søndag den 19. december 2010

En japaner ved hånden


Det er nu dejligt når der på smukkeste vis er styr på dato og klokkeslet. Når time-, minut- og sekundviser cirkler roligt rundt i deres indbyrdes fortrolige forhold. Sidstnævnte nål i små nøk tres gange hurtigere end den store viser, som endda er tolv gange mere aktiv end den lille. Og så er der datotallet på sidelinjen, der kun bevæger sig til næste nummer når lille viser har givet en omgang, og én til.

Min kæreste har foræret mig et ur, i tidløst design. Og jeg nyder at se tiden gå på mit Seiko. Japansk præsition og enkelhed. Det er trygt og rart når tiden går stille og roligt rundt i stedet for at fise derudaf.

Faktisk har jeg længe kikket efter et ur. Det vrimler med ure i alle afskygninger og priser, men mærkeligt nok har jeg ikke kunnet finde et der passede til mit håndled. Men så er det jo godt, at min kæreste med fin fornemmelse for stil og mig har fundet det der nu venligt fortæller mig tiden i en håndvending.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar