onsdag den 4. februar 2009

Vagina


Foto: Lånt fra hjemmesiden viginalady.com.
Det er vist kunstneren selv, som sidder midt i et skønt udvalg af
søde, smukke, ikke-pornografiske kusser.

({¡}) er en vagina smiley. Er man lidt fiks på fingrene kan man godt få sådan en filur frem på tastaturet.

Det er den, denne blog handler om. Kvindens kønsorganer.

Det er tilsyneladende sådan at de fleste kvinder synes deres kusse er grim. I Storbritannien taler man om to ud af tre. Og det har affødt en ny business; Labiaplasties.

Et sent program på TV2 igår var en dokumentar med titlen Jagten på den perfekte vagina. Alle tilstræber åbenbart at den skal opfylde snævertsynede sexistiske mænds krav; Helt glatbarberet, lille, og med knapt synlige skamlæber.

Altså går kvinder alskens pinsler igennem. Brasiliansk voks. Skønhedskirurgiske indgreb som skamlæbeklip, fjernelse af hud omkring klitoris, genetablering af jomfruhinden etc. Det ene mere smertefuldt end det andet.

Og det selvom 99,999% af kvinderne jo holder deres vagina skjult for offentligheden! Hvorfor gør de det så?

Jeg har oplevet en del vaginaer, men aldrig en grim. De har alle været smukke og også meget forskellige. Den perfekte vagina findes ikke – og den ville heller ikke være noget videre interessant bekendskab.

Det er vist på tide, at vi mænd fortæller kvinderne, hvad de omvendt har sagt til os igen og igen, for at fjerne enhver tvivl:

Størrelsen betyder ingenting! Bare den er ren og du er glad for den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar