torsdag den 24. april 2014

Housekeeper

Foto: Chris Chidsey, Storbritannien


Jeg passer huse.

Når du og din familie tager på ferie, så passer jeg jeres hus imens, samt alt hvad der hører til: hund, kat, potteplanter, akvarie, postkasse, dyt, græsplæne m.m.

Så kan I roligt rejse ud og opleve verden, og vide at der er tjek på alt det derhjemme. Jeg sender en mail hver dag, med et par linjer om hvordan det står til.

Jeg er et levende overvågnngskamera, der holder øje med dit hus, mens du og din familie er på ferie. Sådan en slags vagtmand, der giver dyr og blomster mad og vand, og ellers tuller rundt og ser lidt til det hele. Hvis strømmen går, kan jeg skifte sikringer, og jeg kan også tage telefonen, hvis den ringer.

Det er en win-win situation. Jeg bor lidt ekstra godt i en periode, måske endda med Netflix og karbad. Og du ved, at der ikke kommer ubudne gæster. Der sker ikke noget uforudset, når en cool fyr som mig vogter over værdierne.

Vovsen kan blive i sine vante omgivelser og komme ud og gå hver dag, som den plejer. Det er bedre end en hundepension - som jo heller ikke er gratis. Er der en bil, så har jeg kørekort og kan hente dig og din familie i lufthavnen - så sparer du også penge til langtidsparkering.

Husk det, hvis du skal på ferie og synes du kender mig godt nok til at ville overlade dit hjem, kæledyr og planter til undertegnede. Send mig en mail på kenneth@clips, så finder vi ud af noget.