tirsdag den 24. februar 2009

Såb


Foto: Kriss Szkurlatowski, Polen

Det svenske foretagende i krise er startet før bolle-å’et blev indført. Og til at begynde med var det slet ikke biler det handlede om.

Firmaet blev nemlig grundlagt af den svenske regering i 1937, som Svenske Aeroplan Aktiebolaget. Mange har nok hørt om Draken jagerflyet, som for sin tid var ret enestående i sit design. Saab J35 Draken gik på vingerne allerede i 1949.

Året efter kom de første Saab biler på vejene, og igen med smart design. Saab var den første bilfabrik der brugte vindtunneller i designarbejdet.

Og et "morgenkys" i trafikken gav ikke nødvendigvis en bule, hvis bilen var en Saab. For svenskerne fandt på at give kofangeren lidt affjedring.

Synd at Saab nu er gået i betalingsstandsning. Jeg kan næsten høre den karakteristiske lyd fra morbror Haralds røde bil, og det skulle ikke undre mig om den stadig bliver holdt i live af en bilentusiast et sted.

Spændende om der også kommer nye modeller, trods finanskrisen og den svenske stats nej til sammen med General Motors at banke "tilstrækkelige" milliarder i foretagendet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar