Absint

Foto: Ania Chen, Canada

Der hænger et stort, mørkt maleri af Édouard Manet på Glyptoteket. Da det blev udstillet første gang for 150 år siden, vakte det furore. Det var bestemt ikke comme il faut at afbilde absintdrikkeren, et menneske i forfald.

Den franske maler lavede senere det endnu mere berømte maleri Frokost i det grønne, med en nøgen kvinde og to påklædte mænd på skovtur. Det fik han også ballade for. Men tilbage til absinten:

En artikel på DR Nyheder fortæller, at absint igen er blevet populært blandt de unge, og importøren melder at salget stiger 10 % om året. Formanden for Det Danske Absint Selskab får endda lov til at slutte af med en klar anbefaling af absint, som han siger …gør en mere frisk, opløftet, klar og udadvendt i modsætning til andre former for spiritus. Tsk-tsk.

Jeg drak absint i gode venners lag for mange år siden, på et bizart værtshus i Tordenskjoldsgade. Tannhäuser, hed stedet. Det var her, man kunne få en Ogly Bugly, en drink med sære ingredienser, plus romerlys og tre rap i den bare med en ridepisk, ført af indehaveren Jørgen Sømod, en kinky numismatiker og bohème, som havde malet alle væggene mørkegrønne og sat høj Wagner musik på.

Absint, i sin oprindelige udgave, kunne man blive blind af – men det så vi stort på. Det var meget stærkt og forholdsvis billigt. Det er nok også derfor at absint er populært i disse krisetider.