Blomsterskelet

Foto: Maare Liiv, Estland

En kinesisk lanterne er stadig smuk, selv om den er helt færdig og så porøs at den ligefrem kan pustes væk.

Den får mig til at tænke på en hel masse, men jeg ved ikke rigtig hvad.

Tog i sneglefart

Foto: Christa Richert, Tyskland

Fredag morgen. Ulf, Kate, Dorthe, Edith, Gitte, Lise, Bjørn og jeg har stået og ventet i snart ti minutter på Hovedbanegården, inden InterCity 129 sløvt triller ind på spor 6. Vi finder vores pladser, og hvad sker der så? – Ingenting! Toget skulle ellers have sat i gang klokken ni, nul nul, dut.

Så lyder det i højtalerne, at vi bliver yderligere forsinket. Vi venter på en DSB medarbejder til at sidde forrest i toget. Som forfattere begynder vi allerede nu at bygge en historie op. Mon ikke der snart kommer endnu et udkald: – Er der en lokofører til stede?

Men endelig sætter toget i gang, og vi er på vej. Et kvarters forsinkelse kan nok indhentes, men desværre sættes farten gevaldigt ned over Fyn, hvor vi går i sneglefart bag et langsomt kørende tog.

Kate har som tidligere radiotelegrafist i handelsflåden tjek på vores time schedule. Det er meningen at vi med planmæssig ankomst til Viborg kan tage bussen videre til Hald Hovedgård. Men sådan kommer det ikke til at gå. Så langt fra. DSB opgiver at køre længere end til Århus, og så må Arriva klare den videre befordring frem til Viborg, hvor vi er fremme over en halv time senere end forventet.

Bussen de sidste 8 kilometer til Hald er selvfølgelig kørt, og den næste bus 712 kan vi vente over tyve minutter på. Det gider vi selvfølgelig ikke, så vi splejser til en 8-personers taxa smurt ind i reklame kringler for Guldbageren.

Sådan kommer vi frem tids nok til Dansk Forfatterforenings kursus "Besat af Besættelsen". Hele weekenden er sat af til Hitler, Birkedal, Gestapo, Schalburg, SS, det tyske mindretals leder Jens Møller, samarbejdspolitikken, og den kvarte million flygtninge fra Østpreussen, som kom til Danmark i slutningen af krigen.

Rysensteens Gymnasium, som ligger få skridt herfra, har huset 293 flygtninge, og Oksbøl lejren var i årevis en storby bag pigtråd beboet af 35.000, primært tyske kvinder og børn.

Jeg kan varmt anbefale hjemmesiden Oksbøl 1945-49 som med små interview-clips, billeder og tekst fortæller historien.

Men tilbage til DSB: Vores gnist (det kaldte man en radiotelegrafist på skibene dengang Kate som ung tog sig af den trådløse kommunikation på havet – idag kalder vi hende med glimt i øjet et morsefund) – meddeler via den gammeldags fastnettelefon, at jeg på Hovedbanegården kan få en brochure om DSB Basis Rejsetidsgaranti. Så skal jeg bare udfylde en ansøgning og vedlægge den brugte rejsehjemmel der viser at jeg har betalt 702 kr. (dyrt!) for en retur til Hald. Hvis vi ikke havde grebet til en taxa til sidst, så var vi måske aldrig kommet frem… – så mon ikke DSB efter ti dages ekspeditionstid kvitterer for denne blog med en rejsetidsgarantibillet?

Blogfotoet er fra en togstation i Norge. En så ærlig og ligefrem skiltning er vist aldrig set hos De Danske Statsbaner.

Vækst

Foto: Svyatoslav Palenyy, USA

Vækst er svaret på den finansielle krise. Arbejdsmarkedet vånder sig under lavkonjunktur, men hvis vi øger forbruget, kommer væksten tilbage, og så drejer jorden rundt igen, som den plejer.

Så stiger aktierne, så falder arbejdsløsheden, så stiger efterspørgslen, så falder renten, så stiger pulsen, og så falder der igen ro over det kapitalistiske system.

Vi skal simpelthen vækste os ud af problemerne. Du og jeg skal blive endnu bedre til at sælge os selv – og ikke tænke for meget over hvad der faktisk ligger i de ord…

Åh manner

Victoria vil score mænd, uden smålig skelen til hverken udseende eller personlighed – hendes tilnærmelser er bare langt ude spam, som det afsløres i min Reply blog. Men Pia Cramer har kommenteret den med en fjolle-smiley og sagt at jeg må se i øjnene, at jeg er uimodståelig for det modsatte køn.

Det får mig til at tænke på en usædvanlig oplevelse for nylig. Under en brainstorm om nye karriere muligheder for sygedagpengemodtagere, mærkede jeg pludselig en fremmed dames tydelige interesse for min krop. 

Jo, sørme så. Selv om man er syvogfyrre, har fået høje tindinger, rynker, enkelte grå hår og lidt topmave – så er der altså stadig mulighed for blive smigret over en flirtende dames lystne opmærksomhed. Hendes navn er Bodil og hun synes mine hænder er sexede.

Bodil har tidligere haft en ansvarsfuld stilling i sundhedssektoren og er ekspert i at give indsprøjtninger. Ja, hun ligefrem elsker det, og bliver helt tændt af mine tydelige blodårer.

Det kribler i hendes erfarne fingre efter at stikke. Tage en blodprøve, eller give en saltvandsindsprøjtning. Injicere vaccinationer, eller serum efter slangebid…

Bodil drister sig til at komme med et lille henført suk, mens hun forførerisk blidt lader sine fingerspidser smyge sig op ad mine store blodfyldte håndårer.

Men jeg er i fast forhold, og må prompte punktere hendes våde drøm om et skud protein. Jeg gør det dog med et kærligt smil. For Bodil er en ung, skøn og frodig kvinde, og det er jo immervæk dejligt at føle sig flot, sexet og attraktiv.

Jeg er sikker på at min kæreste også af og til oplever at blive fløjtet efter, og måske få et anerkendende klap bagi, for Garntrisse har masser af sexappeal – men hun er forhåbentlig ligeså dygtig som mig til at modstå fristelsen for et sidestik – eller hvad det nu hedder.

Sko

Det her skal nok lokke kvindelige læsere til. Billedet har jeg taget på første sals gangen på hotel Holiday Inn i Bruxelles. Og budskabet er lige i øjet.

Hvad "sko" betyder på fransk eller flamsk, aner jeg ikke. Men jeg synes det er befriende med sådan noget dejlig typografi op af vægge, døre, loft og gulv.

Som skriftinteresseret bliver man glad når der med enkel fontsmidler er gjort noget ud af en ellers kedelig (om)gang hotelværelser.

Det ligner en Futura. Blandt kendere: En grotesk skrift. Modsat en antikva. En grotesk betyder, spøjst nok, en skrift uden fødder.

Reply

Foto: Tristan Brunsdon, Australien

To gange er jeg dags dato blevet spammet i min mailbox her på 24.dk. Med 26 minutters mellemrum, af den samme kvinde, med samme tekst:

hello
My name is victoria i saw your profile today at
24.dk and i love it and i will like to know you more please i will like you to email me back through my email address (vmokan@yahoo.com)so that i will tell you all about me and give you my picture for you to know whom i am .waiting for your lovely reply soon!
thanks
miss victoria.

Well, Victoria, jeg er ikke interesseret i dit foto. Istedet kan du få dette at se. Et udmærket billede af et bjerg i Wilson prom, i staten Victoria i Australien. Nærmere kommer vi ikke hinanden.

Hvis Mingler-supporten lige gider at slette profilen miss0011, så siger jeg tak.

På kant med Politiken

Foto: Carole Nickerson, Canada

Flere bloggere vender den verserende sag om "den forbudte bog" Jæger – I krig med eliten. Og der bliver ikke set med milde øjne på Tøger ‘Zeitungsfaden’, redaktøren for dagbladet Politiken, som har trykt Thomas Rathsacks bog som et tillæg, selvom Forsvaret vil have nedlagt fogedforbud mod bogen, med henvisning til rigets sikkerhed.

Larsbang kan bare ikke udstå Tøger, og erikhaaest anklager Politiken for tyveri og langer ud efter Dansk Forfatterforening for ikke at tage aktion i sagen – uden at skænke det en tanke at Rathsack muligvis slet ikke er medlem af den iøvrigt langt fra tandløse faglige organisation, – som naturligvis værner om ophavsretten og tager skarpt afstand fra Politikens offentliggørelse af bogen. Læs JP.

Iøvrigt har lavbo ligesom annelise48 linket til ucensureret.com, hvor bogen nemt kan hentes som pdf-fil – desværre.

Jeg mener at Forsvaret må have en dårlig sag, siden domstolen har sendt sagen til hjørne. Den kunne ikke umiddelbart bære et fogedforbud, så der kommer først en afgørelse mandag, på dette iøvrigt lidt ligegyldige spørgsmål, nu hvor alle og enhver kan læse teksten på internettet.

Forsvaret har jo tidligere samarbejdet om en lignende bog, skrevet af journalist og forfatter Kim Hundevadt: I morgen angriber vi igen.

Forskellen ligger for mig at se i, at den nye bog er skrevet af en af Forsvarets egne. Og indenfor militæret har man kommando-gange og talsmænd til kontrolleret at fortælle krigens historie for befolkningen.

På den baggrund synes jeg Politikens medie-stunt i princippet er i orden. Forsvaret skal ikke have copyright på de danske soldaters indsats i krigen i Afghanistan, endsige forsøge at give dem mundkurv på.

Som jeg ser det, er Politikens offentliggørelse problematisk men forståelig. Avisen vil sandsynligvis få en erstatningssag på halsen fra forlaget, men People Press kan ikke være ubetinget ked af Tøgers beslutning om at trykke bogen på avispapir.

Det er selvfølgelig oplagt at forfatteren skal have betaling for offentliggørelsen. Det kan der vist ikke være tvivl om.

Jæger – I krig med eliten vil sælge godt, når den kommer i handlen – for det tror jeg den gør. Forsvaret er gået alt for langt i sin censur, og fyringen af jægersoldaten kan meget vel vise sig at være ubegrundet. Jeg foreslår at han bliver genansat, eventuelt som militær forfatter.

Fuldstændig usandsynligt

Foto: Es Versluis, Holland

I Bulgarien er præcis de samme lotto-tal kommet ud to uger i træk. Det skriver DR Nyheder.

Matematikere må tage sig til hovedet. Det svarer faktisk til to torsdage i een uge. Det burde ikke kunne lade sig gøre. Og der skal nok være nogen der krydser fingre for at næste uge byder på det absolut forventelige: Nogle helt andre tal. Og nogle der spiller på det utrolige: 4, 15, 23, 24, 35 og 42.

Det får mig til at tænke på en gulerod, og en hejre. I personalebladet FØNIX, for medarbejdere ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, er der en historie om en ringmærket gulerod.

Gårdejer Peder Bendtsen, Sdr. Nissum Mark, er den 16. juni 2006 igang med at tage gulerødder op. Et nyt læs kommer ind til vask og sortering, og landmanden og hans kone Kirsten står og holder øje med eventuelle abnorme gulerødder, som skal sorteres fra mens de ruller hen over et transportbånd. Der kan forekomme gulerødder med grøn top, todelte, tredelte eller svært klumpede.

Og så er det ægteparret spærrer øjenene op! En undselig gulerod har noget på sig, og Peder udløser straks nødstopsknappen. Guleroden er ringmærket! Den lokale naturvejleder tilkaldes, og snart afsløres det, at gulerodens ring bærer nummer 215012, Vildt Biologisk Station, Kalø.

Ringen er sat på en endnu ikke flyvefærdig hejre den 19. maj 1986. Og så dukker den op på en gulerod 11 kilometer fra mærkningsstedet, cirka 20 år senere.

Hvad er sandsynligheden for dét lige? Kan det tænkes at en ræv har spist hejren på dens sidste flyvetur og spyttet benene ud på gulerodsmarken? Og at et gulerodsfrø så er landet lige midt i ringen, som gled af sin hejreklo?

Personligt tror jeg på at hejren simpelthen har forvandlet sig til en gulerod. Hvorfor ikke? Historien er i forvejen fuldstændig usandsynlig.

Cevels citronhalvmåne

Foto: Daniel Cubillas, Spanien

Det er virkelig guf for overvægten af minglere med hang til Dansk Fokeparti: En flygtning fra Iran advarer mod moskeen på Vibevej! Vågn op for pokker!, skriver hun i et "nødråb" stilet til naive danskere, og så viser hun grusomme billeder af tortur og iranske ayatolaher med en heilende hoben fanatikere bag sig.

Det har bare ikke meget med moskeen på Vibevej at gøre. For vi er selvfølgelig ikke på vej mod mullah-styre i Danmark. Spis dog studenterbrød til.

Hvor er det dog befriende, at du tør fortælle sandheden, Cevel, skriver annelise48 i en kommentar. Men hvor farligt er det egentlig at skrive som Cevel gør? Der er da ved Gud/Allah ingen nævneværdig risiko ved at komme med populære synspunkter. Jeg mener det er helt og aldeles ufarligt.

Derimod får man på nakken, hvis man som mig forsvarer muslimernes ret til at dyrke deres tro i en smuk og tidssvarende religiøs bygning, istedet for den fabriksbygning der i dag danner ramme om moskeen på Vibevej. Det er når man forsvarer mindretal og går imod den politiske elite, at man tør noget.

De politikere der har godkendt byggetilladelsen på Københavns Rådhus, må siges at have handlet med stort mod, selv om de dybest set blot har læst og forstået den grundlovssikrede religionsfrihed. De har efter deres ja til moskeen fået anonyme dødstrusler på sms.

Jeg har i Cevels forrige blog skrevet en kommentar, og fluks fået carljensen på nakken: Der viste du hvad din mening er værd! Min mening er åbenbart ikke halal, når den konfronterer Dansk Folkeparti.

Men det rager mig en småkage. Der er ikke sabler på en moske, men en slags ganske almindelig citronhalvmåne, som det ses.

Stamina

Foto: Ariel da Silva Parreira, Mexico

Endnu et af disse finurlige fremmedord, som du kan ‘duplikere’ dine omgivelser med.

Jobkonsulenter, management-folk og coaches elsker den slags ord, for så lyder deres læresætninger tjekkede og intellektuelle.

Du skal sælge dig selv på din habitus af kvalifikationer, kompetencer og person. Og et godt ord til beskrivelse af din personlighed, er – stamina.

Det lyder i mine ører som et finsk heavy metal band – hvad det gudhjælpeme også er.

Men på konsulentsprog betyder det udholdenhed: fysisk eller moralsk styrke til at modstå sygdom, stress, træthed og modgang.

Ordet bruges også inden for sport. Din stamina får dig til at fortsætte, selv om du egentlig er udmattet og helt syret til.

Det kommer fra latin: stamen, staminis tråd, livstråd spundet af skæbneguder, som der står i Gyldendals åbne encyklopædi.

Stamina bliver et modeord. Tro mig, for det passer som fod i hose på tidsånden lige nu. Du skal ikke stoppe op, men til stadighed være på benene og arbejde dig derudaf…

Astronomisk sommerfugl

Foto: NASA, ESA & the Hubble SM4 ERO Team

Eller er det Gud Allah der binder en sløjfe derude et sted?

Hubble teleskopet er skarpere end nogensinde, og dette er et af de nyeste billeder fra verdensrummet.

Jeg ved ikke hvad det er, men enhver kan da se det er uendelig smukt.

Fastfood og speedbeer

Foto: Kriss Szkurlatowski, Polen

Så hurtigt som muligt, og helst lidt til. Det kan kun gå for langsomt.

Tjep, tjep. Spise og drikke skal sluges i en ruf. Hurtigmad og speedskænket fadøl.

Hvad skal der på din hotdog? – der skal fart på! Og bajeren til skænkes på no time!

En århusianer har patent på en turboølmaskine, der laver seks fadøl på 6 sec.

Patentet er hundred millioner værd, for tid er penge. Og ventetid en pestilens.

Jeg bliver stresset og får ræsermave. Hvorfor skal al ting gå så hurtigt?

Jeg skriver min blog i en liggestol, mine fingre flader ud i besindige toc…

Gennemstegt dovendyr og cool slowbeer, tak! – I stedet får jeg noget der er løbet løbsk.

Verdens største rottehul

Foto: Image courtesy of the Image Science & Analysis Laboratory, NASA Johnson Space Center

Her er det. Mount Bosavi. Set fra verdensrummet er det til at overse.

Jeg har fanget nyheden på DR Nyheder: Kæmperotte fundet på Papua New Guinea.

Og så har jeg surfet mig til dette skønne astronaut foto. En gammel vulkan, midt i junglen. Krateret er næsten intakt, bortset fra "rottehalen".

Skønt at man kan downloade et foto som dette, og så spekulere på hvad der ellers gemmer sig af hemmeligheder i dette rottehul.

Se rotten på BBC. Den er stor som en kat. Og faktisk lidt nuttet.

Naziskak

Foto: Jay Simmons, Holland

Det lyder utroligt. Har Hitler som 20-årig og Lenin som 40-årig virkelig siddet og spillet skak sammen på et loftsværelse i Wien?, sådan som DR Nyheder skriver.

Har de to varyler vitterlig siddet sammen over de 64 sorte og hvide felter og leget med konger, dronninger, løbere, springere, tårne og bønder, som en slags perverst forspil til anden verdenskrig?!

Utrolige historier er der mange der gerne vil tro på. Og sørme om ikke dette skakspilleri mellem de to er foreviget – på en radering, som både Hitler og Lenin har signeret på bagsiden.

Raderingen er lavet af Hitlers jødiske malerlærerinde Emma Lowenstamm. Havde hun dog bare taget et foto i stedet…

Nu er det op til eksperter at afgøre ægtheden af Hitlers og Lenins signaturer. Men for mange er sagen klar: Det lyder godt nok utroligt, så det er helt sikkert sandt.

Raderingen og legetøjet bliver solgt på auktion. Hvis man vil gøre sig håb om at erhverve kunstværk, skakbræt og -brikker, så er mindste bud 40.000 £. Sælger er tip-tip oldebarn til en butler, som fik det og skakspillet foræret af Lowenstamm familien, da den måtte flygte fra nazismen.

Jeg tror ikke at de to sataner i 1909 har fornøjet sig med det gamle brætspil. Men tanken er sjov. Hvem mon har haft de hvide brikker? – Hitler, selvfølgelig. Det var ham der startede. Men hvem har vundet?  Jeg gætter på Lenin. Han har spillet henholdende, og lokket Hitler til at kaste sine officerer frem. Og så, efter et ubetydeligt tab af bondeknolde, har han overrasket med en rokade og høvlet godt og grundigt ud i tyskerens angrebsbrikker. En manøvre, som siden skulle blive kaldt den brændte jords taktik.

Hitler har ærgret sig. Tænk at falde for dét trick. Hvor ydmygende. Og så har han krævet revanche. Havde han dog bare holdt sig til skakspillet.

 

Moskeen på Vibevej

Foto: Asif Akbar, Indien

Der hænger en planche i et vindue på Vibevej 27, og jeg bliver lidt trist af at læse den:

Kære dansker

Vi forstår jer, hvis I på grund af falske oplysninger sammenligner islam med Taliban i Afghanistan eller de morderiske handlinger, som nogle terrorister begår i verden under islams navn. Nej og atter nej.

Den islam, som vi dyrker er en islam som respekterer ytringsfrihed og er imod enhver form for ekstremistiske handlinger.

Fordi vi er muslimer er ikke ens betydende med, at vi ikke elsker Danmark og at vi ikke respekterer danske love og kultur, snarere tværtimod. Vi vil gerne være medvirkende til at bygge, forbedre og udvikle Danmark.

Bygningen som vi vil bygge er et lille men flot kulturcenter, hvor - ud over muslimer - både kristne, jøder og andre Guds troende folk er velkommen.

Etagearealet i den fremtidige bygning bliver mindre end den nuværende bygning, dvs. der er ikke tale om en stormoske som medierne har kaldt den.

Kun en fjerdedel af bygningens etageareal indrettes som bede lokale, mens de resterende arealer indrettes til en flot konferencesal, som ud over konference og debat, kan anvendes til fest, biograf eller teater. Endvidere bygges der et stort bibliotek og kælderen indrettes som sportslokale, hvor de unge kan dyrke sport i stedet for at drive tiden på gader og stræder.

Hvorfor er I imod, at vi bede til Gud i smukke omgivelser?
Lad os glemmer fordomme og misforståelser og starte en venskabelig sameksistens.
Det handler om at vise respekt for og give plads til hinanden.

Nu sidder der nok en og anden og tænker: "Jeg vil sgu ikke respektere islam". Well, det må du selv om. Men som gemen øllebrødsdansker har du satme at respektere dansk lov og ret!

Det betyder at du skal rette ind efter, at der er religionsfrihed i Danmark. Det betyder, at vi alle er lige for loven, uanset race, tro, køn og seksualitet! Og det betyder selvsagt også, at skal være slut med den evindelige hetzen på muslimer.

Jeg har sammen med min ven Torben været på besøg indenfor på Vibevej 27 i dag. Mange er bekymrede for om ombygningen af moskeen alligevel ikke bliver til noget, nu hvor Pia Kjærsgaard forlanger byggeriet stoppet. Men Dansk Folkeparti har fløjtme at bøje sig for flertallet. Sagen er vedtaget i Borgerrepræsentationen, og dermed basta!

Pia & Co. kan have en våd drøm om at Københavns Rådhus bliver blåsort efter næste Kommunalvalg, og at moskesagen så kan genoptages og byggetilladelsen annulleres… Men her og nu er de i mindretal, og så kan de godt stikke vandpiben ind.

Hvad er det i øvrigt der er så forfærdeligt ved islam? Er det det her symbol, Pia og hendes proselytter her på sitet er bange for? Jeg ser kun en smukt udført kalligrafi. Hvad der præcist står, ved jeg ikke. Men det visuelle budskab er båret af smukke farver og bløde linjer. Det er på ingen måde bombastisk, som for eksempel nazi-tegnet.

Forresten kom jeg til at tænke på noget da vi sagde farvel på Vibevej; Lederen af moskeen, Sayyed Mohammad Mahdi Khademi, gav, som det sig hør og bør i persisk kultur, en krammer. – Jeg har vist aldrig fået en tilsvarende krammer af præsten i Folkekirken…
– Har du?

Efterstorm

Foto: Enrica Bressan, Italien

Stormen er stilnet af. Himlen er omtumlet. Lyset klarer op.

Giver en underlig farve. Morgenrøde nuancer af taxagrønt.

Skiveskåret regnbue. Højtbelagt på en bund af lavtryk fra før.