Viser opslag med etiketten muslim. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten muslim. Vis alle opslag

torsdag den 15. december 2011

Min tro

Foto: “Seaston”, USA

Forleden havde jeg en snak med en præst. Hun var meget bekymret over de mange muslimer her i landet.

Vi var begge inviteret til Michael Tungelunds 50 års fødselsdagsfest i Hannerup kirke ved Fredericia, og hyggede os med et godt glas vin og nogle sprøde fuldkorns-oblater som fødselarens søde kone selv havde bagt.

Jeg fortalte præsten, at muslimer nok ikke er så farlige som vi går rundt og tror, og kunne iøvrigt afsløre at det på en måde skyldes en tibetansk munk, at jeg selv er kristen:

Det skete, da jeg for mange år siden mødte en af de fastboende på Potala paladset i Lhasa. Jeg husker stadig, hvordan den tibetanske munk stirrede meget intenst på mig. Han havde spurgt til min tro, og jeg var mildt sagt upræcis i mit svar. Jeg var ung og prøvede at forklare at man vel ikke behøvede at tro på – ja, en tro.

Men munken havde aldrig hørt om et menneske uden tro. Det lød i hans øjne som en umulighed. Jeg måtte da tro på noget.

Jeg var rejst til Himalaya og var nysgerrig efter at vide hvad sådan en orangeklædt tibetansk munk gik rundt og lavede, udover at håndtere bedeflag og -møller. Men vi kunne ikke rigtig få startet samtalen, før jeg havde fortalt hvad jeg troede på.

Hårdt presset sagde jeg, at jeg var kristen. Det var jo heller ikke løgn. Jeg var (og er stadigvæk) medlem af Folkekirken, og mit lille hovede var i sin tid vådtet med vand fra døbefonten i Sankt Johannes kirken på Nørrebro.

Så lyste den tibetanske munk op i et smil. Aha, jeg var kristen. Godt så. Og vi havde en interessant snak om livet og døden. Munken var tryg ved min tro. For jeg havde sagt, at jeg troede på Gud.

Munken havde dog også været tilfreds, hvis jeg havde været muslim eller jøde eller noget helt tredje. Bare jeg troede på noget, så kunne vi tale sammen.

Præsten var enig i, at det er vigtigt at have en tro. Selvfølgelig, hun havde jo været præst for sognets menighed i en menneskealder.

Jeg er faktisk søn af en præstedatter. Min mors førstefødte. Omend det altid har været vigtigt for mig at kunne mere end sit Fadervor – så kom der først papir på mit tilhørsforhold da min far med klar røst sagde “ja” til om jeg ville døbes på den kristne tro.

Dåbsattesten kom altså i hus, selvom jeg i virkeligheden var umælende og mest interesseret i bare bryster.

Trosbekendelsen er ifølge folkekirken.dk selve grundlaget for vores tro. Den udtrykker det centrale indhold i kristen tro, og afgrænser samtidig kristendom i forhold til andre religioner.

Jeg synes nu ikke den er mere afgrænsende end at også muslimer kan nikke genkendende til den. En muslim forsager også Djævelen, alle hans gerninger og alt hans væsen. En muslim tror også på at det er den almægtige Gud der er jordens og himlens skaber.

Muslimerne kan endda også genkende Jesus. Han er helt sikkert en profet, omend ikke i nær samme liga som Muhammed, Allah være hans navn.

Det er hér, vandene skilles: Vi tror på Jesus som Guds enbårne søn, korsfæstet, død og begravet, nedfaren til Dødsriget, men tre dage senere opfaret til himmels, hvor han siddende ved Guds højre hånd skal dømme levende og døde.

Dén køber muslimerne ikke! Meeen – give and take – gouterer de gerne, at de tror på den hellige, almindelige moske, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Forskellen mellem dem og os er sgu til at overse, når det gælder tro. Verdens største religioner stammer fra Mellemøsten, og Bibelen og Koranen kan sagtens stå ved siden af hinanden og samle støv, som gamle bøger jo gør.

Jeg synes bare det er vigtigt at huske på, at muslimer er blevet det de er, stort set ligesom vi er blevet kristne. Vi er faktisk født til det. Chancen for at komme til verden på Teheran kommunehospital og så blive kristen er meget lille. Sandsynligvis bliver du muslim, ligesom jeg er blevet kristen. Man får som regel sin tro ind med modermælken.

Og ja, da jeg så kunne svare for mig selv, bekræftede jeg min dåb ved konfirmationen. Med stor familiefest, over 1000 kroner i gave, og ret til at drikke noget der var stærkere end sødmælk, trådte jeg ind i de voksne kristnes rækker. Og pastor Jessen noterede Johannes 3-16 i min nye salmebog. Mit personlige konfirmandord blev et skriftsted som muslimer ikke kan blåstemple: Thi således elskede Gud verden, at han gav sin søn…
Men når jeg tænker over det, så var det først – på udebane – i Tibet jeg for alvor sagde “Jeg er kristen”. Det krævede lidt tilløb, men viste sig at være nemt og bekvemt. Og det førte noget godt med sig.

Nu har jeg så sagt det endnu en gang i en blog: Jeg er kristen.

I kan altså være helt rolige…

tirsdag den 16. august 2011

Ramadan

Foto: Abdullah Ghanem, Jordan

Muslimer har fået ok til at holde en reception på Christiansborg i anledning af ramadanen.

Uhadada! Det får adskillige danskere til at ryste i deres grundvold. Vrede og forfærdelse – hvordan kan de dog få lov til det! – Så skal vi satme også ha’ lov til at holde julefrokost i en moske – med hele svineriet!

Well
– man kan jo altid spørge om lov til at afholde et sådant dansk kulturmøde. Send dog en ansøgning, hvis det er så påtrængende. Prøv eventuelt moskeen på Vibevej, hvis I ellers kan acceptere stedets beliggenhed.

Muslimerne har på samme måde sendt en ansøgning. I første omgang fik de afslag, selv om der tidligere uden problemer har været ramadan-middag på Christiansborg. Men så sendte de en ny ansøgning, nu til at benytte Fællessalen som ramme om en ramadan-reception, uden så meget guf, men med mere vægt på dialog og debat om den positive udvikling i Mellemøsten.

Det var fint i overensstemmelse med Folketingets retningslinjer for brug af Borgens lokaler. Så no problem.

Forresten startede opførelsen af Christiansborg i 1733, under Kong Christian den 6., hvis regeringstid var præget af streng pietistisk religiøsitet. Det var også under ham, at der i 1735 indførtes streng kirketugt.

Men slottet gik op i flammer i 1794, og igen i 1884. Det nuværende Christiansborg stod færdigt i 1928 og huser regeringen, Folketinget, Højesteret og De Kongelige Repræsentationslokaler.

Christiansborg Slotskirke er i nyklassicistisk stil. Den blev stærkt beskadiget i 1992 – ikke af vilde horder islamiske krigere, men af en vildfaren raket affyret under pinsekarnevallet fra en robåd i kanalen.

tirsdag den 16. marts 2010

Præstens pub

Foto: Dora Pete, Ungarn

Min forrige blog med afsæt i Kristeligt Dagblads artikel Nu skal alterbrødet have smiley har fået mange morsomme kommentarer. Og det er jo også i sig selv grinagtigt at myndighederne pludselig kræver kontrol med Diakonissestiftelsens oblatbageri efter mere end hundrede år uden så meget som en bøvs forårsaget af det lille tynde stykke brød der symboliserer Jesu Kristi Legeme.

Der er i mine øjne ingen hygiejne risiko forbundet med oblater. De laves af en lind dej som bages under pres mellem to brandvarme plader, gerne med et lille relief af den korsfæstede Jesus. Men nu skal han altså også kontrolleres.

Det er jo ikke gjort med at udskifte relieffet med en glad smiler. Tværtimod stiller smiley ordningen også krav til serveringsstedet, og -personalet. Helt seriøst kan man spørge, om præsten skal til at føre logbog over hvornår han går på toilettet og vasker hænder. Jeg mener det skriger til himlen.

Og hvad med den hedvin der symboliserer Jesu Kristi Blod? Hvis oblaterne vitterlig skal underkastes smiley ordningen, så må Folkekirken nødvendigvis også have spiritusbevilling. Ellers hænger det jo ikke sammen.

Jeg mener iøvrigt ikke Fødevarestyrelsen bare sådan lige vupti kan kræve kontrol med Diakonissestiftelsens oblatbageri. Oblater er ikke fødevarer, og efter mere end hundrede år må man sige at der er en hævdvunden ret til at uddele de religiøse snacks i forbindelse med nadver og andre tempelhandlinger – uden at Fødevarestyrelsen skal stille sig til herre over de troende.

Men lad mig fortælle hvad der egentlig har sat gang i smiley historien: Det startede på Vibevej, hvor Fødevarestyrelsen fra Rødovre sammen med Skat og Politi lavede en razzia i moskéens køkken. Her blev der lavet tilsvarende små muslimske brød til hellige måltider, og en ung mand der hjalp til med bageriet havde endnu ikke arbejdstilladelse, og blev derfor fængslet og udvist af Danmark i et år.

DNM gik ind i sagen. Den unge (danskgifte) mand sad otte dage ulovligt fængslet, og udvisningen var ligeså ulovlig. Det er jo ikke arbejde når man frivilligt hjælper til i en kirke eller moské, og ministeriet erkender da også at religiøse organisationer i Danmark er fritaget for registrering hos Skat og Fødevarekontrollen.

Desuden var razziaen under al kritik. De såkaldte kontrollanter havde tilsyneladende ikke elementært begreb om bakterier og forebyggende hygiejne, men vadede rundt i køkkenet i beskidte sko, vaskede ikke hænder og brugte ikke engangs handsker og andet sterilt til faget hørende.

Det er lige til en sur smiley, og ikke spor sjovt.

lørdag den 30. januar 2010

Så er det sagt


Ovenpå virakken om den meget omtalte Hamid El Mousti sms-kæde, kan vi alle have brug for et smukt budskab på arabisk.

Billedet er et udsnit af en plakatreklame for Onfone. Snappet med mobilen nede ved S-togsstationen.

Som de fleste vil vide, opstod sms-kæden som en protest mod Langballes uhyrlige udtalelser om hvad muslimske mænd går og laver.

Jeg synes ikke sms-idéen var god, men min vens mediestunt har dog fortalt mig hvordan de fleste danskere definerer begrebet ytringsfrihed.

Langballe må sige næsten hvad som helst. Selvom statsministeren i tirsdags var ude og sige det var dumt sagt af Langballe, har den gamle præst stadig masser af plads i Folketinget. Holdningen er at han var jo bare kommet lidt karl smart kluntet afsted …

Men da Hamid sms’ede at Danmark er regeret af et parti, der siger at muslimske mænd voldtager og myrder deres døtre og niecer, så var der nærmest ingen grænser for fordømmelserne. Det væltede frem med vrede blogs om hvor farlig min ven er for Danmark. Ja, Mousti har sågar modtaget dødstrusler på grund af sin sms.

Man kan vel sige det helt kort: Vi har ytringsfrihed, "de" har ikke!

søndag den 18. oktober 2009

Såre muslimsk

Foto: Asif Akbar, Indien

Hver gang nogen udbryder muslim! bon’er de fleste danskeres indre hjernebark ud med synet af en burkaklædt araber. Men det viser sig faktisk at være et forkert billede.

Islams tyngdepunkt ligger i Asien. 60 % af verdens muslimer er asiater. Det er tre gange flere end de muslimer der bor i Mellemøsten og Nordafrika.

Måske kan den slags faktuelle oplysninger få muslimforskrækkede danskere til at slappe lidt af og slå koldt vand i blodet?

Det er da værd at prøve: Se på fotoet. Det viser et par såre almindelige muslimske hænder…

– Nej, det er selvfølgelig ikke blod hun har på hænderne! Altså – hvordan kunne du dog tro det? Tsk-tsk…

Det er henna. Smukke ornamenteringer på fingrene og op ad brudens arme er del af et bryllup i Indien. De bringer lykke i ægteskabet.

onsdag den 2. september 2009

Moskeen på Vibevej

Foto: Asif Akbar, Indien

Der hænger en planche i et vindue på Vibevej 27, og jeg bliver lidt trist af at læse den:

Kære dansker

Vi forstår jer, hvis I på grund af falske oplysninger sammenligner islam med Taliban i Afghanistan eller de morderiske handlinger, som nogle terrorister begår i verden under islams navn. Nej og atter nej.

Den islam, som vi dyrker er en islam som respekterer ytringsfrihed og er imod enhver form for ekstremistiske handlinger.

Fordi vi er muslimer er ikke ens betydende med, at vi ikke elsker Danmark og at vi ikke respekterer danske love og kultur, snarere tværtimod. Vi vil gerne være medvirkende til at bygge, forbedre og udvikle Danmark.

Bygningen som vi vil bygge er et lille men flot kulturcenter, hvor - ud over muslimer - både kristne, jøder og andre Guds troende folk er velkommen.

Etagearealet i den fremtidige bygning bliver mindre end den nuværende bygning, dvs. der er ikke tale om en stormoske som medierne har kaldt den.

Kun en fjerdedel af bygningens etageareal indrettes som bede lokale, mens de resterende arealer indrettes til en flot konferencesal, som ud over konference og debat, kan anvendes til fest, biograf eller teater. Endvidere bygges der et stort bibliotek og kælderen indrettes som sportslokale, hvor de unge kan dyrke sport i stedet for at drive tiden på gader og stræder.

Hvorfor er I imod, at vi bede til Gud i smukke omgivelser?
Lad os glemmer fordomme og misforståelser og starte en venskabelig sameksistens.
Det handler om at vise respekt for og give plads til hinanden.


Nu sidder der nok en og anden og tænker: "Jeg vil sgu ikke respektere islam". Well, det må du selv om. Men som gemen øllebrødsdansker har du satme at respektere dansk lov og ret!

Det betyder at du skal rette ind efter, at der er religionsfrihed i Danmark. Det betyder, at vi alle er lige for loven, uanset race, tro, køn og seksualitet! Og det betyder selvsagt også, at skal være slut med den evindelige hetzen på muslimer.

Jeg har sammen med min ven Torben været på besøg indenfor på Vibevej 27 i dag. Mange er bekymrede for om ombygningen af moskeen alligevel ikke bliver til noget, nu hvor Pia Kjærsgaard forlanger byggeriet stoppet. Men Dansk Folkeparti har fløjtme at bøje sig for flertallet. Sagen er vedtaget i Borgerrepræsentationen, og dermed basta!

Pia & Co. kan have en våd drøm om at Københavns Rådhus bliver blåsort efter næste Kommunalvalg, og at moskesagen så kan genoptages og byggetilladelsen annulleres… Men her og nu er de i mindretal, og så kan de godt stikke vandpiben ind.

Hvad er det i øvrigt der er så forfærdeligt ved islam? Er det det her symbol, Pia og hendes proselytter her på sitet er bange for? Jeg ser kun en smukt udført kalligrafi. Hvad der præcist står, ved jeg ikke. Men det visuelle budskab er båret af smukke farver og bløde linjer. Det er på ingen måde bombastisk, som for eksempel nazi-tegnet.

Forresten kom jeg til at tænke på noget da vi sagde farvel på Vibevej; Lederen af moskeen, Sayyed Mohammad Mahdi Khademi, gav, som det sig hør og bør i persisk kultur, en krammer. – Jeg har vist aldrig fået en tilsvarende krammer af præsten i Folkekirken…
– Har du?