lørdag den 15. august 2015

En historie om de to fjer, der blev til fem høns..

Foto: Julia R., Freeimages.com

Plaster anklages for racisme i Sverige!, lød adskillige avisoverskrifter, og folk korsede sig og tænkte, at nu var de da gået fuldstændig gak-gak på den anden side af Øresund. Vores udenrigsminister var hurtig på aftrækkeren og smed et billede af et beige plaster på sin Facebook med billedteksten "Er endnu en gang glad for at jeg ikke bor i Sverige".

Den sviner har han undskyldt, og til svenske medier udtalte Kristian Jensen her til aften: "Jag älskar Sverige". Set i bakspejlet var det sgu heller ikke for kvikt sådan at nedgøre vores broderfolk og det blå/gule flag på de sociale medier.

Jeg har uden held forsøgt at finde belæg for bl.a. Jyllands-Postens overskrift. Men racisme-anklagen er ligesom H.C. Andersens to fjer, der blev til fem døde høns. Historien er kørt op til ukendelighed. Den holder simpelthen ikke vand.

Den er startet med et debatprogram i Sveriges Radio, hvor en ung svensk blogger Paula Dahlberg deltog. Hun sagde, at hun der er mange eksempler på hverdagsracisme, og nævnte i den forbindelse, at hun køber transparent plaster - for ingen har tilsyneladende tænkt på, at det ikke er alle, som har hudfarvet hud (sic!)

Paula er adopteret fra Colombia, derfor ser det ikke så pænt ud med lyst plaster. I studiet var også Eva Fernvall, der er kommunikationschef for Apoteket i Sverige. Hun havde ikke tænkt på, at man jo godt kunne udvide sortimentet med plaster i andre varianter end kaukasisk hvid, så det vil man nu gå videre med. Man havde dog allerede for år tilbage indset, at "hudfarvet" plaster var noget vrøvl, hvorfor det i dag markedsføres som "beige".

Paula Dahlberg er i øvrigt ikke udelukkende "racismeblogger", hun interesserer sig bredt for politik, stemmer til venstre og er feminist. Hendes blog kan læses på vardagsrasismen.nu

Jeg synes, plaster-historien - og lignende opskruede historier fra Sverige om fuglenavne, børnebøger - har fået alt for meget plads. Folk får jo det indtryk, at der faktisk ikke for alvor er racisme her i Skandinavien. Men det er der!

Vi taler hate-crimes, dødstrusler, ildspåsættelser etc. Man skal ikke lede længe for at finde DF-baserede fora, hvor mere eller mindre anonyme profiler vælter sig i rædselsfulde ytringer om vores minoriteter.

Det interesserer aviserne sig ikke så meget for. De vil hellere puste små pudsige historier op til store balloner, som læserne kan muntre sig med.