torsdag den 12. februar 2009

Verdens hurtigste fugl


Foto: Philip MacKenzie, Storbritannien

Vandrefalken har hastighedsrekorden for levende væsener her på Jorden. Se lige dét design: ren Porsche, stor fremskudt motor, og falkeblik naturligvis. Dens syn er otte gange stærkere end vi menneskers.

Ornitologer der har set det, kan oprømte fortælle i timevis om hvordan vandrefalken dræber sit bytte på et nanosekund. De har måske endda set den i et lodret dyk torpedere en due med omkring 300 km/t.

Men nyt avanceret måleudstyr viser, at hvis vandrefalken bare for sjov vil flyve med fuld speed og give alt hvad fjer og fugl kan holde, så kommer the Peregrine Falcon op i nærheden af 500 km/t.

Så hurtigt går det kun i leg. På jagt skal det trods alt ikke gå så stærkt, at den risikerer også selv at komme til skade.

Jeg tror fuglen på fotoet er en stor hun, og at den uden for billedbeskæringen har kløerne i en nedlagt brevdue. Når man klikker nærmere, ligner det grangiveligt duesnask den har på næbbet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar