Viser opslag med etiketten bil. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bil. Vis alle opslag

onsdag den 15. februar 2012

Verdens smukkeste bil

Foto: Billy Frank Alexander Design

Der blogges og kommenteres netop nu om hvad der er den grimmeste bil. Den østtyske Trabant er en af favoritterne, og sådan en har Estrup erhvervet, for den er ikke bare grim, den er også kult! At han har kunnet tage et seværdigt foto af den, skyldes at den p.t. er fuldstændig dækket af sne og at baggrunden prydes af et rumænsk atomkraftværk.

Men hvorfor ikke i stedet diskutere hvad der er den smukkeste bil? Jeg mener, det er den her. Det er også den bil der er produceret flest eksemplarer af. Designet af den legendariske Ferdinand Porsche på en virkelig heldig dag engang i 1930erne.

Disse smukke, bløde, runde former. Boblen ligner ingen andre biler, den er bare sig selv. Den er meget nem at køre rundt med, og det er vi faktisk mange mænd der godt kan li’. De fleste kvinder synes også godt om folkevognen. Den ligner en sko.

fredag den 30. december 2011

Digital radio

Foto: Danmarks Radio

Jeg aner ikke hvordan den fungerer, bare at det gør den. Det er en flot julegave til min kæreste, og hun har bare sat den på bordet og trukket antennen op. Den lille hvide transportable Tivoli Audio DAB radio har selv klaret resten.

Så nu er der også her i huset det perfekte soundtrack til hverdagen, som DR siger om sin P7 MIX kanal. Hvad der spilles af musik fra de sidste fire årtier, fortæller den lille radio selv i sit lyseblå display. Plus tiden, døgnet rundt på digital radio, som er det gennemgående slogan i DRs radiokalender, som jeg har hentet ned som PDF.

Min ven urmageren på 75 har sørme også købt sig en digital radio, som julegave til sin kone. Der er ellers hverken fjernsyn eller computer i deres hjem ved Damgård Mølle. Men DAB er fornuftigt, når nu FM-båndet er overfyldt med pladder. Så nu bliver der blandt andet lyttet til samfunds- og kulturkanalen P1 uden skrat i stolen. Døgnet rundt på digital radio.
Det er nu ikke fordi, urmageren synes man skal høre radio døgnet rundt. Tværtimod fortæller han med et smil, at han forresten også har købt sig en ny bil: En Fiat Panda. Det var den eneste model, han kunne få leveret uden radio!

Bilradioer er en uskik, siger urmageren. Især i sportsvogne, hvor radioen jo overdøver den smukke motorlyd, som i hvert fald Porsche har udviklet til perfektion.

Jeg griner lidt af min ven. Men han har jo ret. Det er vel snart kun radiobiler der ikke har radio i sig når de forlader fabrikkerne.

Vi har så meget radio omkring os, at det er sjældent man ligefrem lytter til det. For de fleste er radio vist nærmest noget man overhører. Men her i huset er vi nu alligevel glade for P7 MIX, som er kanalen med pop og sjæl.

onsdag den 8. juni 2011

Spansk tår

Foto: Ryan Opaz, Spanien

Hjemme igen. Regntunge skyer. Propper for ørerne.

I morges nåede vi lufthavnen i Malaga lige tids nok til at smide bilen, checke bagagen ind og komme med flyet til mellemlandingen i Bruxelles. Og nu sidder vi med fødderne oppe hjemme i sofahjørnet.

Det er noget af et antiklima(x)

Vi savner den spanske sol. Men heldigvis har vi taget noget af den med os hjem. En frisk, lys, andalusisk sherry, som gør sig godt i de langstilkede krystalglas fra Prag.

På den måde kan ferien strække sig lidt længere. Få lidt elastik inden den slutter helt.

fredag den 3. juni 2011

Spansk tyr

Foto: Ibon san Martin, Spanien

Tidligt om morgenen ligner det bare en mellemlanding i Bruxelles, inden ferien for alvor vil begynde i Malaga. Men efter halvanden time sidder vi stadig i flysæderne i Københavns Lufthavn, hvor Brussels Airlines har problemer med et instrument i cockpittet der ikke virker, og en flymekaniker som sidder fast i morgentrafikken. Det ender med cancelled, og vi må forlade flyet igen og få vores baggage tilbage. De ansatte i billetkontoret får en dårlig dag på jobbet, hvor over hundrede utilfredse passagerer skal ombookes til andre fly. Vi får nye boarding cards der fortæller vi skal med Cimber Air til Barcelona, og derfra videre med Spanair.

Sådan noget rod tager tid og kræfter. Hvad med dit og dat? Venten og usikkerhed om rettigheder – men så er det godt at kende EU hjemmesiden om Your passenger rigths at hand.

Vi går til transfer-centeret og får udleveret 80 kr. vouchers der kan bruges til morgenmad. For det beløb kan man få en sandwich og en tør kop kaffe, hvis man selv spæder til med lidt mønt. Hvorfor skal al ting egentlig være så dyrt i en taxfree zone?

Vi ankommer dog til Malaga inden solen går ned, men bagagen kom ikke med fra Barcelona. Levering pr. bud næste dags afternoon på Grangefield Oasis Hotel Mijas, som vi kun finder frem til, fordi kæresten har gps på sin elskede iPhone. Bilen, som Hertz giver os nøglen til, er en sort Ford Astra, som jeg køber full insurance til for cirka ekstra 500 kr. Så uheldige som vi har været med rejsen so far, føles det som en god idé.

Check-in på nul komma fem, middag i restauranten, og tolv timers tiltrængt søvn.

Men nu er vi her, og vejret er dejligt. Vamos a la Playa betyder at vi tager til stranden, hvor rester fra et stenbrud er brugt på en mole, hvor en spanier fisker og vi nyder de meget store bølgers brusen. Naja finder en knivmuslingeskal og Jeremy er tæt på at fange en lille krabbe, som søger føde på en stor marmorblok. Og Cathrine samler smukke sten i sin t-shirt.

Oppe på et bjerg står nationaldyret i sort silhuet, og fjerner enhver tvivl om, at vi er i Spanien. Vi finder en café i gadebilledet og får øl, tapas, is og sodavander.

Der er gratis parkering under supermarkedet, hvor kæresten fylder en indkøbsvogn med alskens lækkerier, vi kan nyde om aftenen.

Frugt og grønt er billigt, og i overstørrelse. En halvkilos tomat, og peberfrugter så store og smukke, at man næsten ikke nænner at spise dem.

Vin er også billigt. Naja finder en spansk rødvin, Sangre de Toro. "Den med tyren", gætter vi på det betyder. Det er lige os.

søndag den 27. marts 2011

Den store søndagskryds

Foto: ‘Steem Steem’, Polen

Hvad hed Ottawa-indianernes høvding 1755-69, som har lagt navn til et bilmærke?
Spørgsmålet er nummer 20 i den store krydsogtværs i Politiken i dag, og svaret er på syv bogstaver. – Men hvem har nogensinde hørt om en indianerhøvding på kun 14 år?

Den slags fjel i avsien gør det jo umuligt at løse opgaven. Havde Politiken dog bare skrevet cirka 1720 som indianerens fødselsår, så var det jo noget nemmere.

Svaret ses på billedet. Der findes desværre ikke noget samtidigt portræt af indianeren med bilnavnet, men her er et andet, af en hvis navn spøjst nok ikke har egnet sig til køleren på en amerikansk flyder.

Hvorfor nørkler man egentlig med sin krydsogtværs på sådan en fin forårssøndag? Når der optræder ord som protuberans, krinoline og kokotte, så rækker det altså ud over mit danske vokabularium.

Heldigvis er der hjælp at hente hos min kæreste. Tak, skat.

torsdag den 5. august 2010

Bimmer


Hidtil har jeg ikke fattet at en BMW kan ha’ sådan et åndsvagt kælenavn. Vi taler jo om en virkelig kraftfuld vogn, der sparker røv – og den tyske bilkoncerns bomærke ligner da også mest af alt et piktogram af en ringmuskel.

Men nu ser jeg at Bimmer alligevel er et godt navn til en BMW – når den ser ud som her. Denne lille nuttede sag kom kørende og fandt en P-plads tæt på hvor jeg og Naja havde sat os for at spise en krøllebølle is.

Ejeren er norsk og fortæller at den trehjulede bil kørte ud fra fabrikken i 1959. Men da han købte den for et par år siden, havde den bestemt set bedre dage. Der ligger mange, mange timers arbejde bag det smukke syn denne solskinsdag på Bornholm.

Om han og hans kone også kalder deres BMW for en Bimmer, ved jeg ikke. Men jeg tvivler. Hjemmesiden for Klassiker klubb Norge virker 100 % fri for slang.

Normalt er jeg ikke en dyt interesseret i biler, men denne nuttede sag med sin store og eneste fordør kan godt fascinere en smule. Det er nu dejligt at der findes folk som holder liv i gamle transportmidler. Uden disse mennesker var veteranbiler og damplokomotiver måske forlængst glemt historie.

søndag den 11. juli 2010

Set i bakspejlet

Foto: Alberto Segura, Argentina

Steven kører rundt i bilvrag. Til en pragtfuld minglerfest sidste weekend kom han stæsende i et sort et af slagsen, og vi gav ham det venskabelige råd at binde en stor magnet efter, som kunne opsamle de smådele der uvægerligt vil ryge af under kørslen.

Set i bakspejlet (hvis det ikke er røget af) har Steven altid excelleret i biler der ligger tæt på sidste udkørselsdato.

Engang vinkede politiet ham ind til siden. Kørekortet var der ikke noget i vejen med, men bilen var ikke noget kønt syn. Ja, faktisk var den så rusten i undervognen at et hul på størrelse med en tennisbold åbenbarede sig ved siden af pedalerne.

Det ser betjenten og peger på hullet: – Hov, hvad er det?!

Steven svarer uden at blinke: – Det er Gammel Køge Landevej…

tirsdag den 24. februar 2009

Såb


Foto: Kriss Szkurlatowski, Polen

Det svenske foretagende i krise er startet før bolle-å’et blev indført. Og til at begynde med var det slet ikke biler det handlede om.

Firmaet blev nemlig grundlagt af den svenske regering i 1937, som Svenske Aeroplan Aktiebolaget. Mange har nok hørt om Draken jagerflyet, som for sin tid var ret enestående i sit design. Saab J35 Draken gik på vingerne allerede i 1949.

Året efter kom de første Saab biler på vejene, og igen med smart design. Saab var den første bilfabrik der brugte vindtunneller i designarbejdet.

Og et "morgenkys" i trafikken gav ikke nødvendigvis en bule, hvis bilen var en Saab. For svenskerne fandt på at give kofangeren lidt affjedring.

Synd at Saab nu er gået i betalingsstandsning. Jeg kan næsten høre den karakteristiske lyd fra morbror Haralds røde bil, og det skulle ikke undre mig om den stadig bliver holdt i live af en bilentusiast et sted.

Spændende om der også kommer nye modeller, trods finanskrisen og den svenske stats nej til sammen med General Motors at banke "tilstrækkelige" milliarder i foretagendet.

fredag den 10. august 2007

Halmruller

 
Foto: Fabrizio Turco, Italien


Vi er på vej op gennem Tyskland. Inde på markerne ligger der runde halmballer som den på billedet.

Vi kører i Georgis hvide Ford Escort Stationcar. Georgi selv ligger og sover på bagsædet. Han har stort set kørt lige siden vi om aftenen forlod Varna ved Sortehavet. Hele natten gennem Bulgarien, videre gennem Serbien, og ind i Ungarn – hvor jeg første gang overtog rattet og gennede de 90 heste til den østrigske grænse.

Mit kørekort er fra 1984, og det er sjældent jeg bruger det. Jeg er ikke nervøs, men ret koncentreret. Det er lidt som at styre en lille flyvemaskine. Jeg checker benzinmåler, lys, olie – og flaps. De er slået ned, for at skærme mod den lave aftensol.

Jeg flyver lavt med 120 i timen. Smutter udenom busser og lastvogne, men holder mig ellers pænt inde til højre, i ly for jetjagerne. De er typisk sorte, med Mercedes sigtekorn og faste pladser i yderste kørebane. Det giver et lille ryk i Escorten, når de pisker forbi med 200 eller deromkring.

Nu er de tyske betonstier ved at være tilendebragt. Efter færgelejet i Puttgarten er der kun lidt paradekørsel på ‘Fladster’ og Sjælland, og så er vi hjemme. Alt i alt tager det 37 timer, og vi holder os vågne på cola, red bull, chokolade croissanter og solsikkefrø.