Viser opslag med etiketten sol. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sol. Vis alle opslag

onsdag den 29. august 2012

Universets åndedrag

Foto: NASA/JPL-Caltech/MSSS

Jeg var med, da Neil Armstrong tog et lille skridt på månen, og dermed gav hele verden et kæmpe spring fremad. Den sort-hvide flimmer i fjernsynet blev en øjenåbner af den anden verden, og alle spurgte sig selv og hinanden: Er der mon liv derude?

Det spørger vi faktisk ikke om længere. Og Neil Armstrong døde i sidste uge. Rumalderens små skridt er historie nu, hvor videnskabskvinder og -mænd spæner derudaf med syvmilestøvler på. Nysgerrigheden er flyttet til Mars, hvor robotbilen Curiosity kører rundt og sender farvebilleder hjem. Se bare her.

Der er en varm rytme i fotoet. En jernblå sten ligger og soler sig i Gale krateret, med Mount Sharp i baggrunden. Her er dødt på en måde, så jeg ikke er i tvivl om at der har været liv.

Der findes uendelig mange galakser, med utallige planeter der ligner Jorden. Sandsynligheden for at livet kun leves her hos os er noget nær nul. Naturligvis er der liv derude.

Stjerner tindrer af hydrogen, og sådan brænder de i en evighed. Men intet varer evigt, heller ikke evigheder. De afbrydes af Universets cyklus, dets åndedrag. Når en stjerne har opbrugt al sin hydrogen, eksploderer den, og alle dens grundstoffer spredes ud. Resten danner grundlag for en ny sol og nye planeter.

Gud kan bare trille tommelfingre. Livet opstår af sig selv. Ikke fra uge til uge, men over tid. Vildt lang tid. Det tager næsten en evighed, inden noget med to arme, to ben og en hjerne kan rejse sig og lægge 2 og 2 sammen.

fredag den 6. juli 2012

Higgs’ partikel

Foto: Cern.ch

Efter sigende er vi med opdagelsen af Higgs’ partikel i et 27 kilometer langt og cirkelrundt forsøgsanlæg 100 meter under jorden på grænsen mellem Frankrig og Schweiz blevet meget klogere på Big Bang, hele universet og tilværelsen i al almindelighed…

Men sådan føles det altså ikke! Selv om verdens fremmeste forskere i teoretisk fysik betegner det som helt enestående og en gigantisk milepæl i videnskabshistorien, så sidder jeg og er stadig forundret over, hvad der er for en epokegørende nyhed, vi taler om.

Hvad jeg indtil nu har læst om Higgs’ partikel, er det virkelig godt at den er der. Unden den kunne solen ikke holde sammen på sig selv. Journalister beskriver Higgs’ partikel som en nødvendighed for at andre partikler kan have masse. Substans.

Jeg vil så gerne efterlyse flere Higgs’ partikler i medierne. Der mangler simpelthen sammenhængskraft i det meste af det der skrives om opdagelsen.

Hvis opdagelsen vitterlig er så epokegørende for os allesammen, så kan det vigtigste ikke være, at der vanker en Nobelpris.

tirsdag den 6. december 2011

Noget der ligner

Foto: NASA/Ames/JPL-Caltech

Danskere finder planet der ligner Jorden! Med den overskrift har TV2 Nyhederne præsenteret os for en rimelig stor historie fra NASA.

Det danske islæt i historien er dog ikke så stort som overskriften antyder. Når man kigger på listen over de mange der bidrager til the Kepler team, så er der ude i kanten af USA oversigtskortet en dot med tilføjelsen: Also… Aarhus Univ in Denmark

Men selvfølgelig er det flot at danske forskere er med i det fine selskab omkring rumfartøjet Kepler (A Search for Habitable Planets) som siden opsendelsen for et par år siden har øget vores viden om hvad der er længere ude end vi kan opfange her fra Jordens overflade.

Og nu ved vi, at der 600 lysår borte er noget der ligner Jorden. En planet, der kredser omkring en sol. Målingerne viser, at planeten er 2,4 gange større end vores, og at det tager den 290 dage at nå rundt om sin sol, som kun er en anelse mindre og knapt så varm end den i vores eget solsystem. Og nok så vigtigt: Planeten cirkler i en bane i en afstand, som gør at temperaturen vistnok er som den skal være.

Det er altså et nyt kapitel til historien om Guldlok planeten: Noget der er hverken for varmt eller for koldt, for stort eller for småt, men lige tilpas! Hvis der er flydende vand derude på Kepler-22b (som planeten kaldes), så er der måske også liv.

Illustratoren har tegnet skyer omkring den nyopdagede planet, men det er altså kun noget man gætter på der er. Det er faktisk bare et skud i tågen…

torsdag den 11. august 2011

Bølg vel

Foto: Vladimir Fofanov, Rusland

Det blæser lidt i dag, og Ærøfærgerne får bølger med hvide toppe at sejle i. Jeg har besøgt Jørgen i Købing og er på vej tilbage. Færgen vipper lidt, for der er sidevind, eller sidevand, om man vil. Og jeg bølger lidt hen.

Jørgen kan se på bølger, hvor de kommer fra. Engang i Tisvilde faldt han over et foto med Vesterhavsbølger i turistbrochuren. Turistforeningen indrømmede snyderiet, men forstod ikke hvordan han kunne se, at det ikke var Tisvilde-bølger man lokkede folk til byen med.

Der var nemlig ikke nogen landkending på billedet, men bølger har deres egen form og farve, alt efter hvor de er. Og et trænet øje kan sagtens sige om et bølgeskvulp er vestjysk eller nordsjællandsk.

Bølger i Bali er noget helt tredje. Her kommer de så langt væk fra, at der er lange pauser mellem dem. Et stort og bragende bølgebrus – og så et stykke stilhed inden næste bragende bølge vælter sig ind på bredden.

Vandet er stort set det samme fra bølge til bølge, men energien har bølgerne med sig fra det fjerne. Og med den laver de noget der ligner skummet mælk på stranden. I solnedgangen. Der kommer af Jordens drejning væk fra nærmeste stjerne i Mælkevejen.

Som bare er en lille galakse, der ikke er bredere end et par hundred tusind lysår. Engang troede vi Mælkevejen var hele Universet, men nu ved vi bedre. Den er kun en prik. Der er myriader af galakser derude.

Der er flere stjerner end der er sandkorn på Jordens strande. Det er det bølgerne fortæller. Der er også liv og bevægelse meget længere væk. Masser. Det holder simpelthen ikke vand at liv kun findes lige netop her på vores lille blå planet.

Livet opstår. Og forgår. Som bølger. På oceaner af planeter i det koloenorme stjernehav. Millioner milliarder gange er livet levet. Det er historien i dagens blog der nu løber ud i sandet her på World Wide Wave.

søndag den 5. juni 2011

Spansk nys

Foto: Binalogue, The Coca-Cola Company

Solen i Spanien er dejlig varm. Men pas på aircondition! Kombineret med tyndt lagen og uldent tæppe om natten, kan det resultere i en slem sommerforkølelse.

Kæresten har taget nogle sugetabletter med, som faktisk lindrer lidt, og i hvert fald smager af lakrids. Det er nu dejligt at være sammen med en kvinde, der tænker på alt.

Jeg vil nu gerne eksperimentere lidt og har rejst mig fra sengen. Der er alkohol i baren, og tjeneren lystrer mit vink om en helsebringende drink, den internationalt anerkendte sundhedsdrik, Gin & Tonic.

Ja, lidt sandhed er der faktisk i det udsagn. G+T blev “opfundet” mens Indien var engelsk koloni, og malariaen drænede mange af briterne for kræfter. Dengang var kinin det stærkeste svar på tropesygdommen, og det stof er tilstede i tonicvand. For smagens skyld tilførte man spiritus, hvis oprindelse går tilbage til en persisk læge. Voila, så var “trylledrikken” på plads. Doctor’s Order, so to speak…

Her doserer man selv sin medicin. Man får et rent glas med isterninger og gin, en halv skive citron oveni, samt en lille flaske tonic water on the side. Så er det bare at gå igang…

Der er endda et fint Ø på etiketten, hvis lidt hjemve skulle melde sig. Det er dog ikke tilfældet. Tøserne slikker sol ved poolen, knægten læser tegneserier og himlen er fuldstændig skyfri.

Med hensyn til forkølelsen, så kan jeg klart mærke en bedring. Eller i hvert fald en nørdet, tåget tilstand, der peger i retning af dobbelt dosis.

mandag den 23. maj 2011

Dagens navn

Foto: Global Anabaptist Mennonite Encyclopedia Online

Zapper ind på TV2 TTV S116: Dagen i dag: 23. maj 2011. Sol op: 4.48. Sol ned: 21.25.

Og så kommer oplysningen: Dagens navn er Desiderius. Fremhævet med negativ tekst på skærmen; gule digitalbogstaver på sort bund.

Samme åbenbart vigtige information ses trykt med sort på lysegråt i kioskens dagblade. Desiderius er i dagens anledning nævnt og noteret pænt fremme i nyhedsmedierne. Og det fører frem til dagens spørgsmål: Og hvorfor nu det?

Og når vi tænker på, at det idag er en helt almindelig mandag – hvorfor hedder den så ikke Børge eller Birgit?

Og når vi googler et foto frem af fyren, så ligner han så langt fra en dagens mand. Jeg vil driste mig til at sige, at han tværtimod ligner en arg modstander af fjernsynets fokus på sex og dating, som det folder sig ud i programmet med netop den titel: Dagens mand.

På Nørskov Saacks hjemmeside har jeg fundet en oversigt over alle dagenes navne, og der er skam også en kort notits om dagens Desiderius: Dronning Brunhilde henrettede biskop Desiderius i Frankrig i år 607, fordi denne havde kritiseret hendes utugtige liv.

Okay, det var en klar overreaktion sådan at cutte biskoppens jordforbindelse, bare fordi damen er mega pigesur på dagen, men omvendt synes jeg ikke manden til tid og evighed skal hædres med en plads i kalenderen for at blande sig i andres sexliv og tilmed forsømme sin tavshedspligt… 

Jamen, hvad skal vi egentlig med sådan en træmand? Det er jo ikke nogen decideret dårlig dag i dag, vel? Solen skinner, og græsset gror. Så sgu da pokker opkalde dagen efter en trist mørkesjæl!

Det er gudhjælpeme ikke bedre med årets andre dage. Stort set alle har gamle latinske herrenavne, efter kejsere og kirkemænd der er blevet dræbt og har lidt martyrdøden. Hvad er meningen? Det er da ikke dødspændende viden at det for eksempel i overmorgen er 1781 år siden pave Urban døde som martyr i Rom.

Dagens navne er ikke andet end kristent lommeuld. Lad os få noget nyt. Latin er velegnet til farmaceutika, men dagenes navne trænger til update, og det behøver bestemt ikke være noget med rødder i gammel statsreligion. Det virker forøvrigt også underligt at tirsdag, onsdag, torsdag og fredag – som jo refererer til de nordiske guder Tyr, Odin, Thor og Freja – skal trækkes rundt med for længst glemte kristne missionærers latinske dødsattester.

Nej, lad os få nogle nye, gerne engelske navne, der udstråler liv og lægger op til en glad dag: Hvad med om vi i morgen siger at dagens navn er… Lazyclip?

lørdag den 19. februar 2011

Dage i Rom


Her er faktisk alt for mange oldsager og gudshuse. Det må være nok med det pluk vi allerede har set. Nu vil vi bare slappe af og nyde solen, når den skinner. I dag har vi mødt en romersk kat, der legede med et stykke palmebark. Og vi har fundet en døgnkiosk, som sælger syrlinger fra Haribo.

De sidste dage går med at snakke og bare tulle rundt. Vi er havnet på Legends hostel, hvor en newzealænder kan fortælle om hvordan det var at være turist i Egypten, mens det hele stod på. Her er også en italiener, som er på weekendkursus i Rom, men ellers bor på Sicilien. Han kan fortælle, at der altid er lidt gang i Etna, og at vulkanøens vin er rigtig god.

I supermarkedet har jeg købt en flaske italiensk rødvin til min kæreste. Ikke siciliansk, men ægte Brunello. Den var dyr. Jeg kunne have erhvervet en rigtig god whisky for samme pris. Glæder mig til at komme hjem og få et kys, og hun åbner gaven og finder nogle glas frem.

tirsdag den 5. oktober 2010

Guldlok planeten

Foto: European Southern Observatory /L. Calçada

Det er fantastisk. Astronomerne har 20 lysår ude i verdensrummet fundet noget, der ligner vores egen jord. De kalder det en Guldlok planet, for den er hverken for kold eller for varm, for stor eller for lille, men lige tilpas til at den kan huse liv.

Den hedder Gliese 581g og skulle se nogenlunde ud som på illustrationen. Sådan lidt jordagtig, cirklende omkring en dobbelt-sol. Kan det tænkes at der også på denne lille fjerne klode er opstået liv, med dinoer, græsser, træer, fisk og fugle? Kan det endda tænkes, at Gliese ligefrem beboes af aber på to ben som os selv?

Hvad der for ikke så længe siden var fuldstædig utænkeligt, er idag nærmest en naturlov. En nødvendighed, sgu. Er der en 'Goldilocks'-klode derude, så er der sandsynligvis også opstået liv, startet som bakterier, dna, og måske udviklet til intelligente væsner. Kanske klogere end os selv…

Livet synes at have sin egen urkraft. Religiøse mennesker kan godt se, at Det Gamle Testamentes historie om at verden er 6000 år gammel og kreeret på blot en uge, inklusiv hviledag, ikke holder vand. Men så må Livet være "trukket op" af Gud. Men spørgsmålet er, om ikke skaberværket har selvoptræk…

Der er grundstoffer som kulstof, C, brint, H, ilt, O, kvælstof, N, svovl, S, og fosfor, P i hele mælkevejen. Det behøver ikke inkludere en hvidskægget mand med glorie for at føre til liv i en eller anden form. Men vi har måske brug for ham for at forstå det?

mandag den 4. oktober 2010

Satans sol

Foto: Dansk Tagteknik A/S

På en dag hvor amerikanerne advares mod at rejse til Europa på grund af terrortruslen, Lors Doukaev sætter sit ben bag lukkede døre og Lene Espersen pønser på at undskylde Folketinget – er det noget helt andet der fylder mest denne morgen i TV2 Nyhederne.

Idag falder der dom i en retssag mellem to naboer om et blanksort tegltag. En rapporter er på stedet og ærgrer sig lidt over at det overskyede vejr. Men heldigvis er der arkiv optagelser som viser hvordan det sorte tag reflekterer solskinnet så det skærer i øjnene. Skadeslidte nabo får masser af mikrofon-tid til at beklage sig, for modparten som ejer taget vil ikke udtale sig til TV2.

Det står hen i det uvisse, hvordan det er lykkedes Pia og Hans Henrik Schjerbeck i Lystrup at bringe sagen for en dommer, (og TV2 Nyhederne) men jeg har hørt at det i USA i en tilsvarende sag er lykkedes at udfærdige et anklageskrift mod selveste Gud.

Det er jo ikke kun i Lystrup man kender til problemet. Selv er jeg hårdt ramt hver morgen, især i denne tid hvor morgensolen står lavt. Lyset banker helt vildt ind i vores stue. Ikke via et tag med glaserede teglsten, men direkte fra solen selv! Skærmbilledet på min computer er på randen af default, og jeg er tvunget til at skrive denne blog for nedrullede gardiner!

Men er der måske nogen retfærdighed til? Næppe. Gud vil sikkert henholde sig til at det er hans (eller hendes) soleklare ret at dele døgnet op i nat og dag, og at der efter millioner års praksis må siges at være vundet hævd på den måde det foregår.

Og hvis anklagen i virkeligheden handler om forbandet solskin, så kan Gud jo sige at der i stedet skal sagsøges hos hans nabo, den øverste chef i dæmonernes rangorden, Satan.

fredag den 24. september 2010

17.09

Foto: Grethe Boe, Norge

Plus nogle sekunder, velsagtens – så sker det: Du får vintersol! Ni minutter over fem i dag passerer solen ækvatorplanet, og så går vi officielt ind i vinterhalvåret.

Og om tre måneder er det juleaften!

Og om yderligere tre måneder går vi ind i sommerhalvåret, når ækvatorplanet igen har skæringsdato og det er slut med det lyse halvår på den sydlige halvkugle.

Tænk, at vi kan se så klart at vi forlængst har kortlagt universets gang og præcist fastslået at netop nu, om otte timers tid, tilgodeser solen så småt mere mennesker på den anden side jordens midterlinie.

Eller er alt mon i virkeligheden kaos? Målt over millioner milliarder år minder planeten måske mere om en flue der svirrer omkring en natlampe…

tirsdag den 22. december 2009

Den bedste julegave

Foto: Mogens Lauridsen, Sverige

Den bedste julegave er til os allesammen, og den pakker sig selv ud tre dage før vi danser omkring træet.

For nu bliver det bare ikke mørkere. Dag for dag bliver dagene lysere, og snart er det stadig lyst klokken fire om eftermiddagen.

Siden tidernes morgen har det været en lykkegave. At solen det næste halve år ud i fremtiden står tidligere op og går senere og senere ned bag horisonten.

Et klokkeklart glædesbudskab, uanset hvilken gud vi takker for gaven. Glædelig Jul og Godt Nytår.

torsdag den 17. december 2009

Sol og sne

Foto: Krzysztof Baranski, Polen

Vejret er lidt mærkeligt, nu vi snakker om global opvarmning. Det passer jo dårligt når alvoren skal understreges på klimatopmødet. Hvorfor får vi hvid jul, når statslederne siger den bliver mere grøn end godt er?

Solfysikerne har længe peget på en direkte sammenhæng mellem temperaturen på vor Jord og forekomsten af solpletter. Og nu ser det ud som om vi får en periode uden disse hotspots på stjernen Sol. Det bliver så lidt koldere, faktisk…

I det hele taget synes jeg forudsigelserne om Jordens fremtid er lagt i mundene på alverdens toppolitikere, mens forskerne ikke rigtig får noget at skulle have sagt. Jeg kunne godt tænke mig at høre nogle eksperter sige noget om CO2. Vi får kun at vide at regnskovene omdanner CO2 til ilt, mens det næsten ikke bliver sagt at verdenshavene også optager oceaner af det, og måske forvandles til sodavand med saltsmag.

I hvert fald synes jeg det er rigtig god idé at vi mennesker begrænser vores massive CO2 udledninger. Vi kan godt have det godt uden et evigt stigende energiforbrug.

Jeg synes det er spøjst at se reklamer for Lotto. En vinder af den store gevinst bliver f.eks. vist som en der henter morgenbrød og brunsvirer i en helikopter. Eller en udtrukken millionær der kører Ferrari…

Drejer det sig virkelig kun om at komme ud og brænde benzin af, hvis man kommer til penge? Reklamerne er sjove, men hvorfor er lykken egentlig blevet til noget med burn to be wild…

Er det virkelig så fedt at bidrage negativt til vores allesammens CO2 regnskab, med fly den halve jord rundt for at ligge under palmer og drikke paraplydrinks? Lad os nu komme lidt ned i omdrejninger og bare nyde at vi er her. Her er så smukt. Især lige nu, med sne og sol.

lørdag den 13. juni 2009

Efter regn kommer sol


Foto: Doriana_S, Rumænien

Det har øset ned næsten non-stop et par dage, men nu er himlen blå, og vi ligger i havens to liggestole. Jeg i skyggen fra æbletræet med den bærbare, og Garntrisse i solen, under et slumretæppe og snorker.

Her er lunken papvin, peanuts og lakridser. Solen skinner og blæsten tørrer tøj på et stativ. Her er fuglekvidder og udsprungen klematis og lyd af motorvej i det fjerne. Græsset er grønt og fugtigt.

Der er sikkert andre par som lige nu nyder samme sol lidt tættere på, i hængekøjer og med paraplydrinks til lyden af sydens bølgeskvulp og palmesus – men det her i Greve er nu ikke at foragte.

Det er mere end okay. Det er lige til at blive glad af.

God weekend!



fredag den 8. maj 2009

Universal time


Foto: Viktors Kozers, Letland


Millioner af planeter, kloder og stjerner trimler rundt i et gigantisk voksende ingenting. Lysår efter lysår.

Mens Månen pivoterer bag om Jorden, som i piruetter cirkler rundt om solen år efter år. Så præcist at man kan sætte sit ur efter det.

fredag den 1. august 2008

Snydesol



Det var lidt snyd… Solen var kun dækket så meget hér! – siger Jeremy og tegner dagens delvise solformørkelse med kuglepen på en side i Ud&Se.

Vi har været henne ved Tycho Brahe Planetarium og se begivenheden. Jeremy har fået en gratis plakat, og lov at låne et par solsortebriller.

Vi har snakket lidt med nogle af de mange astronomi freaks, der havde taget opstilling med fineste specialudstyr. En af dem hed Rune, og han havde to gange rejst med fly til steder i verden hvor solformørkelsen var total.

Hans kamera var rettet ind, og klikkede automatisk hvert 20. sekund. Men engang imellem måtte han flytte en anelse på sit stativ, hvis motivet skulle blive indenfor søgefeltet.

Nåe ja – solen flytter sig jo… – Næe, svarede Rune. Det er skam jorden som bevæger sig.

Ja, jeg er vist ikke så kvik for tiden. Jeg har ellers tidligere haft helt og aldeles check på det.

torsdag den 12. juni 2008

Prr


Hele nationens arbejdshest er kommet i fokus. Nu får vi den for alvor at se. Helt tæt på, så solen den altid har stået i skyggen af for en gangs skyld holdes udenfor.

Solvognen er det vigtigste klenodie på Nationalmuseet, og selvfølgelig får den alt hvad den kan trække nu, hvor den nye permanente udstilling om Danmarks oldtid i Prinsens Palæ er åbnet.

Plakaterne er flotte, og hestens kontrafej pryder også et stort reklamebanner på hjørnet Stormgade / Vester Voldgade. Kom ind og se giraffen, det er gratis!, synes jeg den pruster. Så ind med mig.

Men udstillingen er en skuffelse. Der er for varmt i lokalerne, og det gamle parketgulv knirker højlydt. Og så er der for mørkt. Et anerkendt arkitektfirma har nemlig stået for belysningen, og "skabt stemninger så sanserne udfordres". Lidt dagslys hist og pist, og enkelte spots på udvalgte detaljer i de sorte montre.

Man kan faktisk ikke se egetræskisterne, hvor kun kranierne er oplyst. Langt de fleste genstande henstår i mørke. Også Solvognen, som har sin egen sorte montre og lidt spotlys.

Jeg kan nok regne ud, at man vil give fornemmelsen af den dunkle fortid. Men Gud havde altså forlængst skabt lys, da vi havde oldtid. Og det står helt klart, at danskerne dengang tilbad solen, som man mente blev trukket over himlen af en hestevogn, og med skib blev sejlet gennem natten, så den igen kunne sprede lys og glæde næste morgenstund.

Oldtiden var ikke en mørk tid, og Solvognen var ingen dark horse. Så hvorfor ikke lave noget ordentlig oplysning? Det er lige før man skal have lommelygte med.

Udstillingens sovekammerstemning giver en lyst til at tage en lur – men det er selvfølgelig forbudt på Nationalmuseet.


onsdag den 25. juli 2007

Stille dage i Butan




Vi sidder i en internet cafe i Butan, meget langt fra Sunny Beach, men stadig i Bulgarien. Efter nogle dage med temperaturer over 40 grader, er det nu begyndt at lufte lidt, og vi har ork og lyst til lidt ferieaktiviteter.

Og ja, det er f.eks. at spille computerspil og blogge lidt. Her i Computer Club Kaiowas er der skygge og aircondition, og det var vi faktisk savnet. Solen er for meget her 20 kilometer fra atomkraften i Kozloduy.

Ejeren har netop modtaget endnu 2 leva, som betaling for endnu en times brug af 2 computere. Det svarer til 8 kroner.

Vi drikker pils og fanta, til endnu mindre udgifter. Og jeg skriver min tekst uden vores danske bogstaver, som ikke findes i tastaturet.

Snart trisser vi tilbage til Nikolais hus, hvor vi bor. Vi skal se dyrene komme hjem fra marken for at blive malket. Det er et sikkert hit her i Butan, hvor der normalt ikke kommer turister fra Danmark.

mandag den 2. april 2007

Månen i centrum


En sjælden gang imellem kommer månen seriøst i fokus. På en helt fantastisk måde træder den ind på scenen. Månen kommer virkelig frem i lyset – og laver sit allerstørste show.

Og så er der faktisk ingen der for alvor lægger mærke til den! Alle ser lige forbi den. Månen bliver i dén grad overset. Dens navn er ikke engang med plakaten. Vi kalder forestillingen en solformørkelse, på engelsk total solar eclipse. Ikke ét ord om månen.

Fænomenet kunne jo hedde så meget andet. "Solen ser kun bagsiden af månen". Eller "Månen fanger solen foran alle andre". Men det er ikke den slags overskrifter der kommer i avisen, når månen for alvor træder i karakter.

Folk er ellers vilde med showet. De synes det er så eventyrligt smukt, at de har opkaldt en øl efter det! Men den hedder Corona, ikke Luna…

Der er tale om et helt unikt tilfælde, hvor stjernen står i baggrunden. Den absolut eneste undtagelse der bekræfter reglen om, at stjernen altid er den der står forrest på scenen og overstråler alting.

Fotoet er taget af Roger Stoll fra Storbritannien. Han var i Ghanas hovedstad, Accra, den 29. april 2006, da det skete.

Jeg har selv været i Accra, men nogle år tidligere. Det var højlys dag, og jeg sad og hyggede mig med ejeren af en tysk wine shop og drak kold spätlese.

Solen skinnede for fuld damp. Vi så ikke skyggen af månen.