Viser opslag med etiketten kage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kage. Vis alle opslag

fredag den 14. september 2012

Muhamedbillede #1

Foto: Neil Gould, Australien

Croissanten blev efter sigende opfundet som en hån mod muslimerne. Og netop derfor spises den med stort velbehag af mange såkaldt indvandrerkritiske danskere. Især den 12. september guffes der igennem, altså dagen efter nine-eleven.

Ifølge en islam-kritisk kilde er croissanten et europæisk frihedssymbol. Helt symbolsk æder man de tyrkiske muhamedanere og mindes den 12. september 1693.

Croissant betyder på fransk halvmåne, og det fortælles, at en bager fandt på det populære bagværk, da forstærkninger anført af den polske konge Jan Sobieski var blevet afgørende for udfaldet af Slaget om Wien. Det startede klokken fire om morgenen, og varede til ud på aftenen, hvor 15.000 tyrkere lå døde på slagmarken og yderligere 5000 var taget til fange. Østrigs hovedstad blev befriet og croissanten skabt i glæde over at muslimernes invasion af Europa var slået tilbage. 

Men historien er ikke så ligetil, som mange ikke-muslimer gerne vil gøre den til. I Den Store Danske encyklopædi er opslaget om Osmannerriget en temmelig kinglet affære. At studere historie er sjældent piece of cake.

Hvad croissanten angår, så er der flere bud på dens oprindelse. I mine øjne er det mere sandsynligt at den er opstået som et fransk remake af giflen.

Gifler betyder på fransk lussing, og dermed kan mit første Muhamedbilllede måske blive en huskekage om altid at spise brød til, når man falder over en utrolig historie.

fredag den 24. december 2010

Farlig klejne


Som den ligger dér, på Guldbagerens pose, er der ingen tvivl: Her er en klejne man ikke skal spøge med. Hvis kalorier kunne dræbe…

Og klejnen her blev endda kun en indledende snack. Efter den og julegudstjenesten i Skanderup kirke er der fulgt juleand med æbler og svesker, og sovs til hvide, brune og franske kartofler. Og så lige en stor portion risalamande med indlagt risiko for marcipangris i mandelgave.

Nu er jeg stopmæt. Kan kun slappe af og runde af med kaffe og avec. Og dog: Er der flere kæmpe klejner tilbage?

lørdag den 24. november 2007

Kage til Daniella


Først ingredienserne: 250 gram flourmelis, 250 gram kærgård, 280 gram mel, 4 æg, 75 gram mørk chokolade, 100 gram mandler og en teske bagepulver. Så er man klar til en Hjerting sandkage.

Start med at tænde fjernsynet og find noget, du ellers ikke ville få set. Og sid så og skær mandler og chokolade i mindre stykker imens. Giv dig god tid. Denne kage bages bedst sent på døgnet, så måske sender DK4 en snak mellem Johannes Møllehave og biskob Erik Norman Svendsen. En sort/hvid Hitchcock på DR2 er også god at dvæles ved, imens kagens småtteri gøres klar.

Flourmelis og smør kommes i en skål og får med mixeren, til det har en ensartet, lidt finurlig konsistens. Og så piskes æggene i, et efter et – men husk at slå dem ud af skallerne først.

Før i tiden, når jeg bagte denne kage, brugte jeg en halv pakke margarine – men det virker som om disse billige halvkilos fedtstofsklodser helt er trukket ud af supermarkedernes varesortiment. Så nu er jeg faktisk tvunget til at bruge de dyre varer fra Arla…

Nå, det var et sidespring. Tænd for ovnen, 180 grader. Videre med kagen: Tilsæt mel og bagepulver og lad mixeren blande skålens indhold sammen til en fornuftig dej. Og vælt så mandel- og chokoladestykker i, og find en dejskraber.

Massen skal i en smurt bageform, og sættes midt i ovnen en fem kvarters tid, mens man læser blogs på nettet og drikker en nightcap og nyder noget god musik, fx 12 songs med Neil Diamond, Black Ivory Soul med Angélique Kidjo, eller noget andet lækkert.

Når kagen har skudt ryg, og en kniv kan stikkes i uden at trække klæbrigt stads med sig op igen, så skal kagen ud og ovnen slukkes. Næste dag vrikkes kagen let ud af formen – og så er det bare at vente på Daniella.

Avisklubbens stifter kom forbi her til aften, og har sagt at det er en dejlig kage. Og hun har skam også sat handling bag sine ord og spist mindst tre stykker, mens vi sammen har vendt verdenssituationen, og Mingler, over en spand kaffe og nogle gewesener fra Sushines hjemmebrænderi, plus nogle glas Amarula.