Viser opslag med etiketten tid. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tid. Vis alle opslag
tirsdag den 18. december 2012
På sporet af sig selv
Sådan er forside kan jeg godt li’. Bamse i en dyt. Bagsmækken åben. High-five med en wrestler. Og i hjørnet sidder Jan Elhøj på hug, parat til at fortælle.
Sådan en bog kan indeholde hvadsomhelst. Og det gør den også. Hvor “Jan på sporet” i min barndom var en drengebog, er den nye originale pastiche et underholdende frem- og tilbageblik over den tid der er gået siden, set gennem forfatterens eget kalejdoskop.
Sådan ser hans klistermærkesamling ud, sådan ser Rytteriet ud backstage, og sådan var det at gå i byen klædt ud som Naser Khader. Jans bog er først og fremmest visuel, og meget velegnet som coffeetable book i likørstuen.
Teksterne er måske ikke helt gennemarbejdede, men de har nerve og handler om alt mellem himmel og jord. Skriverierne om fx Mads Brygger, Erik Clausen og Kenneth Bager stikker noget dybere end hvad man ellers læser, og billederne er virkelig gode. Jan Elhøj er en overraskende dygtig fotograf, med et sikkert kunstnerisk udtryk.
Og du finder ingen andre bøger, hvor tandlægen med sit øl-orgel, opfinderen bag Playmobil og samleren af fly-brækposer optræder side og side. Det er underholdende historier, og Jan Elhøj går til dem på sin helt egen måde.
Du kommer på sporet af Jan, og på sporet af dig selv, når du bladrer. Her er masser af stof at muntre sig med: tider, ting og tanker der ellers var gået i glemmebogen. Og som sagt; knaldgode fotos, fx af Anne Lindfjeld, hende den tatoverede dame med det røde hår.
“Jan på sporet - nr. 1” er en personlig bog, og den kan derfor kun købes af Jan Elhøj himself. Boghandleren er kørt ud på et sidespor, og det er godt for prisen. Med det direkte salg er vi nede på 150 kroner på hjemmesiden www.janelhoj.dk. Og de penge er faktisk godt givet ud.
4 (jule)stjerner, synes jeg.
mandag den 17. december 2012
Dommedag
![]() |
| Foto: Benjamin Earwicker, USA |
Jorden går under på fredag. Den gamle mayacivilisation på Yucatán halvøen i Mexico havde en apokalyptisk forestilling om at verden sluttede den 21. december 2012. Deres kalender rækker simpelthen ikke længere.
Nogen vil nok fremhæve at det altså er ifølge mayakalenderen – ikke Mayland kalenderen – at det hele slutter på fredag. Men maya-indianerne var fantastisk dygtige til at udregne alt indenfor tid og sted – så hvorfor skulle de ikke have ret i den endelige dato for dommedag?
Jeg vælger at tro en lille smule på det. Og hvis det viser sig at verden trods alt går videre den 22. december, så er det kun en stakket frist. Hvis det glipper på fredag, så kommer jordens undergang helt sikkert allerede et par dage senere. Beviset er soleklart: Julekalenderen.
Julekalenderen er et klart tegn på, at apokalypsen indtræffer juledag. Julekalenderen har ikke flere end 24 låger – Juledag er det endegyldigt forbi. Der er simpelthen ikke mere at komme efter.
Folk ved det inderst inde godt. Man fornemmer det på deres adfærd. De bliver mere og mere stressede. Farer rundt med angsten malet i deres ansigter. Det er så tydeligt at den sidste tid er kommet.
Det lakker endegyldigt mod enden. Og alt skal nås inden forretningerne lukker og slukker og chokoladekalenderens sidste låge åbnes til det allersidste stykke.
Man kan sagtens mærke, at det hele snart er for sent. De sidste åbningsdage op mod jul minder temmelig meget om Ragnarok. Så mon ikke det er det det er?
mandag den 26. november 2012
Livets gang
![]() |
| Foto: 微風清揚 |
Tilværelsen er ikke helt nem i krisetider. Fremskridtet er for tiden mildt sagt fodslæbende og ligner mest af alt tilbagegang. Der sker ikke rigtigt noget. Det er som om vi er ramt af kollektiv stilstand. Nogle gange føles det som om selv tiden står stille.
Men måske kan et let omskrevet slogan fra Ordsprogenes Bog i Det gamle Testamente hjælpe os i gang igen: Gak til tusindbenet og bliv viis.
Mere specifikt kan vi gå til Illacmeplenipes, det dyr i verden, som har flest ben. Tusindben i Norden har ikke engang en fjerdedel af det antal, artens navn lyder på, men den her, som på denne blogs foto har fået microfotograferet en god snes af sine fusser, kan i længden nå op på 750 ben.
Den kommer fremad på samme måde som den gjorde, allerede før Pangea delte sig i det afrikanske og det amerikanske kontinent. For når det handler om at gå, er der kun én vej fremad: Det ene ben foran det andet, etc…
onsdag den 29. august 2012
Universets åndedrag
![]() |
| Foto: NASA/JPL-Caltech/MSSS |
Jeg var med, da Neil Armstrong tog et lille skridt på månen, og dermed gav hele verden et kæmpe spring fremad. Den sort-hvide flimmer i fjernsynet blev en øjenåbner af den anden verden, og alle spurgte sig selv og hinanden: Er der mon liv derude?
Det spørger vi faktisk ikke om længere. Og Neil Armstrong døde i sidste uge. Rumalderens små skridt er historie nu, hvor videnskabskvinder og -mænd spæner derudaf med syvmilestøvler på. Nysgerrigheden er flyttet til Mars, hvor robotbilen Curiosity kører rundt og sender farvebilleder hjem. Se bare her.
Der er en varm rytme i fotoet. En jernblå sten ligger og soler sig i Gale krateret, med Mount Sharp i baggrunden. Her er dødt på en måde, så jeg ikke er i tvivl om at der har været liv.
Der findes uendelig mange galakser, med utallige planeter der ligner Jorden. Sandsynligheden for at livet kun leves her hos os er noget nær nul. Naturligvis er der liv derude.
Stjerner tindrer af hydrogen, og sådan brænder de i en evighed. Men intet varer evigt, heller ikke evigheder. De afbrydes af Universets cyklus, dets åndedrag. Når en stjerne har opbrugt al sin hydrogen, eksploderer den, og alle dens grundstoffer spredes ud. Resten danner grundlag for en ny sol og nye planeter.
Gud kan bare trille tommelfingre. Livet opstår af sig selv. Ikke fra uge til uge, men over tid. Vildt lang tid. Det tager næsten en evighed, inden noget med to arme, to ben og en hjerne kan rejse sig og lægge 2 og 2 sammen.
fredag den 10. august 2012
100 meter
![]() |
| Foto: Sanja Gjenero, Kroatien |
Hvis nu jeg spurter alt hvad rem og tøj kan holde, hvor hurtigt går det så? – Det kunne være sjovt at få testet.
Usain Bolt løber som regel distancen på under ti sekunder. Mig er der aldrig rigtig taget tid på. Jeg har ingen idé om hvor jeg ligger.
Men helt ringe er jeg nok ikke. Når jeg sammenligner mig med Usain Bolt, mener jeg faktisk at have nogle klare fordele:
Usain Bolt vejer 94 kg. Så meget vægt skal mit bevægeapparat ikke flytte rundt på. Og med Bolts 1,95 meters højde, må han løbe ind i mere vindmodstand end jeg gør med mine 1,82 og en anslået vægt på 78.
Omvendt er han sikkert i bedre form. – Men hvad skal man egentlig med kondi, vi taler immervæk kun om hundrede meter, ikk’? Jeg er som en kat. Kan gå fra slummer til full speed på ingen tid.
Når jeg en sjælden gang er løbet efter bussen, så har jeg skam også nået stoppestedet, inden chaufføren fik lukket dørene.
Men jeg er dobbelt så gammel som Usain Bolt. Og hvid. Min kæreste tvivler vist på om jeg kan klare de hundrede meter på under et minut…
Vi får se.
tirsdag den 12. juni 2012
Tid til tiden
![]() |
| Foto: Patrick Hajzler, Frankrig |
Et sted mellem rød og blå står tiden og flyver afsted. Det er nok en psykofysisk tanke værd, så her er i dagens anledning et gruk af Piet Hein:
Man render og udfolder sådan en flid
med nyttige ting, at man aldrig får tid
til det som man helst ville vi sig.
Forklaringen på det er åbenbar.
Tid – det er sletikke noget man har
men noget man selv må gi sig
torsdag den 16. februar 2012
Ortoreksi
![]() |
| Foto: Zsuzsanna Kilian, Ungarn |
Første gang jeg hørte ordet, lød det som ottorexi, og jeg forestillede mig en panisk angst for genudsendelser af Danmarks Radios gamle Leisner-programmer. Men det er ikke hvad ordet betyder, og det staves altså Ortoreksi.
Det handler om sundhed, men i syg, overdreven form. En ny psykisk lidelse, som egentlig udspringer af et fornuftigt ønske om en sund livsstil.
Til at begynde med, ville ortorektikeren måske bare følge Sundhedsstyrelsens gode råd “6 om dagen”. Altså, spise 600 gram frugt og grønt hver dag.
Men hvis frugt og grønt er så sundt, hvorfor så ikke udelukkende spise dét? Altså, farvel til kød, og velkommen til livet som vegetar.
Og hvorfor så ikke blive hardliner i det game, altså veganer. Farvel til mælk, ost, fisk og æg også. Veganismen udelukker enhver form for animalske produkter, og dermed dur honning heller ikke.
Hvad der startede med en fornuftig tanke om at spise sundt, har nu udviklet sig til et selvsat krav om udelukkende at indtage føde fra planteriget. Økologisk, naturligvis.
Det handler jo om at komme i form, og mon det så ikke vil være en fordel yderligere at begrænse hvad kosten må bestå af?… Farvel til banan, for ikke at blive frugtsommelig. Og farvel til pære, for ikke at komme i pæreform.
Hvad mere? Er tomater egentlig ikke mere syndige end de er sunde? For ikke at tale om jordbær, hindbær, brombær, blåbær, – ja, bær i det hele taget… Og med tanke på Eva i Paradiset, så er det nok bedst også at sige farvel til æbler… Det er jo nærmest slangegift!
Til slut får man med sin ortoreksi spist sig op i et hjørne, hvor kun ananas og squash er tilladt. Pudsigt nok det frugt og grønt man egentlig bryder sig mindst om…
Ortoreksi er et ord i tiden. Og en tidstypisk sygdom.
torsdag den 9. februar 2012
Gentest
![]() |
| Foto: Flavio Takemoto, Brasilien |
Flere og flere køber en gentest. Og det er ganske nemt; Du får tilsendt nogle specielle vatpinde, som skal i munden og føres frem og tilbage over slimhinden på dine kinders indersider. Vatpindene returneres i en svarkuvert, og så kan laboratoriet gå igang.
Du betaler et mindre antal tusindlapper, og en lille uge senere får du så en rapport med spændende læsning om dig selv.
Du kan faktisk få alt at vide. Nævn en sygdom, og dine gener kan fortælle hvor stor risikoen er for at du får den. Har du en kæreste, kan jeres gener fortælle om I er et godt match.
Tør du teste dine gener?, spurgte min kæreste igår aftes efter en udsendelse i fjernsynet. Det var på DR2, hvor Martin Breum bestilte en gentest og tog til Californien for at få resultatet. Og blev helt tør i munden ved udsigten til at få at vide, om han ville få kræft.
Ja, jeg tør godt. Men gør det næppe. Det betyder ikke så meget for mig, hvad odds er for at jeg ikke bliver skaldet, får en blodprop eller dør af cancer. Jeg er nemlig født heldig!
Det er du måske også. Men det tror jeg aldrig vil fremgå af en gentest. Det kan jo godt være, du ligesom Lone Frank har meget lav livstidsrisiko på stort set alt hvad man kan komme ud for af her i livet – men du kan jo være uheldig…
fredag den 30. december 2011
Digital radio
![]() |
| Foto: Danmarks Radio |
Jeg aner ikke hvordan den fungerer, bare at det gør den. Det er en flot julegave til min kæreste, og hun har bare sat den på bordet og trukket antennen op. Den lille hvide transportable Tivoli Audio DAB radio har selv klaret resten.
Så nu er der også her i huset det perfekte soundtrack til hverdagen, som DR siger om sin P7 MIX kanal. Hvad der spilles af musik fra de sidste fire årtier, fortæller den lille radio selv i sit lyseblå display. Plus tiden, døgnet rundt på digital radio, som er det gennemgående slogan i DRs radiokalender, som jeg har hentet ned som PDF.
Min ven urmageren på 75 har sørme også købt sig en digital radio, som julegave til sin kone. Der er ellers hverken fjernsyn eller computer i deres hjem ved Damgård Mølle. Men DAB er fornuftigt, når nu FM-båndet er overfyldt med pladder. Så nu bliver der blandt andet lyttet til samfunds- og kulturkanalen P1 uden skrat i stolen. Døgnet rundt på digital radio.
Det er nu ikke fordi, urmageren synes man skal høre radio døgnet rundt. Tværtimod fortæller han med et smil, at han forresten også har købt sig en ny bil: En Fiat Panda. Det var den eneste model, han kunne få leveret uden radio!
Bilradioer er en uskik, siger urmageren. Især i sportsvogne, hvor radioen jo overdøver den smukke motorlyd, som i hvert fald Porsche har udviklet til perfektion.
Jeg griner lidt af min ven. Men han har jo ret. Det er vel snart kun radiobiler der ikke har radio i sig når de forlader fabrikkerne.
Vi har så meget radio omkring os, at det er sjældent man ligefrem lytter til det. For de fleste er radio vist nærmest noget man overhører. Men her i huset er vi nu alligevel glade for P7 MIX, som er kanalen med pop og sjæl.
onsdag den 28. december 2011
Frozen
![]() |
| Foto: Milan Jurek, Tjekkiet |
Jeg vil fange tiden, siger fotografen. I want to catch time.
Hans foto har i nogen tid været vist på SXC sitets forside. Nok fordi man er enig i, at her er tiden fangen. Den står i hvert fald stille, tiden.
Men jo ikke for altid. For al tid er i bevægelse. Jeg tænker, at tid og vand går hånd i hånd.
Fortiden kan lige nu aflæses i iskerneboringer, men på et eller andet tidspunkt smelter isen og bliver vand igen – som så fordamper og bliver til fremtidens nedbør. Det kan ske så brat, som blev der trykket på en knap.
Vand får fortid, nutid og fremtid til at smelte sammen. Vand er forudsætning for liv. Fortid er nutid er fremtid, og omvendt. Man kan nok fastholde tiden ved at trykke på kameraets knap, men fange tiden kan man ikke. Det var, er og bliver som at fange snefnug med tungen.
Men livet er smukt.
fredag den 16. december 2011
Brød fra Storbritannien
![]() |
| Foto: Hannah Chapman, Storbritannien |
I disse bagetider vil jeg også være brødblogger.
Det er bestemt ikke noget fattigdomstegn at bage sit brød selv. Man sparer heller ikke noget særligt, selvom brødfabrikkerne har hævet priserne gevaldigt de seneste par år.
Jeg opfatter nu mere Estrups brødblog som en kærlighedserklæring til det håndlavede brød, æltet hos den lokale bager og bagt i en gammel stenovn fra før verden gik af lave.
Det er sådan noget, man skal give sig god tid til. Man skal ned i tempo og nyde processen. Glæde sig over at ting tager tid.
Hvis bare man venter længe nok, så vil selv den sureste surbrøds dag i bakspejlet blive en af “de gode gamle dage”…
Tid fylder mere og mere i mit liv. Især i dag: I går var jeg sidst i fyrrene – nu er jeg hastigt på vej mod de tres! Der er kun ét at gøre: Spis brød til.
søndag den 30. oktober 2011
Mobilvejr
![]() |
| Foto: Olga Machkova, Hviderusland |
Min mobil er en såkaldt smartphone. Den kan alt muligt, som f.eks. at spille Wordfeud, og den holder også øje med tiden, vejret, og hvor jeg er. Det gør den ret gadgetagtigt, med små animationer på skærmen: Når jeg tager min HTC Desire frem, kommer der et lille clip, og så står der, hvad klokken er, plus datoen, og temperaturen udenfor.
Idag er der drevet lysegrå skyer hen over skærmen, og mobilen oplyser helt korrekt, hvor jeg er: Greve. Vejrsituationen beskrives også i bare ét ord: Kedeligt. Men det sidste er jeg ikke enig med min mobil i.
Tåget oktobervejr er jo ikke kedeligt. Det kommer i hvert fald an på, hvordan man ser på det. Og jeg kan faktisk godt lide vejret, når sigtbarheden er lav og bladene ligger på jorden. Det lægger en dæmper på tidens omskiftelighed og indbyder til eftertanke.
Ta’ det roligt, siger vejret, og Søren Ryge Petersen. Lad de visne blade ligge. Koste, støvsugere og fejemaskiner skal først i gang langt ind i november, står der i hans brevkasse i Politikens Lørdagsliv.
Havenørden opfordrer os til ikke at rive bladene sammen – endnu. Lad vinden og børnene lege med dem og regnormene æde dem. Vi opfordres til at holde gulerødderne i ro og nyde det langsomme, farvestrålende skuespil, som fortæller at nu er sommertiden forbi. Så, vent med at fjerne bladene og nøjs indtil videre med at stille uret en time tilbage.
mandag den 19. september 2011
I nu
![]() |
| Foto: Frank Köhne, Tyskland |
Sproget udvikler sig hele tiden, og nye ord kan opstå ved en fejl. Det er sjovt at observere.
Forleden skrev Naja i en sms: ikke i nu. Som svar på om hun havde lavet sine lektier. Og den stavefejl var jo lige til at smile af.
Men nu har jeg set at også nogen her på Mingler kan finde på at skrive i nu.
Lur mig, om det ikke en dag bliver almindeligt sprogbrug at skrive inu, og gerne i ét, fremfor det autoriserede endnu. En enkelt generation eller to, så kommer det. Not yet, men inu er på vej.
Sproget.dk nævner flere betydninger af endnu, og i ODS er der mindst hundrede linjer om det gamle adverbium. Endnu’s oprindelse fortaber sig så meget i fortiden, at man faktisk godt kan spørge, om det egentlig er nudansk.
Jeg synes godt vi kan sige i nu, ligesom vi siger i dag og i morgen. Selv vil jeg stave det inu, for jeg er lidt nørdet og pjattet med trebogstavsord.
søndag den 27. marts 2011
Den store søndagskryds
![]() |
| Foto: ‘Steem Steem’, Polen |
Hvad hed Ottawa-indianernes høvding 1755-69, som har lagt navn til et bilmærke?
Spørgsmålet er nummer 20 i den store krydsogtværs i Politiken i dag, og svaret er på syv bogstaver. – Men hvem har nogensinde hørt om en indianerhøvding på kun 14 år?
Den slags fjel i avsien gør det jo umuligt at løse opgaven. Havde Politiken dog bare skrevet cirka 1720 som indianerens fødselsår, så var det jo noget nemmere.
Svaret ses på billedet. Der findes desværre ikke noget samtidigt portræt af indianeren med bilnavnet, men her er et andet, af en hvis navn spøjst nok ikke har egnet sig til køleren på en amerikansk flyder.
Hvorfor nørkler man egentlig med sin krydsogtværs på sådan en fin forårssøndag? Når der optræder ord som protuberans, krinoline og kokotte, så rækker det altså ud over mit danske vokabularium.
Heldigvis er der hjælp at hente hos min kæreste. Tak, skat.
torsdag den 17. februar 2011
Fjerde dag i Rom
Det er noget særligt at slentre rundt blandt antikke ruiner og Palatino inskriptioner fra dengang U blev stavet V.
Så er det bare at slå fantasien til og fornemme fortidens liv i Forum Romanum, som i mindst 800 år var den vestlige verdens centrum.
Colosseum har også masser af atmosfære, selv om alle siddepladserne og gladiatorernes arena er forsvundet.
Endnu en dejlig dag i Rom er gået. Jeremy i den børnevenlige trøje viser sit kors fra Peterskirkens souvenirshop frem. Det kostede med kæde 50€, men til den pris er det også ægtesølv, og helt sikkert lykkebringende.
søndag den 19. december 2010
En japaner ved hånden
Det er nu dejligt når der på smukkeste vis er styr på dato og klokkeslet. Når time-, minut- og sekundviser cirkler roligt rundt i deres indbyrdes fortrolige forhold. Sidstnævnte nål i små nøk tres gange hurtigere end den store viser, som endda er tolv gange mere aktiv end den lille. Og så er der datotallet på sidelinjen, der kun bevæger sig til næste nummer når lille viser har givet en omgang, og én til.
Min kæreste har foræret mig et ur, i tidløst design. Og jeg nyder at se tiden gå på mit Seiko. Japansk præsition og enkelhed. Det er trygt og rart når tiden går stille og roligt rundt i stedet for at fise derudaf.
Faktisk har jeg længe kikket efter et ur. Det vrimler med ure i alle afskygninger og priser, men mærkeligt nok har jeg ikke kunnet finde et der passede til mit håndled. Men så er det jo godt, at min kæreste med fin fornemmelse for stil og mig har fundet det der nu venligt fortæller mig tiden i en håndvending.
fredag den 24. september 2010
17.09
![]() |
| Foto: Grethe Boe, Norge |
Plus nogle sekunder, velsagtens – så sker det: Du får vintersol! Ni minutter over fem i dag passerer solen ækvatorplanet, og så går vi officielt ind i vinterhalvåret.
Og om tre måneder er det juleaften!
Og om yderligere tre måneder går vi ind i sommerhalvåret, når ækvatorplanet igen har skæringsdato og det er slut med det lyse halvår på den sydlige halvkugle.
Tænk, at vi kan se så klart at vi forlængst har kortlagt universets gang og præcist fastslået at netop nu, om otte timers tid, tilgodeser solen så småt mere mennesker på den anden side jordens midterlinie.
Eller er alt mon i virkeligheden kaos? Målt over millioner milliarder år minder planeten måske mere om en flue der svirrer omkring en natlampe…
onsdag den 25. august 2010
Etruskertal
![]() |
| Foto: Kristin Smith, USA |
Det hedder de så ikke. Men faktisk var det etruskerne som opfandt romertallene. Hvorefter romerne tog dem til sig, og dermed til resten af verden.
Romertallene lever videre idag i bedste velgående. De er jo så smukke. Det kan godt være at de er forment adgang til vores lommeregnere, fordi de ikke er baseret på det muslimske titalssystem, men vi skriver stadig Margrethe II, Christian IV, osv.
Smukke ure er heller ikke fulgt med tiden. Der er noget tidløst over romertal, som er hinsides ethvert modelune. Men bemærk at urmageren har snydt med firetallet. IIII er pænere end det korrekte IV.
Romertallene har ikke noget tegn for nul. Men det behøver vi jo heller ikke på en urskive. Hvis den lille viser pludselig kunne pege på 0, så ville tiden gå i stykker. Og pendulet i stueuret stå stille.
Men som sagt; romertallene lever videre. De er også på dit klippekort til bussen. Hvilken måned har du sidst stukket kortet i maskinen? VIII, gætter jeg på.
søndag den 28. februar 2010
Tø
Stille forsvinder store mængder sne. Det går stærkt i syv graders varme. Her på Lolland har alt været snehvidt i mange uger, men pludselig træder sort muld pletvist frem i landskabet.
Asfalt kommer fri af lang tids isdække. Vandpytter af smeltevand ligger i kø for at komme i jorden. Foråret er på vej. Naturen gør plads til vintergækker og erantis. Det er også på tide.
tirsdag den 3. november 2009
Et fiktivt sted
![]() |
| Foto: Ivan Prole, Serbien |
Fiktivt sted på seks bogstaver. Begynder med A og slutter på Y.
Garntrisse og jeg holder meget af krydsordsopgaver. Dem i ugebladet Søndag ligger fint til os. Så ligger vi sammen i sengelampens skær og løser den ene efter den anden, både nemme og svære. Med kuglepen, selvfølgelig. Blyant er for tvivlere.
Men der er en krydsogtværs, som jeg mener er udenfor kategori. Danmarks Sværeste. Den er faktisk for svær. Jeg vil helst springe den over, men Garntrisse elsker udfordringer: Vi kan godt. Du er så dygtig. Siger hun.
Men altså, den her kan vi (heller) ikke knække. Vi har dog fundet nøgleordet, så teknisk set har vi måske alligevel klaret den. Men fiktivt sted på seks bogstaver forbliver en gåde.
Jeg tvivler mange blyanter på, om vi nogensinde får løst en Danmarks Sværeste. Det bliver i så fald næppe den fra uge 42 år 2007.
Fiktivt sted… Der er ingen hjælp at hente i den gamle gule paperback Samlerens krydsordsleksikon del 1. Men måske den bærbare kan grave noget frem på internettet? Google Map ligger måske inde med svaret?
Som gammel korttegner ved jeg at ikke alt er kortlagt. Og at ikke alt der er kortlagt findes i virkeligheden. Fejl kan forekomme. På en måde hører de med.
Abonner på:
Opslag (Atom)



















