Viser opslag med etiketten ærø. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ærø. Vis alle opslag

lørdag den 18. august 2012

Et foto

Foto: “Snabel”, alias Jørgen Abelsen, Ærø

Hvordan gør han?, tænker jeg.

Igen og igen lykkes det min ven på Ærø at tage et helt fantastisk billede. Hvorfor kan jeg ikke tage et, der er lige så godt? Hvad er det der gør, at min ven gang på gang viser sig at være en langt bedre fotograf end mig?

Det er ikke fordi mit kamera er dårligere end hans. Min ven havde, så vidt jeg husker, to defekte kameraer. Så tog han huset fra det ene, og knaldede objektivet fra det andet på. Så havde han ét der duede. Det klarer han sig særdeles godt med, som det ses.

Mit eget kamera er spritnyt. 14 mega pixels. 5x optisk zoom. Vandtæt, ned til 10 meters dybde. Det kan tåle at blive tabt 2 meter, det kan operere i frost ned til minus 10°C, og støv er heller ikke noget problem.

Når jeg bruger det, finder det selv ud af at stille skarpt. Jeg skal bare trykke på knappen – vupti, så er billedet taget, korrekt eksponeret og alting. Og så er kameraet endda ikke større end en pakke cigaretter, og iøvrigt smukt metalgrønt.

Jeg er forbløffet over så meget mit kamera kan. Det finder selv ud af hvad jeg er igang med. Er det et portræt, finder det selv ansigtet og måler lyset helt præcist. Er det et landskab, retter det sig ind efter dét. Kameraet ser også selv, om det er aften eller højlys dag. Og ikke nok med det:

Nu tager jeg et billede af en kirke, og mit kamera fortæller, hvor vi er henne. Der er indbygget gps, og en tekstbesked kommer frem på displayet: Skanderup kirke, Kolding, Syddanmark, Danmark. Tænk at noget der er produceret så langt væk som i Japan kan være så stedkendt!

Billedet er flot, kirkens skønhed kommer til sin ret. Men min vens billede er tusind gange bedre. Derfor er det hans foto, jeg lægger på min blog.

For det kan alle se er fremragende. Og jeg føler mig inspireret til en billedtekst: 


Gud lægger de regntunge skyer på hylden og åbner for perfekt høstvejr i weekenden, med høj sol, let brise og temperaturer på op mod 30°C.
Som sagt, alle kan se det er et fremragende foto. Men min ven fotografen kunne som den eneste se det allerede inden det blev taget.

tirsdag den 28. februar 2012

Den sorte ø

Foto: Snabelsen

Man kan godt føle sig lidt afsides på Ærø. Stå dér en stjerneklar nat og ha’ det som om man er sat ud og af på et sidespor. Være lidt ked og helt alene i verden. Men så må man tænke positive tanker og sige: Det kunne være værre…
Man kunne for eksempel nok føle sig endnu mere som manden i månen på Orø. På Ærø kan man dog fornemme byens lys, men på Orø i Isefjorden er der nok for alvor slukket. Undtaget om dagen selvfølgelig, når solen og naturen nænsomt trækker øen ud af enhver skyggetilværelse.

De kan skam også smile på Orø. For igen – Det kunne jo være værre: Selv på Orø er det muligt at tænke sig endnu mere afsides. Der findes nemlig en lille ø i Lillebælt med et navn, der helt bogstaveligt fortæller, at her er man virkelig endt på Sammenslutningen af Danske Småøers sidsteplads:

Årø. Så kommer man bare ikke længere væk. Årø er simpelthen en sort plet på kreditforeningens Danmarkskort. Her er der så sort, at BRF Kredit nægter at yde lån til huskøbere. Fast ejendom så langt ude er “selvsagt” ikke værd at beskæftige sig med.

Æh? Oh? Åh!… Sikke noget vås. Dem der maler sorte pletter på vores landkort, burde sejles en halv times tid væk fra Svendborg, Holbæk eller Haderslev. Så kan de lære det. Det føles faktisk dejligt at stå på en ø og mærke ensomheden. Vi er jo trods alt i Danmark. Det er umuligt at blive fuldstændig væk, selv på den sorteste ø.

torsdag den 11. august 2011

Bølg vel

Foto: Vladimir Fofanov, Rusland

Det blæser lidt i dag, og Ærøfærgerne får bølger med hvide toppe at sejle i. Jeg har besøgt Jørgen i Købing og er på vej tilbage. Færgen vipper lidt, for der er sidevind, eller sidevand, om man vil. Og jeg bølger lidt hen.

Jørgen kan se på bølger, hvor de kommer fra. Engang i Tisvilde faldt han over et foto med Vesterhavsbølger i turistbrochuren. Turistforeningen indrømmede snyderiet, men forstod ikke hvordan han kunne se, at det ikke var Tisvilde-bølger man lokkede folk til byen med.

Der var nemlig ikke nogen landkending på billedet, men bølger har deres egen form og farve, alt efter hvor de er. Og et trænet øje kan sagtens sige om et bølgeskvulp er vestjysk eller nordsjællandsk.

Bølger i Bali er noget helt tredje. Her kommer de så langt væk fra, at der er lange pauser mellem dem. Et stort og bragende bølgebrus – og så et stykke stilhed inden næste bragende bølge vælter sig ind på bredden.

Vandet er stort set det samme fra bølge til bølge, men energien har bølgerne med sig fra det fjerne. Og med den laver de noget der ligner skummet mælk på stranden. I solnedgangen. Der kommer af Jordens drejning væk fra nærmeste stjerne i Mælkevejen.

Som bare er en lille galakse, der ikke er bredere end et par hundred tusind lysår. Engang troede vi Mælkevejen var hele Universet, men nu ved vi bedre. Den er kun en prik. Der er myriader af galakser derude.

Der er flere stjerner end der er sandkorn på Jordens strande. Det er det bølgerne fortæller. Der er også liv og bevægelse meget længere væk. Masser. Det holder simpelthen ikke vand at liv kun findes lige netop her på vores lille blå planet.

Livet opstår. Og forgår. Som bølger. På oceaner af planeter i det koloenorme stjernehav. Millioner milliarder gange er livet levet. Det er historien i dagens blog der nu løber ud i sandet her på World Wide Wave.

torsdag den 4. august 2011

Aeroe

Foto: Jørgen Abelsen

Vi besøger en god ven i weekenden. Han er kendt som lidt af en tyr her på sitet, men lyder navnet Snabel. Og så har han bosat sig i det, man vistnok kalder udkantsdanmark. På Ærø.

Ærø er en rigtig ø. Altså ikke en, der hænger sammen med resten af landet med broer. Ærø er helt sin egen, modsat for eksempel Sjælland, der jo er brofast med både Sverige, Fyn, Møn, Falster og Farø.

Vi har ikke været på øen før, men jeg er begyndt at læse Vi, de druknede af Carsten Jensen. Jeg har også været på nettet for yderligere at forberede os på turen.

Det viser sig, at øens avis, Ærø Ugeavis læses af stort set alle på øen. Og sørme om ikke det seneste nummer kan downloades kvit og frit. Vi kan lige nå det sidste af øens jazzfestival, og der åbner en ny fiskerestaurant i Marstal med fine tilbud på alt godt fra havet. Og så udstiller Ærø Fotoklub i Havehuset i byen, som ejendomsmæglerne nogle gange af pladshensyn blot kalder Købing. Der er gratis adgang mellem 13 og 17 fra den 6. til den 12. august 2011.

Og der er også en annonce for en fotobog, hvor Jacques Berg visualiserer, at der er flere ligheder end forskelle, når man sammenstiller Ærø med den lille franske ø Yeu. 128 kroner for 80 sider med tekst, fotos og illustrationer.

En anden nyhed på Ærø er, at Keerth’s Pizzaria stopper for udbringning, indtil de har lært geografien bedre at kende. Jeg citerer: Da vi ikke kender stedet så godt endnu, har vi lidt svært ved at bringe maden ud til jer før den bliver kold, og det er jo eller ikke rart at sidde med en kold pizza i hånden.