Tøse-tv

Foto: Fanpop.com

Jeg får snart spat af amerikanske tøsefilm. De drejer sig om kærlighed, men handler mest om utroskab. Tag bare “The Good Wife”, som er af legal typen og kører på Gud ved hvilken sæson, om den pletfri hustru, der afsnit efter afsnit bider i det sure æble og tappert tåler sin mands eskapader.

Det er simpelthen for meget med de evindelige historier om konen, der bakker sin mand op – stands by her man – selvom han i bund og grund er en utro slubbert. Og tv-billedet går igen i adskillige andre serier fra USA.

Hvorfor er der aldrig en historie på skærmen om en ægtemand, der bakker sin kvinde op, selvom hun har andre interesserer end ham? Det kunne ellers være lige så (lidt) underholdende, og i hvert fald mere i tråd med den moderne (kvindes) virkelighed.

Men sådan spiller klaveret ikke! Fjernsynet holder stædigt fast i, at det er manden der er utro, selv om han er nok så godt gift. Søndag aften kunne tøserne se en sådan sjuft rode rundt med en blondine – for så pludselig at blive afbrudt af lyden fra sin kones nøgler i hoveddøren.

Ind i klædeskabet med blondinen og så få ordnet tøjet og strammet slipset i en fart. Det var i mine øjne temmelig komisk. Enhver ved da, at det altid er en tyr, aldrig en ko, der skal gemmes af vejen i et klædeskab eller hoppe halvnøgen ud af et vindue når ægtefælden klapper.

Lur mig om ikke det i virkeligheden er kvinder der er mest utro…

Spansk tyr

Foto: Ibon san Martin, Spanien

Tidligt om morgenen ligner det bare en mellemlanding i Bruxelles, inden ferien for alvor vil begynde i Malaga. Men efter halvanden time sidder vi stadig i flysæderne i Københavns Lufthavn, hvor Brussels Airlines har problemer med et instrument i cockpittet der ikke virker, og en flymekaniker som sidder fast i morgentrafikken. Det ender med cancelled, og vi må forlade flyet igen og få vores baggage tilbage. De ansatte i billetkontoret får en dårlig dag på jobbet, hvor over hundrede utilfredse passagerer skal ombookes til andre fly. Vi får nye boarding cards der fortæller vi skal med Cimber Air til Barcelona, og derfra videre med Spanair.

Sådan noget rod tager tid og kræfter. Hvad med dit og dat? Venten og usikkerhed om rettigheder – men så er det godt at kende EU hjemmesiden om Your passenger rigths at hand.

Vi går til transfer-centeret og får udleveret 80 kr. vouchers der kan bruges til morgenmad. For det beløb kan man få en sandwich og en tør kop kaffe, hvis man selv spæder til med lidt mønt. Hvorfor skal al ting egentlig være så dyrt i en taxfree zone?

Vi ankommer dog til Malaga inden solen går ned, men bagagen kom ikke med fra Barcelona. Levering pr. bud næste dags afternoon på Grangefield Oasis Hotel Mijas, som vi kun finder frem til, fordi kæresten har gps på sin elskede iPhone. Bilen, som Hertz giver os nøglen til, er en sort Ford Astra, som jeg køber full insurance til for cirka ekstra 500 kr. Så uheldige som vi har været med rejsen so far, føles det som en god idé.

Check-in på nul komma fem, middag i restauranten, og tolv timers tiltrængt søvn.

Men nu er vi her, og vejret er dejligt. Vamos a la Playa betyder at vi tager til stranden, hvor rester fra et stenbrud er brugt på en mole, hvor en spanier fisker og vi nyder de meget store bølgers brusen. Naja finder en knivmuslingeskal og Jeremy er tæt på at fange en lille krabbe, som søger føde på en stor marmorblok. Og Cathrine samler smukke sten i sin t-shirt.

Oppe på et bjerg står nationaldyret i sort silhuet, og fjerner enhver tvivl om, at vi er i Spanien. Vi finder en café i gadebilledet og får øl, tapas, is og sodavander.

Der er gratis parkering under supermarkedet, hvor kæresten fylder en indkøbsvogn med alskens lækkerier, vi kan nyde om aftenen.

Frugt og grønt er billigt, og i overstørrelse. En halvkilos tomat, og peberfrugter så store og smukke, at man næsten ikke nænner at spise dem.

Vin er også billigt. Naja finder en spansk rødvin, Sangre de Toro. "Den med tyren", gætter vi på det betyder. Det er lige os.

Dagens navn

Foto: Global Anabaptist Mennonite Encyclopedia Online

Zapper ind på TV2 TTV S116: Dagen i dag: 23. maj 2011. Sol op: 4.48. Sol ned: 21.25.

Og så kommer oplysningen: Dagens navn er Desiderius. Fremhævet med negativ tekst på skærmen; gule digitalbogstaver på sort bund.

Samme åbenbart vigtige information ses trykt med sort på lysegråt i kioskens dagblade. Desiderius er i dagens anledning nævnt og noteret pænt fremme i nyhedsmedierne. Og det fører frem til dagens spørgsmål: Og hvorfor nu det?

Og når vi tænker på, at det idag er en helt almindelig mandag – hvorfor hedder den så ikke Børge eller Birgit?

Og når vi googler et foto frem af fyren, så ligner han så langt fra en dagens mand. Jeg vil driste mig til at sige, at han tværtimod ligner en arg modstander af fjernsynets fokus på sex og dating, som det folder sig ud i programmet med netop den titel: Dagens mand.

På Nørskov Saacks hjemmeside har jeg fundet en oversigt over alle dagenes navne, og der er skam også en kort notits om dagens Desiderius: Dronning Brunhilde henrettede biskop Desiderius i Frankrig i år 607, fordi denne havde kritiseret hendes utugtige liv.

Okay, det var en klar overreaktion sådan at cutte biskoppens jordforbindelse, bare fordi damen er mega pigesur på dagen, men omvendt synes jeg ikke manden til tid og evighed skal hædres med en plads i kalenderen for at blande sig i andres sexliv og tilmed forsømme sin tavshedspligt… 

Jamen, hvad skal vi egentlig med sådan en træmand? Det er jo ikke nogen decideret dårlig dag i dag, vel? Solen skinner, og græsset gror. Så sgu da pokker opkalde dagen efter en trist mørkesjæl!

Det er gudhjælpeme ikke bedre med årets andre dage. Stort set alle har gamle latinske herrenavne, efter kejsere og kirkemænd der er blevet dræbt og har lidt martyrdøden. Hvad er meningen? Det er da ikke dødspændende viden at det for eksempel i overmorgen er 1781 år siden pave Urban døde som martyr i Rom.

Dagens navne er ikke andet end kristent lommeuld. Lad os få noget nyt. Latin er velegnet til farmaceutika, men dagenes navne trænger til update, og det behøver bestemt ikke være noget med rødder i gammel statsreligion. Det virker forøvrigt også underligt at tirsdag, onsdag, torsdag og fredag – som jo refererer til de nordiske guder Tyr, Odin, Thor og Freja – skal trækkes rundt med for længst glemte kristne missionærers latinske dødsattester.

Nej, lad os få nogle nye, gerne engelske navne, der udstråler liv og lægger op til en glad dag: Hvad med om vi i morgen siger at dagens navn er… Lazyclip?

Gylp

Foto: "son.delorian", Flickr.com

Mads Christensen står op og tisser. Hans indre blærerøv skal sgu ikke ned og sidde.

Det bliver slået fast med syvtommersøm på Nationens vegne i Ekstra Bladet. Med afsæt i en sag fra Brorsonskolen i Varde, fyrer manden kanonen af, for han ser opfordringen til at drengene følger pigernes eksempel og sætter sig ned når de skal pisse, som et ondt angreb på hele mandekønnet.   

Kællingerne sætter dagsordenen, og alt for mange ynkelige mandslinger og underkuede forældre nikker samstemmende. At bede drenge sidde ned, når de tisser, er endnu en af uendeligt mange systematiske undertrykkelser af maskuline drifter, skriver han blandt meget andet i sit indlæg.

Han trækker endda en pendant til den siddende regerings lovsjusk som har illegaliseret helt almindelig brug af hobby- og cowboyknive.

Det er simpelthen for meget for denne blogger! Nu er Invita køkkensælgeren sgu blevet for hysterisk at høre på. Det er ikke spor tøset at sidde ned og tisse, det er derimod et udtryk for frihed, sikkerhed og sund fornuft.

Herretrusser er nemme at kende på gylpen, men anden funktion har den ikke for en ordentlig mand der lader sit vand mageligt siddende på brættet uden at holde.

Rigtige mænd, som for eksempel undertegnede, gider ikke rode med underbuksernes flip for at fiske rotten ud af hullet. Vi løsner bæltet og trækker frejdigt samtlige benklæder ned i en ruf og sætter os! – Ikke noget med at skulle manøvrere anakondaen og sigte efter kummen. Vi har istedet hænderne fri til læse Motor eller Euroman mens vores urin farver vandet gulligt, helt uden risiko for at vådte hverken gulv eller bræt.

Det vestlige toiletmøbel hvor man(d) kan tisse i siddende position er uden diskussion det mest praktiske og behagelige. Gustavsberg-tronen har forlængst vundet indpas, også hos Østens vise mænd, som ellers må ned på hug.

Jeg synes Blærerøven ligner en stående vittighed i denne sag. Han kan for min skyld pisse i køkkenvasken, hvis det er i bedre harmoni med hans forfængelighed. Men det er noget gylp at påstå det skulle være helt vildt maskulint – når det objektivt set bare er noget svineri.

Stå op og tisse kan en rigtig mænd gøre i et vinterlandskab – når han med strålen tegner hjerte, pil og initialer i sneen og hans hengivne kæreste ser på, at hendes herre således pisser sit territorium af.

Ovenpå køkkensælgerens kvababbelser må det være på sin plads at finde et billede af alle tiders mest maskuline mand frem: Sitting Bull. Selvfølgelig!