Viser opslag med etiketten god. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten god. Vis alle opslag

onsdag den 28. marts 2012

Slank med chokolade

Foto: Neza Èerin, Slovenien

Nap et stykke chokolade i ny og næ, og hold dig slank. Det er dagens fede nyhed i Politiken, som refererer til en netop offentliggjort undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift Archives of Internal Medicine.

Man har studeret 1018 mænd og kvinder mellem 20 og 85 år i San Diego i Californien, og konklusionen synes klar: Personer der jævnligt spiser chokolade har et lavere BMI (Body Mass Index).

Jo, den er god nok: Frequent chokoladespisere har tendens til at være slankere end andre, der spiser det sjældnere. For selv om chokolade er fyldt med kalorier, indeholder det også andre ingredienser, som tilsyneladende kan frembringe vægttab frem for ophobning af fedt.

Det kan man så smile af, og kikke indenfor i min Chokolade gruppe :-)


Denne blog er skrevet under et moderat indtag af Toms EKSTRA dansk produceret chokolade med brombær.

torsdag den 9. februar 2012

Gentest

Foto: Flavio Takemoto, Brasilien


Flere og flere køber en gentest. Og det er ganske nemt; Du får tilsendt nogle specielle vatpinde, som skal i munden og føres frem og tilbage over slimhinden på dine kinders indersider. Vatpindene returneres i en svarkuvert, og så kan laboratoriet gå igang.

Du betaler et mindre antal tusindlapper, og en lille uge senere får du så en rapport med spændende læsning om dig selv.

Du kan faktisk få alt at vide. Nævn en sygdom, og dine gener kan fortælle hvor stor risikoen er for at du får den. Har du en kæreste, kan jeres gener fortælle om I er et godt match.

Tør du teste dine gener?, spurgte min kæreste igår aftes efter en udsendelse i fjernsynet. Det var på DR2, hvor Martin Breum bestilte en gentest og tog til Californien for at få resultatet. Og blev helt tør i munden ved udsigten til at få at vide, om han ville få kræft.

Ja, jeg tør godt. Men gør det næppe. Det betyder ikke så meget for mig, hvad odds er for at jeg ikke bliver skaldet, får en blodprop eller dør af cancer. Jeg er nemlig født heldig!

Det er du måske også. Men det tror jeg aldrig vil fremgå af en gentest. Det kan jo godt være, du ligesom Lone Frank har meget lav livstidsrisiko på stort set alt hvad man kan komme ud for af her i livet – men du kan jo være uheldig…

fredag den 16. december 2011

Brød fra Storbritannien

Foto: Hannah Chapman, Storbritannien

I disse bagetider vil jeg også være brødblogger.

Det er bestemt ikke noget fattigdomstegn at bage sit brød selv. Man sparer heller ikke noget særligt, selvom brødfabrikkerne har hævet priserne gevaldigt de seneste par år.

Jeg opfatter nu mere Estrups brødblog som en kærlighedserklæring til det håndlavede brød, æltet hos den lokale bager og bagt i en gammel stenovn fra før verden gik af lave.

Det er sådan noget, man skal give sig god tid til. Man skal ned i tempo og nyde processen. Glæde sig over at ting tager tid.

Hvis bare man venter længe nok, så vil selv den sureste surbrøds dag i bakspejlet blive en af “de gode gamle dage”…

Tid fylder mere og mere i mit liv. Især i dag: I går var jeg sidst i fyrrene – nu er jeg hastigt på vej mod de tres! Der er kun ét at gøre: Spis brød til.