Fjernfølelse

Foto: Laura Shreck, USA

Det er ikke direkte skadeligt at se fjernsyn, men hvis vi virkelig skal mærke at vi lever – så er flimmerkassen dum at sidde foran.

Vi har jo hele fem sanser, men bruger på tv’et stort set kun den ene – synssansen. Mange vil nok indvende, at man skam også bruger sin høresans foran skærmen – men ved almindeligt fjernsynskiggeri lytter man jo ikke rigtig efter, vel? Lyden summer hen og bliver ikke hørt. Den bliver højst overhørt og forsvinder i undertekster.

Det er øjet der ser fjernsyn. Det er primært elektromagnetisk stråling på nethinden fjernsynet giver os seere. Selv om det også vibrerer lidt dybt inde i øregangen, så er det gennem øjet, vi får vores indtryk i hverdagen.

Fjernsynet er tændt konstant og rækker hele kloden rundt. Det er smart, men det kan også blive for nemt. Alt komprimeres jo ned til cirka tre meters afstand, om det så er månen eller kongekobraen vi skal se. Sådan er det jo. Og det indskrænker vores verden, når satellit- og nærbilleder går i ét.

Det værste ved fjernsynet er dog, at det sender de andre sanser ud i mørket. Efter længere tids flimmer er det kun synet der tæller. Alt kommer til at dreje som om at se, og hvordan man ser ud.

Det hjælper ikke stort at slukke for fjernsynet og i stedet tænde for fjernhørelsen – eller som vi kalder den i daglig tale; Radioen. Den eliminerer på samme måde de andre sanser. Gør dem fjerne og fjerner dem.

Og fordi billede og lyd synes så selvtilstrækkelige, bliver der næppe nogensinde opfundet et apparat med fx smag, lugt eller følelse. Selv om livet leves meget mere intenst med netop disse oversete skråstreg overhørte sanser.

Det er derfor vi lukker øjnene, når vi kysser. Så bliver der nemlig meget bedre plads til de neurokemiske reaktioner i næse og mund. Og så kommer følesansen til udtryk: Vi opfatter varme og kulde, også kaldet thermoception. Vi mærker tryk, med vores evne til tactition. Smerte sanses gennem nociception. Proprioception er opfattelse af kroppens og dens deles placering i rummet: en undersans der fx fortæller om din finger er strakt eller bøjet nu. Evnen til at opfatte balance holder til i ørerne og kaldes equilibrioception.

Når det rigtig kører for os, og fjernsynet er slukket, kan vi så småt tale om den 6. sans. Og så kan vi rigtig leve…

Skriftlig sex

Foto: “Deafstar”, Polen

Der er mange ting, der skal falde i hak, når det drejer sig om sex i en bog. Hvilke ord skal forfatteren plukke til formålet? Det er ikke nemt, og de fleste vælger da også at springe over hvor sengegærdet er lavest.

Nogle gange synes man ligefrem som læser at der er røget nogle sider ud. Der er en optakt, et forspil – men så slukkes lyset, og et nyt kapitel begynder som om der aldrig skete noget.

I det omfang der alligevel sker lidt, er det ofte mørkelagt og hurtigt overstået.

Her er en snas fra Englens spil, af Carlos Ruiz Zafón:
   Vi gemte os som et par tyveknægte i et af værelserne uden at turde tænde et stearinlys, uden så meget som at turde sige noget. Jeg klædte hende langsomt af, lod læberne løbe over hendes hud med bevidstheden om, at jeg aldrig ville komme til at gøre det igen. Cristina hengav sig med lidenskab, og da trætheden overvældede os, faldt hun i søvn i mine arme uden behov for at sige noget. Jeg prøvede at lade være at falde i søvn, nød varmen fra hendes krop og tænkte, at hvis døden hentede mig dagen efter, ville jeg modtage den med roligt sind. Jeg kærtegnede Cristina i halvmørket, mens jeg hørte uvejret trække sig bort fra byen ude bag murene, vel vidende at jeg ville miste hende, men at vi i nogle minutter havde tilhørt hinanden og ingen andre.

Bogen er god, absolut! Men skriftlig sex er der ikke meget af. Vi er i 1920ernes Barcelona, og da morgenens første ånde strejfer vinduerne, åbner Zafóns hovedperson øjnene og finder sengen tom. 

Så var der mere kød på i 1990ernes København. Her er sex ikke noget, kvinden hengiver sig passivt til. Tværtimod.

Her er en snas fra Frøken Smillas fornemmelse for sne, af Peter Høeg:
   Hans ånde er aromatisk og skarp. Af nødder ristet på brødristeren.
Stående på gulvet i soveværelset tager vi tøjet af hinanden.
Han har en let, fumlende brutalitet, der flere gange får mig til at tænke, at denne gang koster det mig forstanden. I vores gryende gensidige forståelse formår jeg ham til at åbne den lille revne i penis’ hoved, så jeg kan føre clitoris ind og kneppe ham.

Filmatiseringen af Peter Høegs bestseller blev ikke den helt store internationale succes. Måske fordi Bille August ikke rigtig formåede at overføre den skriftlige sex til filmlærredet. Julia Ormond kunne næppe heller have ageret som beskrevet…

Skriftlig sex er vigtigt i enhver god bog, og jeg mener det er bedre at beskrive den klart og tydeligt, i stedet for at gemme den væk mellem linjerne. Og jeg føler mig godt underholdt af Livsglad, som ikke bare overlader detaljerne til læsernes fantasi, når hendes hovedperson har god sex.

Vi taler om Kærlighed i indkøbskurven, af Marianne Joensen. Teksten er let og luftig, og både venus og mars kan uden større besvær åbne op for den erotiske ventil.
   “Nej ikke nu Tue…”
   “Bare et hurtigt knald.” Han kører en finger op i skridtet på hende. “Du er da ellers klar nok.”
Hovedpersonen Maria er alenemor med en profil på et datingsite. Her har hun mødt en flot mand, og i starten går det rigtig godt.

   Resterne fra nattens sex siler fra underlivet og får hende til at dreje brusehovedet over på hård spul. Tue har standset det begyndende mumificering af kendes krop. Suveræn sex igen. Hun lukker øjnene og mærker livmoderen trække sig sammen i små bløde ryk.
Jeg synes det er lidt af en nyskabelse, sådan at trække livmoderen frem i skriftlig sex. Men den er nok kommet for at blive. Vi mænd mærker den jo ikke, men det gør kvinderne, og det er først og fremmest dem der kører med klatten på bogmarkedet lige nu.

Camilla Stockmann har fornylig skrevet en skøn artikel om emnet i Politiken. Jeg vil slutte denne blog af med de ord hun lægger ud med:
   At skrive om sex er som at dissekere en frø. Dyret risikerer at dø af det. Jeg siger det bare…

Swingersex

Foto: Derrick Collins, USA

De unge strømmer til swingerklubber, fortæller B.T. den 24. marts. Når klubberne holder young swingers nights er der stort ryk-ind af især 18-25 årige. Der er oftest fuldt hus til sådanne arrangementer.

Mange vil nok mene, at de unge dermed har en lemfældig indstilling til sex, men jeg synes egentlig det er en opløftende nyhed. Et velkomment forårstegn på, at samfundet – i hvert fald på det sexuelle område – ikke er faldet ned i systemisk konformitet.

Jeg har aldrig sat mine ben i en swingerklub. Det havde Joan Ørting indtil fornylig heller ikke. Jeg så hende i TV2s Sexologerne sent i forgårs aftes, da hun sammen med en veninde havde en sjov oplevelse i City Swingers lokaler på Amager.

Alligevel har hun bevaret sine fordomme om at swingere er tatoverede og piercede personer, som i mørke, dystre kælderrum søger bekræftelse gennem sex.

Jeg kan nu godt forestille mig, at swingere også kan være ganske almindeligt udseende og fordomsfri mennesker, der mødes, hygger og sexer i et helt almindeligt parcelhuskvarter. 

Men når jeg googler swingerklub og klikker lidt nyfigent, så er miljøet faktisk præget af kæder, sort læder og fastgørelsesaggregater i blankpoleret stål. Ikke lige hvad jeg umiddelbart forbinder med løssluppent intimt samvær.

Nej, jeg er vist i virkeligheden slet ikke til swingerklubber. Gruppesex ligger bare ikke til mit højreben.

Men tanken om swingersex som noget der udelukkende handler om lyst, leg og lethed, den er naturligvis okay. Selv er jeg dog til den noget mere "avancerede" sex, hvor man i et parforhold med store følelser elsker i en seng – og bagefter tilfreds stille falder i søvn sammen.

Dage i Rom

Her er faktisk alt for mange oldsager og gudshuse. Det må være nok med det pluk vi allerede har set. Nu vil vi bare slappe af og nyde solen, når den skinner. I dag har vi mødt en romersk kat, der legede med et stykke palmebark. Og vi har fundet en døgnkiosk, som sælger syrlinger fra Haribo.

De sidste dage går med at snakke og bare tulle rundt. Vi er havnet på Legends hostel, hvor en newzealænder kan fortælle om hvordan det var at være turist i Egypten, mens det hele stod på. Her er også en italiener, som er på weekendkursus i Rom, men ellers bor på Sicilien. Han kan fortælle, at der altid er lidt gang i Etna, og at vulkanøens vin er rigtig god.

I supermarkedet har jeg købt en flaske italiensk rødvin til min kæreste. Ikke siciliansk, men ægte Brunello. Den var dyr. Jeg kunne have erhvervet en rigtig god whisky for samme pris. Glæder mig til at komme hjem og få et kys, og hun åbner gaven og finder nogle glas frem.

Åh, læber

Kvinder kan ikke få dem store og røde nok. Og dagens morgen-tv havde med vanlig sans for hvad seerne interesserer sig for, inviteret en skønhedsekspert i studiet. Hun hedder Silke Grane og havde medtaget et hav af remedier til fremhævelse af for eksempel studieværtinden Katrine Hertz Mortensens mundtøj.

Indslaget fik mig til at tænke et års tid tilbage, hvor jeg var i Bruxelles i forbindelse med et FEIEA møde. I en pause måtte Østrigs executive member Doris Ladevig simpelthen bare fortælle om sit nyeste indkøb. En Lip Maximizer fra Dior. Vi var velkommen til at prøve.
– Pump up the volume!, udbrød damen begejstret.

Damen var så positivt stemt, at jeg på vej hjem i lufthavnen gjorde jeg noget, der ellers ligger mig fjernt. Jeg gik frivilligt ind i et parfumeri. For sådan en tingest skulle jeg da have med hjem til Garntrisse. Og så kunne jeg samtidig få brændt nogle og tyve euro af.

Hør her hvad man får for pengene: … en kølende og forfriskende gloss, der med indhold af aktivt kollagen giver læberne ekstra fylde, mens fugtgivende hyaluron sørger for velplejet smidighed. Kan bruges alene eller ovenpå læbestiften.

Den havde vi meget sjov med, for man kunne virkelig mærke at ens læber voksede. Jeg husker min kæreste meget frækt og sexet spurgte, om den mon også virkede svulmende andre steder også… – og at jeg straks blev spændt på hvad hun konkret tænkte på, og hvor og hvordan hun ville påføre den magiske trylle-glans…

Men altså – det naturlige og usminkede er alligevel det rareste. Så tryllestaven fra Dior er så langt fra tømt endnu. Jeg kan iøvrigt fortælle, at den smager lidt hen ad After Eight chokolade, hvorfor fotoet til denne blog bliver nogle chokolader jeg har købt i Barcelona.

Katolsk sex

Foto: Dimitri Castrique, Belgien

Gad vide hvad der er den dybere årsag til den katolske kirkes evindelige tilfælde af pædofili?

Selveste paven er kommet i søgelyset. Noget tyder på at han i sin tid som ærkebiskop i München fik forflyttet en pædofil medarbejder til en anden kirke i stiftet, hvor han så fortsatte sine sexuelle overgreb på messedrenge.

Paven er tavs om sagen, men angrer og føler til gengæld i et hyrdebrev stor skam over hvad irske medarbejdere har begået af uhyrligheder.

Jeg tvivler på det får ende ved at afskaffe præsternes tavshedspligt, sådan som Socialistisk Folkeparti kræver. Jeg tror iøvrigt heller ikke forslaget kan finde flertal i Folketinget.

Jeg mener derimod at kirken skal gøre op med cølibatet. Hvad skal det gøre godt for at katolske præster ikke må gifte sig og have sex?

Hvad er i det hele taget meningen med kristendommens besynderlige indgang til "kødets lyster", som Biblen fjumrer rundt i?

Maria blev åndeligt undfanget så hun kunne give liv til Jesus gennem en uskyldsren jomfrufødsel. Men altså – selvfølgelig har hun fået håndværkersex af sin tømrer Josef. Han var jo ikke jomfru. Erkend det dog: Maria blev dusket, og hun nød det! Hun sad ikke i løn, men spredte villigt benene og havde samleje med sin mand. At evangelisterne ikke skriver et suk om hendes orgasme hænger nøje sammen med kirkens puritanske fornægtelse af menneskets stærke seksuelle lyster.

I betragtning af hvormeget sex fylder i menneskets bevidsthed, så er det påfaldende hvor lidt der er af det i Biblen.

Kvinder kan ikke blive præster i den katolske kirke. Hvorfor? – Fordi de menstruerer og ergo er urene. Selvom der rent fysisk jo faktisk er tale om en renselse!

Onani er også tabu, selvom det sprogligt hænger uløseligt sammen med en gammeltestamentisk historie om Onan, der "kaster sin sæd" på jorden, hvor han ifølge Biblen i stedet skulle have besvangret sin svigerinde!

Der er mangfoldige forkvaklede forestillinger om sex i den kirkelige verden. Kondomer er noget kirken til stadighed taler dunder mod, for AIDS skal og må kun bekæmpes med monogami og afholdenhed. Jamen det er jo Galimatias og ikke Gud der står bag sådan noget bavl.

Forresten – når kirkegængere går til alters og præsten fører Jesu (svulme)legeme til deres mund, kan det så ikke ses som et billede på et guddommeligt blowjob? – Eller er det bare mig der har en "beskidt" tankegang?

Hvorom alting er, så mener jeg bestemt ikke det er sundt for nogen at leve i livslang cølibat. Tværtimod ophober kroppen svært ubehagelige spændinger hvis knolden konstant nægter den udløsning og sexuel lykkefølelse.

Cølibatet fjerner jo ikke tankerne om sex. De svirrer fortsat rundt i præsternes hoveder, og sikkert til stor frustration. For hvordan skal man som katolsk præst få afløb for sine lyster, når sex er bandlyst?

Et eller andet sted kan jeg godt forstå de præster, der ser sex som noget meget syndigt. Jeg tror de tænker, at det måske ikke er så syndigt endda, hvis man har sex med et uskyldigt barn. Og var det måske ikke Jesus selv, der sagde: Lad de små børn komme til mig?

Den katolske kirkes forestilling om cølibatet som en Guds gave er mega dum. Jeg mener at sex skal implementeres i de hellige skrifter som noget helt naturligt. Og hvorfor ikke starte med et kys og en bøn til "jomfru" Maria om at velsigne alle der elsker sex.

Robotpleje

Foto: Sasan Saidi, De Forenede Arabiske Emirater

Når jeg bliver gammel og kommer på plejehjem, vil jeg sandsynligvis blive passet af robotter. Det er fremtiden.

Der er allerede skerobotter på de gamles hjem, hvor også robotsæler bruges i ældreplejen.

Og det er bare begyndelsen. Når det er min tur til at mimre, er den selvgående stok nok også en realitet. Så behøver jeg ikke gå tur, men kan følge med på en skærm via stokkens webcam.

Jeg er sikker på der også vil være en robot til når jeg skal bades. Vi har jo længe haft vaskemaskiner til både biler og beskidte tallerkner – så morgendagen byder nok også på et drive-in badeværelse til os gamle og vores rustfri kørestole.

Det har jeg det egentlig fint med. Men den menneskelige kontakt må robotterne ikke overtage. Jeg håber da at kunne charmere en kærlig migrant sosu til at give en gammel knark som mig et kys på kinden, måske som tak for en lille historie fra de gode gamle dage.

Primord

Foto: Benjamin Earwicker, USA

Der er noget forunderligt ved tallet 3. Ikke bare for matematikere, som godt kan lide primtal. Men også for tekstfolk.

Ord på tre bogstaver er ligesom noget særligt. Far og Mor er typisk de ord vi lærte som de første. Og de smukkeste, synes jeg.

Husker også jeg som barn synes det så godt ud at skrive LEV VEL på kryds og tværs og lade ordene deles om e’et.

Der er en særlig styrke over ord på tre bogstaver og bare én stavelse. Mens jeg sidder og tænker på hvad jeg egentlig vil med denne blog, skriver jeg eksempler ned. Jeg tror jeg vil kalde dem primord:

ALK, AND, ARG, ARM, ARV, ASK, BAG, BID, BIT, BIL, BLÅ, BOG, BUS, BÆR, BØF, BØG, BÅT, BÅL, DUR, DÆK, DØR, ELG, ESP, FAG, FAR, FLY, FLÅ, FOR, FØL, GUD, GUF, GUL, GRÅ, GÆK, GÆR, GÆV, GØG, GÅS, HAJ, HAM, HEJ, HOV, HUG, HUK, HUN, HÆL, HØG, ILD, JAG, JEG, KAT, KIM, KOM, KOP, KUL, KUR, KYL, KYS, KØD, LIG, LIV, LÆG, LÆK, LØG, LØS, LÅR, MIS, MOR, MUG, MUK, MUS, NOK, NUL, NUS, NØD, NØL, OLM, OND, ORD, ORM, OVN, PAT, PEN. PIK, PIL, PIS, POT, PUT, PRO, PÆL, PÆN, RAP, RIS, RIV, ROS, RÆV, RØD, RØV, RÅB, RÅT, SEJ, SEX, SKO, SKY, SOK, SOL, SUL, SYD, SYL, SYV, SÆD, SÆL, SÆR, SÆT, SØN, SØM, TAB, TAG, TAK, TAL, TON, TRE, TRO, TRÆ, TUS, TYL, TYR, TÆV, TØJ, TØS, TÅR, UGH, ULD, ULV, VAT, VIV, WOK, YAK, ØRN, ØST

Der er sikkert flere… Kan du hitte nogen som ikke står her, deltager du automatisk i en slags sproglig grundforskning, som nok ikke kan bruges til nogetsomhelst. Men husk at ord som ØRE og ØJE ikke tæller – de skal være på blot én stavelse.

Jeg har lagt mærke til, at uden vores specielle danske bogstaver æ, ø og å, ville vi kun have cirka halvt så mange primord. Og så er det da også pudsigt, at så forholdsvis mange af dem er dyr, fugle, farver og mad…

Og hvorfor er både ris og ros, og rød og blå, og for og bag primord?

Vær sko

Foto: Melissa Balkon, USA

Sko er temaet på DR 2 i dag. Og det vrimler med dem. Ergo vrimler det også med kvinder. Og designere der hver dag kun tænker på at gå skridtet videre og skabe fodtøj til påtåspidsgående hunner med en trekantet tå på hver fod.

Markedet er vanvittigt stort. Kvinder er vilde med at kaste penge efter fodbeklædning. Vi taler om virkelig attraktive kunder med en fantastisk forestilling om at de fra naturens hånd er udstyret med tusind ben.

Naturligvis handler det i virkeligheden ikke om sko. Det handler om sex. En raffineret drøm om at vade i lækker sex. Gå rundt og være lidenskabelig og meget sexet. Trisse rundt og være sko og søndagsdejlig.

Kys

Foto: Julia Freeman-Woolpert, USA

Der er fem varianter, udover det dejlige, velkendte i overskriften: ksy, yks, ysk, sky og syk. Disse noget oversete kys er stort set ubeskrevne, derfor denne blog:

Ksy er det kejtede, uøvede kys. Et lidt nervøst, jomfrunalsk et, men bestemt ikke uinteressant eller uinteresseret. Ksy er det umodne men ægte amatørkys.

Yks er det håbefulde, opsøgende kys. Det er lidt bittert i smagen, og typisk temmelig uerfarent, for ikke at sige dumt. Det har en del frøer måttet lide for.

Ysk er det forsigtige kys. Et begynderkys med usikker bismag af kyskhed. Et der helst vil trækkes tilbage hvis det bliver opdaget.

Sky er det nemme og luftige kys. Et rutineret kys, der med lethed serveres som fingerkys. Et populært kys, som regel betyder farvel og på genkys.

Syk er det intense, sexede kys. Vådt og villigt får det pulsen og safterne til at stige. Et noget smasket men afgjort frækt og erotisk kys, med tungen som ivrig forstærker.

Kys-kysset er det smukke og naturlige kys. Fås og gives overalt når du er kysseklar og kysten klar. Skønt på en dejlig forårsdag i det fri, i kåd- og kærlighed.

Snyltekys

Foto: Julia Freeman-Woolpert, USA

Her er en Viscum album, og herunder står jeg og venter… Og venter…

Imens hører jeg P1 på radioen. Der er et indslag om netop misteltenen, som også i sig selv er en interessant urt.

Misteltenen er en snylteplante. Den sætter ikke selv rødder, men er afhængig af en vært, et løvtræ som den kan trække vand og næringsstoffer fra.

Og ikke nok med det; dens eksistens afhænger også af tre fugle: Munken, silkehalen og, naturligvis, misteldroslen.

Misteltenen skal jo gerne have leveret sine frø til fremtidens misteltener. Til det formål har urten sine flotte hvide bær med masser af frugtkød, som fuglene kan nyde godt af.

Frugtkødet er lidt klæbrigt, og selve kernen, frøet, er omgivet af en meget klæbende slim. Det kan de små fugle ikke lide, så når det sætter sig på næbbet, tørrer de det af i træet, og misteltenen kan så håbe på at frøet finder en revne i løvtræets bark, og dermed lægge kimen til næste generation.

En af de tre fugle, vistnok misteldrossel, æder de hvide bær hele. Og når de så er fordøjet, kommer frøene ud i den anden ende, som perler på en snor. Jo, minsandten! Det ser spøjst ud, men øger chancerne for at den langsomt voksende stedsegrønne plante med læderagtige blade på gaffeldelte kviste finder et nyt løvtræ at snylte på.

Jeg står her stadig, og venter med glæde. For i morgen aften får jeg garntrisset et kys.