Papa er vred

Foto: Cristian Popescu, Rumænien

Det svimler for Benedikt den sekstende. The Pope formerly known as Joseph Ratzinger er vred på Guds børn.

Sagen ruller sig større og større, og det er Vatikanets egen skyld. Jeg tror ved Gud det religiøse overhoved numero uno har fået kuppelkatar.

Alle skal vi høre for enten det ene eller det andet. De homoseksuelle som toner rent regnbuefarvet flag, ligger han i åben krig med. Der er også dada til præventionsbrugere, til katolske præster der har droppet cølibaten – og til pavekritikere i al almindelighed.

Når der lyder kritik, især fra egne rækker, himler manden op om anti-katolske følelser, som har slumret og nu kommer op til overfladen.

Det er dog ikke alle, Benedikt har et krycifiks i siden på. En håndfuld yderligtgående top-katolikker er skam gode nok.

Gerhard Maria Wagner har paven gjort til ny vicebiskop i østrigske Linz. Wagner anklager Harry Potter for satanisme og fastslår at orkanen Katrina var Guds straf til indbyggerne i New Orteans.

Fire andre er blevet rehabiliteret. Ekskommunikationen efter deres bispevielser uden den forrige paves tilladelse er annulleret, heriblandt Richard Williamson, som ikke tror på omfanget af nazisternes massemord.

Nuvel, sådan noget holocaustbenægtelse kræver paven dementeret, men vreden er mere rettet mod Tysklands førstedame, som ikke skal bryde sig om at kritisere Vatikanets broderskab.

Det ligger jo implicit i pavens status som Guds repræsentant på Jorden, at han er ufejlbarlig, og så skal Merkel ikke insinuere noget andet.

Svensk tv er heller ikke i kridthuset hos paven. Journalisterne hinsidan beskyldes for at være i ledtog med progressive præster ved bevidst at stille Williamson og Benedikt i et dårligt lys med deres jødespørgsmål.

Man kommer garntrisset heller ikke kommet med i pavens aftenbøn, når man skriver en blog med denne overskrift, men jeg er så langt fra den eneste der har taget figenbladet fra munden.

Jeg tvivler på, at Williamson vil indse sandheden om gaskamrene, og man skal nok heller ikke forvente at Angela Merkel vil rette ind efter Vatikanets anvisninger i hvad der er god latin. Hun vil tværtimod insistere på at få mere end sin landsmands forsigtige solidaritet med det jødiske folk.

Det får hun næppe, for det fik Simon Wiesenthal heller ikke, da han bad om adgang til vatikanets hemmelige arkiver forud for sin bog Columbus’ Hemmelige Mission. Den gamle nazijæger havde undret sig over, hvorfor søfarerens skibe fik sine besætninger ombord en time før midnat den 2. august 1492, når vi ved at de tre karaveller først stak til søs den næste dag?

Alt tyder på, at matroserne var jøder. For i henhold til dekret fra det spanske herskerpar Ferdinand & Isabella måtte ingen jøder efter den 2. august opholde sig på spansk jord. Hvorfor dette jødehad, også dengang?

Det ville Wiesenthal gerne dykke ned i, og Vatikanet ligger i den forbindelse inde med en guldgrube af skriftlige informationer. Men den berømte og højt estimerede nazijæger blev nægtet adgang til arkiverne.

Måske var Christoffer Columbus også selv jøde? Det, og mange andre spørgsmål er interessante, og som Wiesenthal skriver i sin bog: Hvis imidlertid Vatikanets hemmelige arkiver en dag skulle åbne sig, er ikke alene andre interpretationer tænkelige; også nye kendsgerninger vil måske komme for dagens lys.

Historien, der som bekendt fører til opdagelsen af Amerika, er spændende som en kriminalroman, og Vatikanet har også en skurkerolle i den. Det er mange år siden, men som den aktuelle sag ruller sig ud, vil jeg stadig sige: Fuck paven.