Viser opslag med etiketten vel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vel. Vis alle opslag

mandag den 1. april 2013

Festen er forbi


Festen er forbi, siger ejerne. Man købte sig ind i det største community site i Danmark i 2006 for et millionbeløb, men skrotter det nu, som om det ikke er noget værd.

I 2008 fusionerede 24timer helt med Mingler, som herefter blev omdøbt til 24.dk. Det var et led i avisernes onlinekrig, og trækket gjorde at man akkumulerede en masse hits, hvor der før ikke havde været nævneværdig aktivitet.

Medievirksomheden kunne dog ikke få en rentabel forretning ud af foretagendet. Så nu er festen forbi, og de folk der sagde god for investeringen, må sidde med nogle gevaldige tømmermænd.

I den anledning vil jeg gerne synge en sang. Jeg hørte den i radioen for nogle dage siden, og teksten, som Leif Fabricius har skrevet, bærer overskriften Underdrejet. Det er simpelthen så fed en tekst, at den burde stå i Højskolesangbogen.

Men okay: nu står den på vores kuldsejlede community site – om et døgns tid er den væk igen:

1.
Nu skinner solen over Himmelbjerget
men det kan jeg desværre ikke se,
jeg ligger i min seng forpint og hærget,
for nattens tunge træk har redt mig te’.
I Julsø bader bare badegæster
jeg ligger bare her og svømmer hen,
men som’ren summer sødt og landet fester,
så trækkes jeg med slemme tømmermænd.

2.
Og længere mod syd på Skamlingsbanken,
der samles glade folk i sommerdress,
jeg døjer svært med bar’ at samle tanken
thi tømmermænd har sat mig under pres.
Mens sommerheden hærger hovedlandet
er jeg på hedetur med hoved på,
jeg ligger lammet hen - kan ikke andet,
og tænker på, hvor galt det dog kan gå.

3.
Og Jylland ligger mellem tvende have
jeg ligger underdrejet - stormens rov
og dønningerne duver i min mave
og banker mod mit skrøbelige skrog.
Jeg mumler: Mayday, mayday - jeg forliser
er ud’ af kurs og gået under dæk,
skønt kun der blæser stille sommerbriser
konstant i fare for at springe læk.

4.
Men pluds’lig åbnes sluserne mod livet,
min kone sejler ind: Godmorgen skat!
Hun kravler under dynen - ned i skivet
og gør en ende på min uvejrsnat.
Jeg glemmer, at en hård orkan har hærget
og falder blidt til ro i hendes favn,
jeg lægger ømt min hånd på Himmelbjerget
så ved jeg, at jeg er i sikker havn.

onsdag den 18. juli 2012

Bøn

Foto: Cris Watk, USA

Hvorfor egentlig oversætte gamle rim og remser til nudansk? Langt de fleste fungerer jo klart bedre på gammeldansk. Nok især dem med religiøst indhold.

Jeg synes man ligefrem beder om problemer, når for eksempel Fadervor partout skal have et moderne udtryk. Det høres tydeligt i kirken, når unge og gamle med præsten samles i bøn. Ordene falder forskelligt lige fra start af.

Nogle siger Fadervor, andre siger Vor Far. Nogle vorde, andre være eller blive. Små og store nuanceforskelle hele vejen igennem. Teksten fra Bjergprædiken er ikke hvad den har været. Der er fanden til forskel, om man slår op i Mattæus-evangeliets kapitel 6, vers 9-13, i en ældre eller ny udgave af Bibelen.

Det er noget hø, når skriftlig fornyelse således ikke giver bedre mening, men tværtimod ender op med en rodet buket sprogblomster.

Gud er sikkert fuldstændig græsk-katolsk ligeglad med hvilken version han modtager i det høje, men som mennesker i forsamling vil vi jo gerne finde fælles fodslaw når vi folder hænderne og fremsiger den ældste og mest brugte bøn i kristendommen.

Derfor har jeg netop samskrevet hele balladen; Selvom rim og rytme nu hænger noget forneden, så er det her en version som favner langt de fleste Fadervorer:

Vor Fader eller omvendt ordstilling,
du som er i Himlen eller himlene!
Helliget blive eller vorde dit navn, 
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
med fri os fra det onde.
For eller Thi dit er Riget med stort eller lille bogstav
og magten og æren i evighed!
Amen.

Jamen… Sådan er man vel nødt til at gøre, når nu folk ikke kunne blive enige om at holde fast i den gamle autoriserede bøn, som Jesus himself formulerede til brug for sine disciple.

torsdag den 11. august 2011

Bølg vel

Foto: Vladimir Fofanov, Rusland

Det blæser lidt i dag, og Ærøfærgerne får bølger med hvide toppe at sejle i. Jeg har besøgt Jørgen i Købing og er på vej tilbage. Færgen vipper lidt, for der er sidevind, eller sidevand, om man vil. Og jeg bølger lidt hen.

Jørgen kan se på bølger, hvor de kommer fra. Engang i Tisvilde faldt han over et foto med Vesterhavsbølger i turistbrochuren. Turistforeningen indrømmede snyderiet, men forstod ikke hvordan han kunne se, at det ikke var Tisvilde-bølger man lokkede folk til byen med.

Der var nemlig ikke nogen landkending på billedet, men bølger har deres egen form og farve, alt efter hvor de er. Og et trænet øje kan sagtens sige om et bølgeskvulp er vestjysk eller nordsjællandsk.

Bølger i Bali er noget helt tredje. Her kommer de så langt væk fra, at der er lange pauser mellem dem. Et stort og bragende bølgebrus – og så et stykke stilhed inden næste bragende bølge vælter sig ind på bredden.

Vandet er stort set det samme fra bølge til bølge, men energien har bølgerne med sig fra det fjerne. Og med den laver de noget der ligner skummet mælk på stranden. I solnedgangen. Der kommer af Jordens drejning væk fra nærmeste stjerne i Mælkevejen.

Som bare er en lille galakse, der ikke er bredere end et par hundred tusind lysår. Engang troede vi Mælkevejen var hele Universet, men nu ved vi bedre. Den er kun en prik. Der er myriader af galakser derude.

Der er flere stjerner end der er sandkorn på Jordens strande. Det er det bølgerne fortæller. Der er også liv og bevægelse meget længere væk. Masser. Det holder simpelthen ikke vand at liv kun findes lige netop her på vores lille blå planet.

Livet opstår. Og forgår. Som bølger. På oceaner af planeter i det koloenorme stjernehav. Millioner milliarder gange er livet levet. Det er historien i dagens blog der nu løber ud i sandet her på World Wide Wave.