torsdag den 30. december 2010

Længselskrig

Foto: Kofi Danquah Mensah

Det er ved Gud svært at vride noget nyt ud af juleevangeliet om Jesusbarnet i Betlehem. Alle i kirken kan jo mere eller mindre teksten udenad. Lukas kapitel 2 vers 1-20: Og det skete i de dage…

Ordene er de samme hvert eneste år. Vi skal have noget gammelt at vide fra dengang Kvirinius var statholder i Syrien, og kejser Augustus forlangte at vide hvormange mennesker der var i verden. Josef og den gravide jomfru Maria drog til byen i forbindelse med folketællingen. Og så blev barnet født og lagt i en krybbe.

Same old story. Nogle hyrder, en flok engle, en pegestjerne og tre vise mænd med guld, røgelse og myrra skær. Men præsten i Skanderup Kirke kan mere end sit Fadervor og gav historien en ekstra drejning.

Det handler om at kende Gud, selv om vi ikke kan se ham, fordi han skjuler sig i det evige lys. Og præsten, selv om han har bornholmerhue og heftige solbriller på.

Vi kunne jo nok genkende Holger Haugesen på stemmen. Han har immervæk været præst i Skanderup kirke siden 1995, og der er forresten altid lidt show på drengen, når kirken er stopfyldt og det ekstra julepublikum må sidde på to rækker smalle reservebænke midtskibs.

Præsten har selv børn, og har også været med til deres fødsel. Og det er sådan med børn, at de skriger når de bliver født. Ellers er der noget galt. Så selvfølgelig skreg Jesus da han blev født for mere end 2000 år siden, – og mon ikke også Maria skreg? Hun har ikke bare fremstønnet et halleluja.

Hvad har hun iøvrigt tænkt op til fødslen? Det har Whitney Houston sunget en sang om, og vi hører den på kirkens højtaleranlæg. Smukt og jordnært, inden Whitney gik kold, sang hun om Jesusbarnet, og præstens projektor lyser en oversættelse op på kirkevæggen. Hyrde, lærer, fisker, eller tømrer som sin far. Hvilken mor drømmer om at hendes barn skal være Konge? En mor håber vel bare det bliver et normalt barn.

Det er her, jeg synes præsten havde noget nyt at sige. Gud ønskede også at hans søn skulle være et almindeligt barn. Et helt normalt skrigende barn.

Jesusbarnet ville være menneske. Så selv om han kom anstigende med al Herrens guddommelighed, så var hans første ord et længselskrig. Et vildt ønske om at blive del af menneskeheden.

fredag den 24. december 2010

Farlig klejne


Som den ligger dér, på Guldbagerens pose, er der ingen tvivl: Her er en klejne man ikke skal spøge med. Hvis kalorier kunne dræbe…

Og klejnen her blev endda kun en indledende snack. Efter den og julegudstjenesten i Skanderup kirke er der fulgt juleand med æbler og svesker, og sovs til hvide, brune og franske kartofler. Og så lige en stor portion risalamande med indlagt risiko for marcipangris i mandelgave.

Nu er jeg stopmæt. Kan kun slappe af og runde af med kaffe og avec. Og dog: Er der flere kæmpe klejner tilbage?

onsdag den 22. december 2010

Julen

Foto: David Gotink, Holland

Julen er en kabale der ikke kan gå op. Den går heller ikke op i år. Men jul bliver det jo nok alligevel.

Vi vil gerne holde jul sammen med den nærmeste familie. Men det er lettere sagt end gjort. Mange har jo børn med en eks, og er måske oveni blevet pap for en ny samlevers børn. Kabalen er kropumulig.

Vi kommer til kort. Julen som skal sige sparto til alt, er renonce i hjerter, selv om træet når helt op til loftet og flæskestegen har en helt formidabel sprød svær. Og selv om risalamanden med kirsebærsovs og mandelgave er virkelig lækker.

Julen bliver aldrig som vi drømmer om. Men vi kan tage den som den kommer. Som den flasker sig. Varme os ved det før-kristelige glædelige julebudskab, at nu har vi rundet årets korteste dag. Fra nu af går vi mod lysere tider.

Med al den virak og belastning Julen bringer med sig, kan jeg godt forstå at nogle mennesker hellere vil hygge sig alene med en gang solitaire og glæde sig til at Julen er overstået.

Vi jagter den perfekte jul - men får stress i stedet

mandag den 20. december 2010

Frugt fra Føtex


Ti stykker frugt for 25 kr. Det lyder fornuftigt her i december. Så jeg napper en pose og plukker lidt hist og pist, mens jeg tæller til ti.

Ved kassen sidder en ung fløs, og mens varerne passerer hans stregkodelæser, holder jeg lidt øje med kasseapparatets display. Det sker nemlig ikke så sjældent at tilbud ikke er registreret i systemet – og så kommer man alligevel til at betale fuld pris, medmindre man har et vågent øje og bagefter brokker sig ved skranken.

Men der er ikke stregkoder på frugt, så her skal der slås manuelt ind. Fløsen har også et vågent øje, og erfaring for at kunderne kan finde på at putte mere end ti stykker frugt i posen.

Det må være derfor han ikke bare slår diverse frugt til 25 kr. ind på kassen. Eller også er der instruks fra ledelsen om at frugt skal udspecificeres styk for styk. I hvert fald slår han først 2 bananer ind. Så fem ævler. To pærer. Og en clementin.

– Hov, der er jo også en nektarin!, udbryder han. Den bliver også slået ind. Og fløsen sender mig et indadvendt smil for ligesom at sige at det ikke nytter at snyde. Fløsen opdager sådan noget.

Hjemme igen opdager jeg at det i virkeligheden er mig der er snydt. Fløsen tog i første omgang min nektarin for et æble. Jeg har betalt for elleve frugter, og rabatten er stort set forsvundet.

Uh, jeg hader sådan noget! Kan mærke at vreden stiger mig til hovedet. Nu skal de edderhugme ha’ et møgfald, de Føtex banditter!

– Tæl til ti, siger min gode side så hårdt til mig selv. Spar på krudtet. Nøjs med at skrive en blog om det. Så bliver du glad igen.

Herregud, de par kroner…

1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9…

søndag den 19. december 2010

En japaner ved hånden


Det er nu dejligt når der på smukkeste vis er styr på dato og klokkeslet. Når time-, minut- og sekundviser cirkler roligt rundt i deres indbyrdes fortrolige forhold. Sidstnævnte nål i små nøk tres gange hurtigere end den store viser, som endda er tolv gange mere aktiv end den lille. Og så er der datotallet på sidelinjen, der kun bevæger sig til næste nummer når lille viser har givet en omgang, og én til.

Min kæreste har foræret mig et ur, i tidløst design. Og jeg nyder at se tiden gå på mit Seiko. Japansk præsition og enkelhed. Det er trygt og rart når tiden går stille og roligt rundt i stedet for at fise derudaf.

Faktisk har jeg længe kikket efter et ur. Det vrimler med ure i alle afskygninger og priser, men mærkeligt nok har jeg ikke kunnet finde et der passede til mit håndled. Men så er det jo godt, at min kæreste med fin fornemmelse for stil og mig har fundet det der nu venligt fortæller mig tiden i en håndvending.

torsdag den 16. december 2010

49

Foto: Francis Mariani, Canada

Alder er noget sludder. Siger jeg til mig selv, nu hvor der kun er et år til de halvtreds.

Ja, jeg bliver 49 i dag. Det er en lidt ubestemmelig alder, som jeg lige skal vænne mig til. Man er hverken ung eller midaldrende. Men i hvert fald halvgammel.

Fortyniner. Det var bedre for to år siden, da min alder passede til en god øl. Nu skvulper jeg rundt som bådtypen, Danmark har vundet OL-guld i. En smalskroget tomands skiffjolle med vinger og et overdimensioneret sejlareal, som let vælter.
Et skrog. Tja. Lidt med det ene ben i graven. Sandsynligvis er jeg mere end halvvejs. Prøver at opføre mig pænt, så der er vinger i vente.

Trøster mig lidt med lakridser. Min søde kæreste har givet mig en dejlig fødselsdagsgave med bornholmsk lakrids-tema. Der er lakrids karameller fra Gudhjem, to liquorice stout fra Svaneke, honning med lakrids, chokolade med lakrids samt to bøtter gourmet lakridser, en sød blå og en rød med salmiak, chili og tranebær.

De er gode at komme op på.

tirsdag den 14. december 2010

Julekort


– Se hvad jeg har fundet!
Min kæreste tager en kasse frem og viser mig en masse julekort, hun har købt for flere år siden, men aldrig fået sendt. Frimærker har hun også fundet frem, blandt andet fra da Prins Henrik fyldte halvfjerds og Post Danmark markerede 200 året for August Bournonville. Det er vist et par portoforhøjelser siden.

Men de gamle julekort og frimærker skal naturligvis bruges. Et stakkels postbud skal cykle rundt med dem i bidende kulde, og der skal også julemærker på.

Jeg har egentlig mest lyst til bare skrive God Jul og Godt Nytår, Kærlig hilsen Os. Det er der mange der gør. Men det lyder som et brev fra kommunen, og det er jo ikke meningen.

Det tager tid, men der er ingen vej udenom. Jeg kan ikke bare bruge internettet og gærdesmutte over hvor ordforrådet er lavest. Det skal være gammeldags, håndskrevne, varme julehilsner med ægte indhold.

– Husk at skrive et til Rie & Raimond. Og til Peter & Shannie…
Min kæreste nævner nogle flere i hast på vej ud af døren for at nå bussen. Hun har juletravlt på jobbet.

Jeg når næppe at få brugt alle frimærkerne og kortene inden det er for sent. Men med denne blog har alle, i princippet i hvert fald, fået en julekort hilsen fra mig og min kæreste.

mandag den 13. december 2010

Livsløgn

Foto: Daniel Jones, USA

Her ved denne sø fødtes i forrige uge en mega sensation. Ved Mono Lake i Californien havde forskere fundet en helt ny bakterie som klarede sig uden livets hidtil fundamentale seks byggesten: kulstof, brint, ilt, kvælstof, svovl og fosfor.
Her var en helt fantastisk livsform som baserede hele sin eksistens på arsenik. GFAJ-1 havde videnskaben døbt bakterien, som utroligt nok til sine cellulære processer brugte nummer 33 i det periodiske system. Altså ikke fosfor, men det rene gift!

Det åbnede for helt nye besnærende tankespin. Alverdens medier holdt mikrofoner for spektakulære udtalelser som denne: Hvis liv naturnødvendigt opstår på alle biovenlige planeter, må det være opstået mange gange på Jorden. Så måske kan vi finde en ‘skyggebiosfære’, der er overalt omkring os, men som vi blot har overset, fordi den er ganske upåfaldende.

Arsenikbakterien blev årets mest hypede videnskabelige nyhed. Selv om den fra start blev skudt ned af seriøse videnskabsfolk med jordforbindelsen i behold. De pegede blandt andet på, at selv om Mono Lake er rig på arsenik, så indeholder den også en af Jordens stærkeste koncentrationer af fosfor.

Nyheden var dødfødt. NASA og Science havde nosset noget så eftertrykkeligt i det. Alligevel spredte livsløgnen sig lynhurtigt over hele vores planet. Det kan man læse om i Informations artikel Videnskabens død i mediemaskinen.

Der er bare noget rigtig kedeligt ved dementier af utrolige oplysninger, der ikke kan holde vand. Når den forkerte nyhed fylder så monster meget, og det rigtige dementi kun langsomt finder vej til offentligheden via blogs og små aviser, så vil mange mennesker til deres død tro, at livet kan opstå i en kop arsenik.

Det kan det ikke nikke nej.

torsdag den 9. december 2010

Nice Dice

Foto: LEGO System A/S


Cæsar var en fabelagtig romersk krigsherre, men også en kanon ordkunstner: Hans "veni, vidi, vici" står stadig som et af verdens bedste citater, selv om det er over 2000 år siden han markerede et af sine succesrige felttog med sætningen: Jeg kom, jeg så, jeg sejrede.
En anden fed latinsk one-liner er denne: "Jacta est alea". Terningen er kastet! Citatet blev leveret kort tid før Cæsar krydsede floden Rubicon for at give sin svigersøn Pompejus nogle gedigne høvl. Det var den 10. januar, 49 BC.

Det skal man lige have in mente, inden man falder i svime over den unikke LEGO terning. Terningen som sådan er bestemt ingen ny opfindelse. Den var i spil længe før vor tidsregning.

Men bortset fra det, så er LEGO terningen faktisk en nyhed. Min LEGO lillebror kan tale i timevis om hvor smart den er, og hvor fiffigt konstrueret robotten der laver den er. Støbningen er resultatet af genial ingeniørkunst, hvor plastik og gummi forenes til fuldkommenhed. Sådan cirka.

Jeg kan godt lide den, LEGO terningen. Den åbner helt nye muligheder, i forhold til den gammelkendte med 21 øjne, fordelt på de seks sider, så seks og en, fem og to samt tre og fire altid sidder modsat hinanden.

Med LEGO terningen kan man tune sin terning med farver og symboler, som man lyster. Man kan lave sin egen terning med for eksempel tre seksere, en pyramide, en globus og et spørgsmålstegn. Det ville Cæsar sikkert ha’ værdsat.

Nice Dice. Dixi!

onsdag den 8. december 2010

Legomand


Lillebror ringede igår aftes. Han er p.t. i København for at klargøre et stort nyt LEGO center på Strøget.

Min bror er jublende lykkelig for sit job som IT Supporter af 2. grad i LEGO System A/S. Jamen, han elsker simpelthen de klodser, og virksomheden drager helt sikkert også god nytte af de computer færdigheder, han har tilegnet sig som klodsmajer i Forsvaret.

Jeg kigger forbi og Stephen giver en ordentlig krammer. Det er ikke så tit vi ses, så når det endelig sker, kan vi ikke bare give hånd.

Han viser rundt i butikken, som vrimler med larmende håndværkere og LEGO ansatte der arrangerer og sætter varer på plads. En stor LEGO drage bugter sig i indgangspartiet, og på væggen hænger en LEGO gobelin som forestiller livet omkring Storkespringvandet og kirkespiret nogle hundrede meter herfra.

Alt skal være klart til åbningen på mandag. Og selv om alt roder, siger brormand at de faktisk er lidt foran tidsplanen.

Så sammen med en kollega der hedder Keld, tuller vi ned ad en sidegade og sætter os for at spise frokostsandwich. Det giver Stephen mulighed for at fortælle om sin glæde ved verdens bedste arbejdsplads, som han kalder LEGO.

Alle nye medarbejdere får en stor buket blomster på den første arbejdsdag, og man får lov til selv at vælge hvordan ens visitkort skal se ud. Og så får jeg hans eget, som har en LEGO figur i rustning, med flot hjelm, sværd og skjold med kongekrone. Stephen har altid været lidt af en kriger.

Igen, Stephen er virkelig glad for sit arbejde, og fortæller begejstret om det flotte personaleblad, og de 50 % medarbejderrabat han får i personalebutikken i Billund. Udgåede varer kan endda fås for det halve af det halve, når man er ansat i koncernen.

Stepperøv kan forresten stadig finde på at lege med legoklodser med ungerne derhjemme. Selvom Morten og Marlene efterhånden er blevet så store, at interessen for LEGO er dalet noget. Men farmands LEGO interesse er intakt! Han har fornylig samlet Tower of London, og den var svær, så det tog tid. Kvalitetstid, forstås.

Og så fortæller han om koncernens store overskud, hvoraf 25 % går til LEGO Fonden og LEGO Charity.

– Sagde du velgørenhed?
– Ja, ja, for rigtig mange millioner kroner! Vi har jo milliardoverskud.
– Okay, så kan jeg vel godt opfylde dit ønske om at skrive en blog om LEGO Store København. Jeg skriver at I åbner på mandag, og at børn i alle aldre er mere end velkommen i jeres nye trademark forretning, som ligger på Vimmelskaftet 37.

Stephen skal lige til slut fortælle om den nye LEGO terning, før jeg får lov at gå. Men så får jeg også en julegave med hjem. I en LEGO bærepose, så man kan se hvor den kommer fra.

Sådan er min bror. Han er blevet legomand om en hals. Dengang han var del af de fredsbevarende styrker på Cypern, var han ikke nær så glad og smilende som nu.

tirsdag den 7. december 2010

Haj

Foto: Chatrin O Rockerz, Sverige

Haj dræber tysk turist i det blodrøde hav ved Shark el-Sheikh!

En dansker står også på den oceangående hvidtippede hajs frokostmenu, men han undslipper!


Det er en monster-nyhed. Den stakkels mand må gang på gang fortælle om sit livs mareridt. Gys, gråd og hajtænders gnidsel…

Nu må det være nok! Der skal anstændigvis også være plads til lidt nøgtern information om, hvorfor hajerne for tiden er farlige ved Rødehavskysten.

Og så synes jeg i høj grad også det skal frem, hvormange hajer der bliver dræbt af mennesker. Dén historie er i omfang meget mere dramatisk:

Greenpeace anslår at der hvert år bliver dræbt 100 millioner hajer. En fjerdedel af verdenshavets mange arter er tæt på at uddø. Og hvorfor?

Hajfinnesuppe. Menneskets umættelige behov for denne kinesiske specialitet er ved at tage livet af de fantastiske havdyr. Jagten på finner truer hele hajbestanden.

mandag den 6. december 2010

Suk

Foto: Coyote2024, Flickr.com

Hvorfor må jeg ikke skrive tekster eller uploade materiale af pornografisk karakter? Det kan da godt være interessant. Og porno er altså ikke så farligt, som mange tror.

Alligevel står det som det allerførste af det man ikke må på Mingler. 24timers regler og retningslinjer er klart formulerede. Men jeg synes det er mærkeligt at forbuddet mod porno står foran de meget letforståelige forbud mod vold, racisme, ekstremisme, misbrug, forfølgelse, spam og brud på andres copyright.

Hvad er det egentlig man mener er så farligt ved porno? Myten om, at porno er skyld i de fleste sex forbrydelser, passer ikke. Det er lyv. Lige siden pornoen blev givet fri, har man forsket i effekten af legaliseringen. Og billedet er klart:

Antallet af voldtægter faldt mellem 1964 og 1984, i både Danmark, Sverige, Vesttyskland og USA. Antallet af anmeldte voldtægter per indbygger i USA er styrtdykket med 85 % mellem 1970erne og 2006, og det vel at mærke en periode hvor anden voldskriminalitet er steget. Undersøgelser i Japan, Canada, Kroatien, Finland, Polen og Shanghai giver samme billede. Det fortæller videnskabskvinden Lone Frank i en stor artikel i Weekendavisen.

Så hvorfor er vi så strikse omkring porno, når det nærmest har vist sig at være et kriminalpræventivt scoop at lovliggøre den?

Det skyldes jo nok en frygt for at porno gør folk depraverede og perverterede.

Men igen viser forskernes undersøgelser, at der ikke er så meget at være bekymret for, omend nogle mennesker udviser afhængighed af porno. Følger du linket til Coyotes foto, kommer du til en Flickr-blog om et sådant tilfælde, med påstanden om, at porno dræber intimiteten i sex blandt teenagere.

Jeg synes der skal forskes videre i effekten af lovlig porno. Jeg er nysgerrig efter at vide mere; om porno virkelig kan skade det menneskelige følelsesliv og gøre det svært at være intim og have et sundt sexliv?

Men den allestedsværende bandlysning af porno ser jeg mest som importeret amerikansk bornerthed. Den står altså i grel modsætning til vort højtbesungne danske frisind.

Tænk på, at Danmark var foregangsland, da regeringen i slutningen af 1960erne gav pornoen grønt lys. Det er over fyrre år siden nu. Så må det da være på tide, at pornoen også reelt bliver tilladt, ikk’?

søndag den 5. december 2010

Kongerejer

Foto: Rob Owen-Wahl, Storbritannien

Min kæreste er fantastisk til at lave mad. Jeg synes simpelthen vi spiser kongeligt hver eneste dag – men Naja er ikke enig.

Dronning Margrethe og Prins Henrik får rejer når de har lyst – vi får kun rejer når de er på tilbud i Føtex!
Fnis…

lørdag den 4. december 2010

Danskprøve

Foto: Oral-B.dk

40 spørgsmål i den nye indfødsretsprøve har et par dage ligget på Politikens hjemmeside, og mange danskere har benyttet muligheden for at teste sig selv.

Også her i huset, hvor min kæreste havde flere rigtige end mig, endda på den halve tid. Vi ligger dog begge pænt over de 32 rigtige svar, som er minimumskravet for at bestå prøven.

I de hundredvis af kommentarer, folk har skrevet efter testen, er der især fokus på spørgsmål 36: Hvilken idrætsgren er Caroline Wozniacki kendt inden for?
   ʘ   Tennis
   ʘ   Håndbold
   ʘ   Svømning

Mange synes det er et mærkeligt spørgsmål at stille i en indfødsretsprøve. Hvorfor skal man være velorienteret om sport og sladder for at kunne blive en rigtig dansker? Og hvorfor lige pege på en udlandskdansk sportsudøver med polsk efternavn?

Ikke desto mindre er fotomodellen med vindersmilet en central figur i de spørgsmål Danmark stiller udlændinge inden de får lov at blive danskere. Og så er svaret i spørgsmål 36 pudsigt nok tennis – hvor Love betyder nul, og Out! er det ord dommeren på den høje stol bruger allermest…

fredag den 3. december 2010

Wikileaks

Foto: Adam Stone, USA

Udbyderen EveryDNS har suspenderet kontoen, så nu er der ikke længere noget at hente på wikileaks.com. Sorry! This site is not currently available.
Bagmanden er eftersøgt verden over. Assange, Julian Paul ligger på Interpols hjemmeside med kontrafej og hele moletjavsen. Vi ved godt hvorfor, men alligevel er det noget andet, der står udfor punktet Categories of Offences: SEX CRIMES. Højesteret i Göteborg har udstedt arrestordren på baggrund af én sigtelse for voldtægt og tre andre for seksuelle krænkelser mod nogle kvinder under et besøg i Sverige i august.

Men Assanges virkelige forbrydelse er at han har fortalt hemmeligheder. Helt vildt mange hemmeligheder. Det er bare ikke lige så indlysende ulovligt som voldtægt. Når det på et tidspunkt lykkes at finde Wikileaks talsmand, så er det juridisk mere sikkert at knalde ham for ureglementeret sexistisk opførsel mod svenske jenter, end på at han ikke kan holde sin kæft.

Landsforræderi er de facto anklagen. Men den ville give anklageren en alt for tynd sag. For hvilket land har han forrådt? Hvilken fremmed magt har han spioneret for? – Det vil tage lang tid at udfærdige et bare nogenlunde vandfast anklageskrift.

Derfor har magthaverne valgt sex crime figenbladet. Selv om det virker temmelig mystifystisk at jagte en mulig voldtægtsmand mere end Osama bin Laden.

Jeg mener man anstændigvis må droppe sex anklagerne mod Assange, og i stedet lade lovens lange arm lange ud efter det centrale: Assanges "lækkerier" på Wikileaks. Som altså har akut brug for en ny udbyder.

Hvem vil lægge server til? Jeg forestiller mig at et internationalt nyhedssite snart genåbner Wiki-lækken. Journalister verden over har jo aldrig før haft så meget at skrive om, takket være Wikileaks. Hvem tør?

Jeg kan ikke forestille mig at der for alvor er lukket for det varme vand.

onsdag den 1. december 2010

Hej 5

Foto: Karolina K., Polen

Så er den halve million hits i hus. Det skal da lige markeres med en blog og et billede der passer til. Lige som jeg har markeret de første 100.000, 200.000, 300.000 og 400.000.

500.000 visninger er immervæk mange. Og min første blog skrev jeg for mindre end 4 år siden! Jamen, altså!

High five!