, hvor de fleste af brikkerne bliver leveret af journalisterne:

Et foto, hvor redaktionen har sløret ansigtet. Navne på Facebook grupper han er med i, f.eks. Jeg elsker mine unger og Frække Stiletter.

En computer, internettet og nogle hints er som regel nok til at knække nødden.

For der er altid nogen der kender nogen. Og jeg kender nogen som kender nogen der har haft en lille smule med ham at gøre, rent arbejdsmæssigt, engang han som ung mand blev afhørt i en sag om et stadig uopklaret rovmord på en 73-årig kvinde på Amager. 

Pludselig er der rigtig mange der som jeg kan bekræfte at Ekstra Bladet har brugt hans rigtige initialer i avisens omtale, og kan tilføje at han også har et mellemnavn.

Jeg vil ikke bruge min viden til noget, men det kan der sagtens være andre der vil. Også selv om han ikke er dømt endnu. For de fleste er politiets dna-match tilstrækkeligt.

Lige nu efterforsker politiet de sager han er sigtet for, og undersøger samtidig om der er andre forbrydelser han også kan være skyldig i. Imens må man håbe MH er i sikkerhed bag fængslets mure.

Jeg tror der er mindst 50.000 mennesker der lige nu kender identiteten bag navneforbuddet, og en af dem befinder sig måske bag samme fængselsmure som MH og synes måske det er på sin plads straks at eksekvere en dødsstraf.

Det er uhyggeligt at tænke på, hvor tyndt et navneforbud er blevet i disse it-tider. Den sigtede mand risikerer selv at blive overfaldet og dræbt inden der er faldet dom i sagen.

Retssikkerheden er ikke særlig fintmasket, og selvtægt er på mode i mange kredse. Desuden er vores fælles hukommelse ultra kort. Glemt er mange tidligere sager, hvor uskyldige er dræbt af hævntørstige idioter.

Jeg siger ikke manden der nu er uden Facebook profil er uskyldig. Men gid der var mere ro på blandt journalister og venner til den sigtede. Det kræver tålmodighed at lægge puslespil, og der er stadig mange brikker der mangler at blive lagt, før vi har et detaljeret billede af hvad der er sket, og hvorfor.

Pebernødder

Små dejlige knasende pebernødder her op til jul. Det er så dansk, så dansk. Desværre…

For i forhold til udenlandske pebernødder er de danske nærmest lausige. Jeg vil ikke sige de danske ikke er værd at bide i, men der er betydeligt mere schwung og smag over Pfeffernüsse end pebernødder.

Karen Volf har en bror i Østrig som hedder Josef Manner og hans pebernødder er flere gange større og lækrere end det klassisk danske bagværk der har ramt danskerne siden 1890.

Hvorfor er det så kun Karens pebernødder vi kan købe i Netto? – Nok fordi danske forbrugere som Pia og Peter kun køber importerede småkager, hvis de er billigere end dem vi selv laver. Og det er de ikke.

Her i huset skal vi nu nok få spist både de danske og dem jeg har købt i Wien. Men Naja på 11 har været hurtig og snart spist alle de østrigske, der er wirklich skønne og har glasur og chokolade på sig. Så vi andre må tage til takke med de danske…

Bare bryster

Foto: "Ejdzej", Polen

Dansk Folkeparti vil have bare bryster med i den film, udlændinge skal se for at kunne bestå indvandringsprøven. Det slår Peter Skaarup fast i Jyllands-Posten.

Bare bryster er åbenbart indbegrebet af frisind og dansk kultur. Stærkt religiøse udlændinge skal i hvert fald forstå, at i Danmark er kvinderne på stranden topløse, og den dresscode har muslimerne bare at indordne sig.

Hvor fanden er vi henne? Hvad tænker de på i Dansk Folkeparti? – I Danmark har vi frihed til at vælge – og vælge fra. Danske strandsild vælger selv om de blotte bryster, og strandløver vælger selv om de vil glo.

Jeg har personligt ikke noget imod at se på bryster. Men jeg vil ved Gud ikke tvinge andre til også at gøre det. Det er jo et frit land, vi lever i.

Iøvrigt tror jeg Dansk Folkeparti ikke er fulgt med tiden. Det er vist ikke længere så naturligt dansk at sole bryster på stranden. Men jeg skal skam gerne undersøge sagen nærmere når det igen engang bliver sommer her omkring Øresund.

Oplæsninger

MEGA Litt i lørdags blev en succes. 200 forfattere læste op af deres værker på Hovedbiblioteket i Krystalgade, og i sidste øjeblik havde kulturministeren også meldt sin ankomst. Han har selv et solidt forfatterskab bag sig, og det blev hurtigt klart at han havde gode nyheder med til sine kolleger udi den danske litteratur.

Mens han talte, sad jeg som ansvarlig for scene 16 og læste historien om Arthurs far der mistede sin højre arm på Østfronten. Der var næsten en hel håndfuld tilhørere, men de blev flere som MEGA Litt skred frem.

Maj-Britt Willumsen er en af de digtere der har gavn af statens litteraturstøtte, og hun havde valgt at læse et Mephisto potpourri af digte om det nære liv, med dets skrøbelige tryghed. Maj-Britt fortalte iøvrigt at hun begyndte at skrive for mange år siden, da hun gik på barsel med sin datter i maven. Hendes digte er rolige, der er ingen hårde ord, men de har styrke og overrasker.

Christian Jungersen begik et brag af en debut i 1999 med romanen Krat. På den baggrund modtog han et arbejdslegat, og skrev Undtagelsen, som udkom på Gyldendal i 2006. På MEGA Litt scenen oplæste han en fabulerende buket knæk-prosa om diverse fiktionelle planter fra den litterære verden.

Qaali kommer fra Somalia, og læste op af sin bog På taget af Dommedag. Hun fortalte bagefter at hun nok mest havde skrevet bogen for at bevise at hun kunne. Og det på et sprog hun ikke kendte ét ord af, da hun op til en weekend søgte asyl og blev fængslet indtil politiet om mandagen havde tid til at køre hende i Sandholmlejren.

Christian Yde Frostholm læste op af Mellem stationerne med herlig tæft for rytme og performance. Her bagefter har jeg opdaget, at hans digte går igen i en video. En sætning der bed sig fast i mig var denne: Lyden af støvet der lægger sig.
Claus Høxbroe er absolut en af de mere scenevante danske forfattere, og han gav den gas med spoken words fra Tilpas utilpasset. Han kan ses og høres mange steder, men på scene 16 var han og poesien naturligvis mere live end på nettet.

Steffen Baunbæk Pedersen er født på Lars Tyndskids mark på Mors men er i dag fuldblods nørrebroer med et hav af døgnfrisk lyrik på nettet bag sig. Første bog nærmer sig i horisonten. De håndskrevne manusark han læste op fra synes jeg bestemt skal ud i bogform og op på boghandlernes og bibliotekernes hylder.

Jacob Vedelsby satte sig i stolen og læste om drengen Jacksons liv og færden fra Bjergene i horisonten. Dejlige pluk fra en historie der er så gribende at man roligt kan læne sig op ad den.

Så kunne vi lukke scene 16 ned og glæde os over klapsalverne i de to timer der var gået. MEGA Litt blev afsluttet med en kanon konfetti og oprydning. Vi var blevet stillet pilsnerøl i udsigt ovenpå succesen - men det havde arrangørerne desværre glemt. I stedet kunne vi gå i Poesiens Hus i Gothersgade og lægge 28 kr. for en lunken Hof, eller 40 kr. for en lille Leffe.

Det synes jeg var lidt fesent, når nu vores aktion lige havde resulteret i at litteraturstøtten ikke bliver beskåret, men tværtimod får fast plads i finansloven. Med 16 millioner kr. sikkert i havn kunne man sagtens have slået spunsen af et (øl)anker eller to.

Danmarkshistoriens største litteraturoplæsning

Foto: Zsuzsanna Kilian, Ungarn

Det bliver STORT! Mere end to hundrede forfattere læser op af egne værker, fra 25 scener rundt omkring på Københavns Hovedbibliotek, i morgen lørdag den 6. november 2010. Kulturministeren himself har ordet på scene 1 kl. 13:01 – og så går det ellers (kvarter)slag i slag indtil kl. 15, hvor forfatterne klapper scener sammen, fejer confetti op, og evaluerer over en velfortjent kop pilsnerøl.

Jeg tror der kommer rigtig mange publikummer til MEGA Litt, og et massivt presseopbud. TV2 NEWS og DR2 har kameraer med. Kom, lyt og vær med!

Jeg glæder mig til at være sceneansvarlig på scene 16, hvor jeg klokken 13 oplæser en af mine historier. Kald mig bare opvarmningsforfatter – for efter mig kommer nogle ret stærke navne, der har skrevet adskillige bøger og sågar modtaget støtte i form af legater og bibliotekspenge.

Det vil kulturministeren nok sige et par ord om, for regeringen har lagt op til meget store nedskæringer i litteraturstøtten.

Måske ses vi på scene 16? – hvor du også kan se og høre Maj-Britt Willumsen, Christian Jungersen, Qaali, Christian Yde Frostholm, Claus Høxbroe, Steffen Baunbæk Pedersen og Jakob Vedelsby.

Ytringsfrihed

Statsministeren har blankt afvist Pia Kjærsgaards forslag om at forbyde parabolantenner i de boligkvarterer DF kalder indvandrerghettoer. På pressemødet i går sagde han: – Et generelt forbud mod paraboler er ikke i overensstemmelse med grundloven eller Venstres frihedsidealer.

Bemærk venligst; Grundloven. Et forbud mod de iøvrigt internationale og seriøse tv-kanaler Al-Jazeera og Al-Arabiya bryder grundloven. Hvad siger Pia mon til det?

– Det med Grundloven er ofte bare noget, vi siger. Siger Pia. Men det passer ikke. Alle MFere har sågar deres egen lille ceremoni med champagne og kransekage, når de efter et folketingsvalg højtideligt skriver under på at de vil overholde grundloven.

Er det bare mundsvejr når det kommer fra ledelsen i Dansk Folkeparti? Ja, det er det. Pia Kjærsgaard vil fortsat, endda også i sin grundlovstale, kræve censur i det danske mediebillede.

Hvad mon vælgerne siger til det?

Hunde i Paris

Hvalpe i et vindue. Skråt overfor caféen, hvor vi får os en forfriskning efter besøget i Catacomberne.

Tænk hvis vi havde haft dem med nede i undergrunden. Alle de kødben…

Jeg begynder til min egen overraskelse at nynne en gammel melodi fra min barndoms radio. De andre kender den ikke, men jeg kan huske der er en strofe med Hvad koster den hund der i det vindu’, sådan cirka. Måske er det en gammel Raquel Rastenni sang?

Cathrine, Naja og Jeremy er helt bløde om hjerterne. Åh, hvor er de altså bare nuttede, de små søde hundehvalpe. Inde i butikken får Jeremy en hånd ned og aer dem lidt.

Vuf! Nu har jeg googlet hele hundesangen frem. Værsgo’ og syng:


Der sidder en vovse i et vindue
En sød lille logrende fyr
Hvad koster mon vovsen i det vindue
Jeg håber den ikke er dyr

Jeg skal på besøg hos min familie
Min elskede rejser jeg fra
Men får hun en vovse har hun selskab
For en hund er det bedste man har

Man læser så tit om slemme røvere
Der altid er ude på rov
Men truer de min elskede om natten
Jager vovsen dem væk med et "vov"

(Solo)

Jeg har ikke brug for papegøjer
Og ikke kaniner i bur
Hvad skal jeg med fisk og med akvarium
En guldfisk kan ikke gå tur

Der sidder en vovse i et vindue
En sød lille logrende fyr
Hvad koster mon vovsen i det vindue
Jeg håber den ikke er dyr

Pinup

Foto: Cointreau

Hvad er en pinup? - Jo, det er smuk lidtpåklædt kvinde der er lige til at sætte til vægs med fire tegnestifter. Så kan hun hænge der og pynte.

Damebladet Femina har i denne uge pinup-piger som tema, og der er dejlige billeder af Marilyn Monroe, Rita Hayworth, Elisabeth Taylor og Samantha Fox, for nu at nævne nogle af de allermest berømte.

Det lyder jo mere som et tema of Men’s Interest, men jeg sværger på at det er min kærestes Femina, jeg bladrer i. Temaet kommer lige før hovedartiklen om 79 støvler du må eje!

Femina’s tema gør iøvrigt opmærksom på en ny pinup-stjerne. Dita von Teese som folder sig ud med tryk på retro, burlesque og glamour. Hende skal I da lige se. Letpåklædt må være en underdrivelse, når hun kun har dutter-fryns og smykker på – som her hvor hun poserer som cointreauversiel ambassadør for en verdensberømt fransk likør.

Men lur mig om de kvindelige læsere ikke hellere ville have George Clooney som folde-ud-celebrity. Han er ligesom mig, 49, charmerende og sexet. And taken.

Plummer-gate

Foto: Robin Kok, Holland

Generaldirektørens fald har fyldt det meste i dagens mediebillede. Kurt Lassens bog om Kenneth Plummer har fældet Danmarks Radios øverste chef samme dag som den er udkommet.

Hvor meget historien fylder understreges af, at Ekstra Bladet måtte flytte side 9-pigen om på side 11 for at få plads til alt stoffet om P. Lummer, som hans nick har været bag kulisserne. EB lægger vægt på de sexuelle eskapader, som er mere eller mindre udeladt i selve bogen, og dykker ned i det privatliv, Plummer var parat til at købe fri af offentlighedens lys ved at lække dybt fortrolige oplysninger om hvem hans modkandidater var dengang han tiltrådte sin stilling.

Selv synes jeg hans største fejl er mod Lisbeth Knudsen, som han anklager for dobbelt bogholderi mens hun var nyhedsdirektør og medlem af direktionen i DR, noget som han helt udokumenteret plaprer ud om næsten kunne have sendt hende i fængsel.

Jeg husker at Plummer pure frikendte sig selv da der i forbindelse med bygningen af DR-Byen var opstået et krater i regnskaberne på 700 millioner kroner. Jeg mener endda han sagde at det faktisk ikke var hans arbejdsområde.

Mange er forargede over bogen. Det synes jeg nu ikke der er speciel grund til, værre er Lassens ‘løftebrud’ ikke. Men debatten kører for fuld knald på bl.a. Journalisten.dk, hvor Kurt siger han egentlig bare ville skrive en venlig og harmløs bog (sic!), og i sin blog går han i inflight med kollegerne.

Jeg har hæftet mig mere ved bogens titel Summen af kardemommen. Jeg forstår at det er et af Plummers yndlingsudtryk, som han krydrer sit sprog med.

Så lad os kigge lidt nærmere på kardemommen. Her er den i to sorte varianter: kinesisk til venstre, indisk til højre.

Efter at have læst, hørt og set en masse om sagen, er mit indtryk, summasummarum, at Kenneth Plummer mest ligner den første. Tynd skal, og når der går hul på den, vælter det hele frem som en rodet affære.

Hvad er det iøvrigt også for et fjollet udtryk, den bogtitel. Hvad betyder det?!

Jeg håber den næste generaldirektør for DR bliver en kvinde, uden den slags nonsens. Hun skal være klog og levende interesseret i kultur og orden i økonomien. Lisbeth Knudsen må siges at være velkvalificeret.

Offline

Hvad vil de egentlig sige at være offline? At man ikke er på – eller at man for en tid i stedet er i forbindelse med virkeligheden?

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde det føltes som en befrielse ikke at være online. Men det er sgu sundt engang imellem. I efterårsferiedagene i huset her i Normandiet blev det en dejlig oplevelse at være offline. Jeg blev helt Pinocchioagtig glad og nynnede "Der er ingen bånd der binder mig"…
Vi boede i det gamle stenhus fra 1800-tallet i baggrunden. Der var ikke noget internet. Der var ikke nogen telefon. Mobilerne var uden dækning. Fjernsynet var et lille et uden antennekabel, men med videokasettebåndafspiller. Og radioen var vistnok i udu. Eller også gad vi bare ikke tænde for den, i forvisning om at den kun ville snakke fransk på et niveau langt over vores fatteevne.

Lidt længere nede ad vejen boede der en englænder som hed Ian. Han havde forstærket sin tagantenne temmelig kraftigt og peget den i retning mod kanaløerne. Så kunne den på en god dag hente lidt BBC med sne på.

Selvsagt brugte han ikke megen tid på fjernsyn, for det var sjovere at kæle med de fire sort-hvide katte og hygge sig med havearbejde.

Vi havde en dejlig ferie med lange vandreture i det ældgamle landskab og længere udflugter i vores Avis Mercedes, som vi havde lejet billigt lidt vest for Puttgarden.

Jeg brugte kun min Sony Ericsson til at fotografere med, og min erfaring er, at det altid er skønt at holde ferie i en landsby hvor der er muhlighed for at tage et billede af en ko.

Asylgate

Tænk at asylansøgere der ankommer til Københavns Lufthavn hos politiet blot får udleveret rejsehjemmel og en rutebeskrivelse videre frem til Sandholmlejren, hvor de kan blive registreret.

Integrationsministeren har tilsyneladende ikke været klar over dén praksis, så nu har hun noget at snakke med politichefen om derude i Kastrup. Til pressen har Birthe Rønn Hornbech som sædvanlig ikke mæglet meget, udover at hun er målløs.

Jeg tror, politiet er blevet trætte af arbejdet med at transportere asylansøgere. De kommer jo dryssende på må og få, og så har man tænkt at asylansøgerne nok gerne ville gøre politiet en tjeneste ved selv at finde vej op til Sandholm.

Problemet er bare, at det er under halvdelen som efter kontakten med lufthavnspolitiet rent faktisk stiller til registrering i Sandholmlejren. Og det er jo noget rod.

Som i så mange andre nyheder er det også i denne sag interessant at gå ned i detaljerne: Det politiet helt konkret udleverer er et kopiark med Turen går til Sandholm, og så et 10-turs klippekort til 2 zoner hvis asylansøgeren ingen penge har. Det er den billigste billetform, selv om der kun skal stemples fire gange; Så gælder klippekortet 2 timer i alle zoner. Resten af kortet kan så eventuelt refunderes til rede penge hos DSB…

De politiske reaktioner følger for de flestes vedkommende den hårde tone i udlændingedebatten. Der vil givet være politikere som helst så at asylansøgere blev sat i Vestre Fængsel. Men dén praksis er prøvet – og opgivet. De mennesker vi taler om er jo ikke dømt for noget, og det har aldrig været kriminelt at søge asyl. Ergo skal asylansøgere ikke frihedsberøves.

Det bliver sikkert underholdende at følge knoldesparkeriet mellem dem på Borgen og politiets hold. Det ligner mest af alt en valgkamp.

Men uanset hvad, så betyder den nuværende praksis at udlændinge uden gyldigt visum faktisk kan slippe igennem kontrollen ved at søge asyl når de ankommer. Så får de fri adgang ind i landet og kan tulle omkring som de har lyst.

Foreløbigt følger jeg sagen i medierne, og på borgerret.org, hvor min ven Torben Wilken følger op på sagen og opdaterer bloggen.

Oppe i Paris

Eiffeltårnet er en 324 meter høj turistkonstruktion som har stået og promoveret Paris lige siden verdensudstillingen i 1889.

Henved seks millioner mennesker besøger det hvert år. Vi gjorde i forgårs. Naja og Jeremy ville gerne helt til tops, men vi voksne har ikke lyst til at stå i kø yderligere tre kvarter på anden sal.

Det er slemt nok med ventetiden ved tårnets fod. Vi står i kø for at komme med elevator op inden solen går ned. Og jeg må betale 8,10 € for en flot billet med arkitekturen og www.tour-eiffel.fr adressen på. Mit EU pressekort som tidligere på dagen gav gratis adgang til Catacomberne var helt uden virkning her.

Oppefra ser vi klart at Paris er en stor og smuk by. Månen kommer frem og i den sidste rest solskin kaster den verdensberømte silhuet sin skygge østover byen.

Jo, det var en dejlig dag i universet.

Nede i Paris

Catacomberne er en dødflot turistattraktion en masse trappetrin nede under jorden, hvor pariserne i 1700-tallet hentede limsten til den hastigt voksende byernes by.

Og med liv kommer død. Og endnu mere pladsmangel. Med ægte fransk sans for smartness sløjfedes mange af de overfyldte og sundhedsfarlige kirkegårde som lå i vejen, og knoglerne blev flyttet ned i de nedlagte stenbrud.

Her ligger kranier og alt til skelettet hørende og pynter i Dødens rige. Seks millioner ben-puzzlespil, mener man. Mange vil nok finde det makabert sådan at vade rundt i en snørklet krypt her nede under Paris, men så slemt er det vel heller ikke?

Når jeg engang er død, og måske kommer til at ligge i en catacomb og kukkelure som ham eller hende her på billedet, så kom bare forbi. For min skyld behøver du ikke at følge formaningerne om flash interdit og pietetsfølelse overfor de døde. Bare snak løs og blitz så meget du lyster.

Til den tid vil jeg alligevel synes her er alt for stille og mørkt.

Den nye verden

Japanske skolebørn ser på dette verdenskort i geografi-timerne. For sådan ser verden ud på den anden side af jorden.

Glem Greenwich. Det er Tokio der tæller. Nu er det landene omkring Stillehavet som kører med klatten.

Vi taler måske stadig om Fjernøsten, men i virkeligheden er vi selv et lillebitte putteland i Fjernvesten. Når vi taler om Udkantsdanmark, så må vi belave os på at tale om hele kongeriget Danmark. Vi er bare så meget langt fra centrum.

Japan er derimod inde i varmen. Deres flag er klar bullseye. Solen i den store hvide verden. Og Kina hedder rent faktisk Riget i Midten.

Verdens centrum er rykket en halv omgang. Danmark er eksotisk og godt på vej bagud af dansen.

Det er sgu ikke her det sner.

Spejlbillede

Foto: … – jeg har desværre glemt hans navn.

Jeg skrev for et par måneder siden en blog om en usoigneret fotograf, der spiste pistacienødder. Og til slut i historien fik jeg tastet sætningen "Men jeg har vist stadig hans foto et eller andet sted".

Nu har jeg fundet det.

Gylp

Foto: "son.delorian", Flickr.com

Mads Christensen står op og tisser. Hans indre blærerøv skal sgu ikke ned og sidde.

Det bliver slået fast med syvtommersøm på Nationens vegne i Ekstra Bladet. Med afsæt i en sag fra Brorsonskolen i Varde, fyrer manden kanonen af, for han ser opfordringen til at drengene følger pigernes eksempel og sætter sig ned når de skal pisse, som et ondt angreb på hele mandekønnet.   

Kællingerne sætter dagsordenen, og alt for mange ynkelige mandslinger og underkuede forældre nikker samstemmende. At bede drenge sidde ned, når de tisser, er endnu en af uendeligt mange systematiske undertrykkelser af maskuline drifter, skriver han blandt meget andet i sit indlæg.

Han trækker endda en pendant til den siddende regerings lovsjusk som har illegaliseret helt almindelig brug af hobby- og cowboyknive.

Det er simpelthen for meget for denne blogger! Nu er Invita køkkensælgeren sgu blevet for hysterisk at høre på. Det er ikke spor tøset at sidde ned og tisse, det er derimod et udtryk for frihed, sikkerhed og sund fornuft.

Herretrusser er nemme at kende på gylpen, men anden funktion har den ikke for en ordentlig mand der lader sit vand mageligt siddende på brættet uden at holde.

Rigtige mænd, som for eksempel undertegnede, gider ikke rode med underbuksernes flip for at fiske rotten ud af hullet. Vi løsner bæltet og trækker frejdigt samtlige benklæder ned i en ruf og sætter os! – Ikke noget med at skulle manøvrere anakondaen og sigte efter kummen. Vi har istedet hænderne fri til læse Motor eller Euroman mens vores urin farver vandet gulligt, helt uden risiko for at vådte hverken gulv eller bræt.

Det vestlige toiletmøbel hvor man(d) kan tisse i siddende position er uden diskussion det mest praktiske og behagelige. Gustavsberg-tronen har forlængst vundet indpas, også hos Østens vise mænd, som ellers må ned på hug.

Jeg synes Blærerøven ligner en stående vittighed i denne sag. Han kan for min skyld pisse i køkkenvasken, hvis det er i bedre harmoni med hans forfængelighed. Men det er noget gylp at påstå det skulle være helt vildt maskulint – når det objektivt set bare er noget svineri.

Stå op og tisse kan en rigtig mænd gøre i et vinterlandskab – når han med strålen tegner hjerte, pil og initialer i sneen og hans hengivne kæreste ser på, at hendes herre således pisser sit territorium af.

Ovenpå køkkensælgerens kvababbelser må det være på sin plads at finde et billede af alle tiders mest maskuline mand frem: Sitting Bull. Selvfølgelig!

500 euro

Foto: Miroslav Sárička, Slovakiet

Netbank er godt. Jeg ordne de fleste pengesager hjemmefra, eller hvorfra jeg nu befinder mig. Men når det handler om at få nogle euro i hånden, så må jeg rent fysisk ned til min Sydbank.

Det er en såkaldt pengeløs bank, så valuta skal bestilles i forvejen. Så kan jeg hente dem nogle dage senere, når pengetransporten har været forbi afdelingen.

Kunderådgiveren spørger hvormange euro jeg skal bruge og hvornår. 500 og på tirsdag, siger jeg. Ups, han kan først have dem på onsdag.

Det er ikke godt nok. Jeg skal afsted til Wien onsdag morgen med fly. Men så kan jeg jo tage til København og hente dem i Sydbanken ved siden Codan bygningen. Den er ikke pengeløs.

Jeg skal alligevel til København, så jeg daffer ind i Frederiksberg afdelingen. En bank der ligger inde med kontanter i mange farver og møntfødder.

Men banken er tyveri-sikret, så jeg skal vente et stykke tid, inden personalet kan få mine euro ud af pengetanken. Hvor længe skal jeg vente? Årh, ikke så længe. Vi kan jo sætte bestillingen over med det samme, mens vi snakker, siger damen bag disken. Det lyder som om det vil tage cirka samme tid som at bringe en kedel vand i kog.

Men jeg gider ikke al den snak og ventetid. Så jeg vil lige smutte ind i X-change på Hovedbanegården og hæve 500 bananer til brug i Østrig.

Sydbankdamen synes det er sært jeg ikke lige vil vente. Jeg har jo aktionærkonto og kan altså kunne veksle uden at betale gebyr. Men der er skam heller ikke noget vekselgebyr hos X-change, fortæller jeg hende. Fee, commission, adjustment og guarantee udgør tilsammen 0,00.

Jeg ved så ikke om kursen er højest hos Sydbank eller X-change. Den svinger jo hele tiden. Men da jeg var på Hovedbanegården kunne jeg købe til kurs 7,5806 og da jeg en time senere var i Sydbank kunne jeg købe til kurs 7,5911.

Det så altså ikke ud til at være dyrere at handle valuta straks end med ventetid. Tværtimod har jeg måske endda sparet en øre. I mit tilfælde faktisk en hel femmer!

Åh, læber

Kvinder kan ikke få dem store og røde nok. Og dagens morgen-tv havde med vanlig sans for hvad seerne interesserer sig for, inviteret en skønhedsekspert i studiet. Hun hedder Silke Grane og havde medtaget et hav af remedier til fremhævelse af for eksempel studieværtinden Katrine Hertz Mortensens mundtøj.

Indslaget fik mig til at tænke et års tid tilbage, hvor jeg var i Bruxelles i forbindelse med et FEIEA møde. I en pause måtte Østrigs executive member Doris Ladevig simpelthen bare fortælle om sit nyeste indkøb. En Lip Maximizer fra Dior. Vi var velkommen til at prøve.
– Pump up the volume!, udbrød damen begejstret.

Damen var så positivt stemt, at jeg på vej hjem i lufthavnen gjorde jeg noget, der ellers ligger mig fjernt. Jeg gik frivilligt ind i et parfumeri. For sådan en tingest skulle jeg da have med hjem til Garntrisse. Og så kunne jeg samtidig få brændt nogle og tyve euro af.

Hør her hvad man får for pengene: … en kølende og forfriskende gloss, der med indhold af aktivt kollagen giver læberne ekstra fylde, mens fugtgivende hyaluron sørger for velplejet smidighed. Kan bruges alene eller ovenpå læbestiften.

Den havde vi meget sjov med, for man kunne virkelig mærke at ens læber voksede. Jeg husker min kæreste meget frækt og sexet spurgte, om den mon også virkede svulmende andre steder også… – og at jeg straks blev spændt på hvad hun konkret tænkte på, og hvor og hvordan hun ville påføre den magiske trylle-glans…

Men altså – det naturlige og usminkede er alligevel det rareste. Så tryllestaven fra Dior er så langt fra tømt endnu. Jeg kan iøvrigt fortælle, at den smager lidt hen ad After Eight chokolade, hvorfor fotoet til denne blog bliver nogle chokolader jeg har købt i Barcelona.