Viser opslag med etiketten danmark. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten danmark. Vis alle opslag

mandag den 25. februar 2013

Berømt foto

Foto: Frihedsmuseet

Hvad var det egentlig for et foto min far fik nævnt i sit skriv dengang i Bavnehøj Skoles jubilæumsskrift? Det har jeg spekuleret på, lige siden Mørke minder.

Men nu tror jeg billedet er fundet, med hjælp fra Henrik Lundbak på Frihedsmuseet.

Han mener der må være tale om et billede fra den ene af de to dokumentarfilm, der blev lavet om Danmark under besættelsen, Danmark i Lænker og Det gælder din Frihed.
To film, som i 1955 blev klippet sammen og suppleret med udenlandske klip, og fik titlen De fem år.

Som så igen blev cuttet ned til en skoleudgave i 1960. Hvor de første i høj grad blev båret frem af den mytiske fortælling om de tapre frihedskæmpere, som gav de tyske fnatmider (citat fra Gunnar Nu Hansens speak) nogen på frakken, så kom der efterfølgende noget mere konsensus over historien. Til at begynde med blev samarbejdspolitikken faktisk ikke nævnt.

Episoden, hvor to frihedskæmpere afvæbner to tyske officerer, fandt sted til ære for fotografen. Det skulle på celluloid, at sådan en aktion kunne ske på åben gade.

De to tyske toldembedsmænd (officerer) fik hver stukket en pistol i mavsen og hurtigt og effektivt frastjålet deres tjenestevåben. Det var frækt gjort, meget ydmygende for besættelsesmagten, og så ved højlys dag!

PS: Der er dansk-svensk digtaften i Frihedsmuseet onsdag den 13. marts kl. 19, med oplæsning af stærke tekster af Otto Gelsted, Hjalmar Gullberg, Poul Henningsen, Pär Lagerkvist, Johannes Jørgensen, Kjeld Abell, Harry Martinson, Erik Lindegren, Halfdan Rasmussen, Jørgen Nash, Anders Österling og Morgen Nielsen.

torsdag den 14. februar 2013

Allah jemini

Foto: Constantin Deaconescu, Belgien

Belal Cheikh bor i Kolding, fordi den danske ambassade i Syrien i 2011 indtrængende opfordrede ham til at komme hjem til Danmark, og naturligvis tage sin kone og parrets to piger med. Der var – og er – simpelthen for farligt at være i det krigshærgede Syrien.

Hvor livsfarligt, det er at tage til Syrien lige nu, understreges af Udenrigsministeriets rejsevejledning. De danske myndigheder fraråder alle rejser til landet:

Der består en stor risiko for kamphandlinger, attentater og eksplosioner over hele Syrien. Der har siden december 2011 været en række bilbomber samt et stort antal større og mindre attentater og eksplosioner i flere syriske byer, herunder ikke mindst i Aleppo og Damaskus.  Siden juli 2012 har der været hårde kampe i alle de større byer, men særligt i Damaskus, Aleppo og Homs, med udbredt anvendelse af bl.a. artilleri og luftvåben.
Ikke desto mindre fortæller TV2 Syd, at Belals kone har fået afslag på familiesammenføring, og at Udlændingestyrelsen derfor har meddelt at hun skal udrejse til Syrien senest på tirsdag den 19. februar.

Parret blev viet for fem år siden af en imam. Siden har de fået to smukke piger, som naturligvis også er danske statsborgere, ligesom deres far, der arbejder og er så velintegreret, at han taler dansk uden nogen som helst accent.

Alligevel møder familien en mur af uretfærdighed. Mor skal udvises. Sagen blev nøgternt vendt og drejet i de regionale nyheder i går.

Det er sådan set ikke problemet, at deres ægteskab er et såkaldt sharia-ægteskab. For uanset hvad, bliver parret ramt af både 24-års-regel og tilknytningskrav.

Folketingets formand for Retsudvalget, SFeren Karina Lorentzen Dehnhardt har kigget sagen igennem og opfordrer Belals kone til straks at søge asyl!

Årsagen er, at selv om myndighederne altså ikke har de store betænkeligheder ved at sende Romayla Abed retur til Syrien, så forholder det sig anderledes fornuftigt med asylansøgere: Dem vil vi ikke tvangsudsende til Syrien, som situationen er nu.

Det er jo fint nok, at man på den måde finder en løsning – men det virker forrykt at Belals kone skal søge asyl. Hun virker jo ikke som en der er personligt forfulgt i Syrien. Hun er bare en ung, smuk, muslimsk mor til to nydelige pigebørn og hustru til en dansk mand med syriske rødder. Det burde ikke være et problem at give hende en arbejds- og opholdstilladelse.

Mon ikke man på Christiansborg snart kan finde ud af at lempe vores familiesammenføringsregler, så de bringes i overensstemmelse med EU Opholdsdirektivet? – Så ville vi undgå sager som denne, hvor gode og velfungerende dansk-udenlandske familier får problemer med Udlændingestyrelsen.

tirsdag den 18. september 2012

Muhamedbillede #3

Foto: Leigh Hennessy Robson, USA

Vi kender historien, har hørt den så mange gange; De kom til Danmark dengang det var opgangstider, hvor alting blomstrede og der var nok at lave. Men nu har vi så problemet.

Ja, hvad taler vi om? Hoben, eller hyben? Det kan næsten komme ud på ét. Vi slipper aldrig af med hverken dem eller det igen. Og deres historier er ens, der er faktisk kun en tidsforskydning til forskel.

I 1950erne blev danskerne for alvor vilde med sommerhuse. Et sandt byggeboom gik igang langs vores kyster, alle skulle ha’ sig sådan en feriebolig nær sand og vand. Det kunne kun gå for langsomt med de store sommerhusudstykninger. Nu skulle vi danskere rigtig ud og nyde livet på de sandede kystjorde, som før havde stået nærmest ubenyttede hen.

Så langt, så godt. Men Gud, hvor var naturen kedelig at se på for en bikiniklædt bybo. Blå, hvid og vissengrøn. Hav, klitter og marehalm. Det skulle der gøres noget ved.

Op med flagstænger og dannebrog, flade ud til græsplæner og finde noget farverigt til miljøets forskønnelse. Det er her, Rynket Rose for alvor får sin opblomstring. De første blev indført fra det nordøstlige Asien som prydplanter i 1800-tallet, og nu kommer der fart på.

Store blomster, 6-8 cm i tværmål, som regel røde, sjældnere hvide, kraftig duft og med blomsterblade som krøllet silke. I de glade opturstider er der ingen (natur)grund til at holde igen med bevoksningerne på de mange strandoverdrev.

Nu er vi så blevet (lidt) klogere, men for sent. Rynket Rose er en invasiv art, som sammen med sommerhusfolket truer de oprindelige arters livsbetingelser.

Regeringen sparker Frontlinien.dk igang for at få effektiv kontrol med landskabsukrudtet, men det borgerlige initiativ løber stille og roligt ud i sandet. Og de naturligt hjemmehørende arter som Strand-Mandstro, Blodrød Storkenæb, Gul Evighedsblomst og Strandkål kan ikke klare sig i konkurrencen med Rynket Rose. Det er hele tiden den fremmede, der vinder kampen om lys, plads og næringsstoffer.

– Sådan er det jo, siger vi, og prøver så istedet at italesætte de positive sider:
De er hårdføre og nøjsomme. Se de smukke bomster og de kuppelformede frugter. De er da flotte, de smager rigtig godt og har fem gange flere C-vitaminer end appelsiner. Og de har jo forlængst vundet indpas i vores plantesamfund…

Vi kan sige det lige tosset vi vil. Men vi ved samtidig godt, at de invasive arter ødelægger den internationalt værdifulde og unikke danske kystnatur (for nu at plukke lidt i miljøministerens forord i en otte år gammel pjece). Derfor siger vi også noget andet:

Fuck af. Pak jeres sydfrugter og forduft. Det er på tide I bliver udvasive. Få den der Kæmpe Bjørneklo op af vores offentlige blomsterkasser, og skrub af. Farvel og tak.

torsdag den 13. september 2012

Muhamedbilleder

Foto: “Dcubillas”, Spanien

Det er forstemmende, at vi nu igen skal trækkes med en konflikt, fordi der på den ene side er en masse muslimer som i troens navn føler sig krænkede, og fordi der på den anden side er en masse ikke-muslimer som i ytringsfrihedens navn føler at de religiøse forestillinger skal udfordres.

Jeg har nok et ben i hver lejr. For jeg mener jo folk må tro på hvad de vil. Men jeg mener også, folk skal have lov til at sige, tegne og fotografere hvad de synes.

Desværre er det langt fra alle mennesker der kan leve med både ytrings- og religionsfrihed. Derfor går det galt rundt omkring i verden; I forgårs blev USA's ambassadør og tre embedsmænd i Banghazi i Libyen dræbt på grund af en åbenbart blasfemisk amerikansk amatørfilm.

Attentatet er fuldstændig hul i hovedet, og de fleste libyere er da også kede af, hvad der er sket. For dem var ambassadøren en ven.

Jeg vil i de kommende dage blogge nogle Muhamedbilleder. Ikke billeder af profeten, men derimod nogle fotos hvor islam og danske kultur er tørnet sammen – hvis man partout vil se snævert på det. Men der er skam også plads til et bredere perspektiv.

mandag den 9. april 2012

Abdulhadi Al-Khawaja


Det er navnet på den mest omtalte dansker i verdenspressen lige nu. Og hans kontrafej ses på Gulf Airs Facebook side – næppe med det bahrainske luftfartselskabs velsignelse.

Abdulhadi Al-Khawaja sultestrejker mod det feudale system i det stenrige Bahrain, som han idømt ham fængsel på livstid for at demonstrere for frihed og demokrati.

Hans situation er kritisk og Udenrigsministeriet har naturligvis krævet ham sat fri. Den stærkt afkræftede danske statsborger skal hjem til Danmark. Det kan der ikke herske tvivl om.

Men på Mingler er historien en helt anden. Her raser øffede og bøvede profiler mod diplomatiets bestræbelser. Her er frihedskæmperen bestemt ikke velkommen. Her holder man åbenbart med regimet i Bahrain og synes Al-Khawaja skal blive og dø hvor han er.

Ifølge de sædvanlige gabehoveder taler vor landsmand ikke dansk, og det gør hans datter heller ikke.

Jeg tror nu nok han efter tolv år her i landet kan begå sig på gebrokkent dansk. Men lige nu vil de fleste helst høre ham tale engelsk og arabisk. Verdenssamfundet har stort fokus på sagen, og Bahrain skal lære, at undertrykkelsens tid er forbi.

Danmark har tilfældigvis en hovedrolle og vi skal naturligvis fastholde presset mod styret. Intet er afgjort.

Jeg håber inderligt at Abdulhadi Al-Khawaja slipper med livet i behold og at den opstand der begyndte i oliestaten den 14. februar 2011 vil føre til frihed og demokrati for det bahrainske folk.

tirsdag den 20. marts 2012

Rosenrød hverdagsidyl

Foto: Toulouse

Om lidt samles folk i Toulouse i Sydfrankrig til et minuts stilhed. Gårsdagens massakre på den jødiske Ozar Hatorah skole har ramt hele Frankrig, og valgkampen er sat i bero. Sarkozy har beordret red alert og jagten på gerningsmanden har højeste prioritet.

Danmarks Radio har dog haft mere fokus på at TV Avisen kl. 21 efter sommerferien lægges en halv time senere. Den forfærdelige nyhed fra Frankrig kom i anden række. Hvilket jeg ikke forstår.

Hvis det kan ske i Oslo og Toulouse, hvorfor så ikke også i Danmark? Mon ikke der også er en Breivik hertillands, som kunne finde på at plaffe løs på folk han ikke kan lide? Vi kan alle risikere at komme i sigtekornet, for hvem kan sige sig helt fri fra at være enten jøde, mørkhudet, homoseksuel, muslim, dum eller venstreorienteret? Alle står for skud…

I Frankrig jager politiet en mand som nu har slået til tre gange. 11. marts blev en civilklædt soldat fra luftvåbnet dræbt, skudt ned i et beboelseskvarter. Fire dage senere blev tre uniformerede soldater skudt ned foran en hæveautomat, de to var dræbt på stedet og den tredje døde senere af sine kvæstelser.

Og igår gik det så ud over lærere og elever på den jødiske skole. Gerningsmanden skal endda have grebet en flygtende pige i håret og henrettet hende. Koldblodigt. Grusomt. Og modsat Breivik, så er denne gerningsmand på fri fod. Han vil slå til igen.

Politiken skriver: På grund af soldaternes henholdsvis nordafrikanske og caribiske oprindelse har politiet – og de antiterrorspecialister, der er sat på sagen – blandt andet arbejdet ud fra en teori om at angrebene kan være racemæssigt motiveret.

Racemæssigt? Avisen får det jo til at lyde nærmest uskyldigt. Det er sgu da racistisk så det batter. Det kan også ske i Danmark. Hvorsomhelst i Europa. Selv i de allersmukkeste omgivelser.

mandag den 13. februar 2012

Mellem øst og vest


Vi skal en tur til Istanbul. Det skal nok blive sjovt. Men det må gerne blive til mere end den blå moske og et tyrkisk bad.

Derfor har jeg bladret igennem Politikens Turen går til Tyrkiet for at få ideer til de fem dage vi har i byen som engang hed Konstantinopel.

Rejsehåndbogen er skrevet af Carsten og Malene Fenger-Grøndahl, og fra start fremhæver de filmen Jeg så solen som en stærk introduktion til Tyrkiet idag. Og når jeg nu på IMDb har fundet lidt info om filmen, så er jeg heller ikke i tvivl om at den er seværdig. Man laver ikke sådan et frontcover, hvis man ikke har noget på hjerte.

Desværre er filmen tilsyneladende aldrig kommet til Danmark. Men bibliotekaren i Hundige har hjulpet med at finde en anden film af Mahsun Kirmizigül: Beyaz Melek, som Google Oversæt fortæller betyder Hvid Engel.

Den ser jeg nu. Jeg forstår ikke hvad der bliver sagt, men billederne og musikken gør, at jeg glæder mig endnu mere til at vi lander i Istanbul.

“Günesi Gördüm” har jeg skrevet på min huskeseddel, til når vi slentrer rundt i den kilometerlange basar. Måske finder jeg den ligefrem med danske undertekster. I hvert fald har jeg nu en med “I saw the Sun” en klar forventning om at finde en version der henvender sig til os fra den vestlige side af Bosporus.

PS: Hvis nogen ligger inde med særlige tips til hvad vi skal opleve i Istanbul, så tryk på "Din kommentar"

mandag den 6. februar 2012

Vanvittig dom

Foto: Jason Morrison, USA

Da en dansk mand for nogle dage siden fik 30 års fængsel ved domstolen i Kansas City, for på Facebook at kalde sig Blondeboy og under dække af at være en 14 årig dreng lokke en 11 årig amerikansk pige til at smide tøjet foran sit webcam, gav de fleste udtryk for afsky og massivt had mod den dømte.

På ingen tid havde blandt andet BT sniffet billeder frem af synderen, en it-ekspert fra Randers kommune. Og stort set alt hvad der nu blev skrevet på dansk om sagen, handlede om at lægge afstand til vor landsmand. Sprogets værste gloser blev taget i brug mod 61 årige Kai Lundstrøm Pedersen.

Det anfægtede tilsyneladende ikke nogen, at eksperter kaldte det en vanvittig dom. Tværtimod blev juraprofessor Eva Smith i kommentarer på DR Nyheder kaldt et svin, og dét med store bogstaver. Vi danskerne var i fuld gang med noget vi er rigtig gode til; At pisse på fagkundskaben og udstøde og sparke på dem der ligger ned.

Jeg ville ønske, vi var bedre til i stedet at stille kritiske spørgsmål og vende tingene lidt på hovedet. Hvorfor kaldes manden eksempelvis for sexterrorist? Det kalder vi jo ikke engang voldtægtsforbrydere!

Og bør vi ikke være mere forbeholdne overfor det amerikanske retssystem? Vi ved jo, at det af og til går helt over gevind. Som i barnevogns-sagen fra New York. Og “sagen” mod Camilla Broe bør også vi skam også have in mente.

Der kan være sund fornuft i nøgternt at checke lidt op på substansen i stedet for blindt at hetze mod den dansker der nu skal sidde beg tremmer resten af sit liv…

Kansas City Star fortæller, at dommeren som svar på forsvarerens anmærkning om at forbrydelsen i Danmark højst ville give seks års fængsel, siger at Danmark efter hans mening ikke tager sager som disse seriøst nok.

Han glemmer så, at dansk politi hjalp amerikanerne med opklaringen af sagen, og han er åbenbart heller ikke klar over, at vi er med up front i den internationale politiindsats mod børneporno.

Det ser desværre ud til, at dommeren har dømt på baggrund af en fordom om, at vi her til lands er useriøse når det gælder de pædofiles kriminalitet.

Hvad jeg selv mener, randrusianeren skulle have haft?
3-4 måneders ubetinget fængsel i Danmark ville nok have været ret og rimeligt.

torsdag den 24. november 2011

Souvenir #3

Foto: National Maritime Museum

I fredags var der executive council meeting i FEIEA, og paraplyorganisationens president Steve Doswell havde valgt et særligt fint mødelokale, i Queen’s House, hvor vi sad omgivet af ældgamle malerier. Henrik og jeg sad lige ved siden af dette store, fantastiske skilderi, som bærer titlen “Battle of the Sound”.

Det er malet af Willem van de Velde den Ældre. Jeg troede først det viste den danske flåde der får læsterligt mange tæsk: splitflagene på skibene ser jo ud som dannebrog, og i baggrunden til højre anes Kronborg Slot. Men nu ved jeg, at maleriet i virkeligheden forestiller svenske skibe, der bliver slået til plukfisk – af hollænderne!

Vi danskere havde nemlig ikke så meget at skulle have sagt, dengang i 1658. Svenskerne havde besat København og sat stop for de udenlandske handelsskibe. Det var derfor, Holland havde sendt sin flåde herop, under Lieutenant-Admiral Jan van Wassenaer. Det handlede ganske enkelt om at beskytte de hollandske handelsinteresser, og her kommer blandt andet krigsskibet “Halve Maan” ind (midt) i billedet.

Kunstneren var selv tilstede, så det sort-hvide maleri er faktisk en øjenvidneskildring af begivenhederne. Holland vandt en stor sejr, og resultatet blev at de svenske tropper måtte opgive belejringen af København, og den vigtige handelsrute gennem sundet var atter open for business.

Og her sad vi så fra Danmark, Tyskland, Belgien, Tjekkiet, Rumænien, Portugal, Italien og Storbritannien og forberedte os på næste års Grand Prix i intern europæisk kommunikation.

Fra museumsbutikken havde Steve skaffet kalendere med reproduktioner af maritime skilderier, som dem der hang omkring os i mødelokalet. Van der Veldes er desværre ikke udvalgt til The Sea Calendar 2012 – men jeg synes ikke I skal snydes for det smukke syn.

søndag den 18. september 2011

Røv og nøgler

Foto: Stig-Åke Jönsson / Øresundsbron

Dansk Folkeparti stillede krav om permanent grænsekontrol for at gå med til den nu afgående regerings halvering af dagpengeperioden fra 4 til 2 år, samt en kraftig forringelse af efterlønnen.

Der var faktisk ingen grænser for hvad Pia ville give af indrømmelser for at få sin permanente grænsekontrol, som partiet mente ville sætte en stopper for “østeuropæiske tyvebander”…

Man tænkte ikke på, hvordan kravet skulle kunne gennemføres indenfor rammerne af EU og Schengen-reglerne. Bare VK sagde ok til den permanente grænsekontrol, så skrev DF gladeligt under på regeringens tiltag, selv om det i høj grad vil ramme deres egne vælgere.

Vi var godt nok nogle stykker, der undrede os over, hvordan pokker Danmark ville indføre grænsekontrol på den svenske side af Øresundsbroen. Det hang jo ikke sammen. Skulle alle biler i samtlige elleve vognbaner krydse ind mellem hinanden for at stoppe op og hilse på danske toldere ude i vejkanten?

Vi har i borgerretsorganisationen DNM stillet en række spørgsmål til myndighederne, og nu foreligger der svar i Brev fra SKAT København, som har det overordnede ansvar.

Det ligger helt fast, at DF ikke har fået sit krav om grænsekontrol opfyldt. Permanent er den absolut ikke, og der er ingen kontrol af mennesker, kun varer. Varer som de danske toldere oplyser at de ikke kan beslaglægge, men kun tage i forvaring, og kun mod behørig kvittering.

Dansk Folkeparti er blevet taget med bukserne nede – de har fået røv og nøgler for at gøre livet surt for de langtidsledige og de nedslidte. Utroligt, at det stadig kan være Danmarks tredjestørste parti.

torsdag den 4. august 2011

Aeroe

Foto: Jørgen Abelsen

Vi besøger en god ven i weekenden. Han er kendt som lidt af en tyr her på sitet, men lyder navnet Snabel. Og så har han bosat sig i det, man vistnok kalder udkantsdanmark. På Ærø.

Ærø er en rigtig ø. Altså ikke en, der hænger sammen med resten af landet med broer. Ærø er helt sin egen, modsat for eksempel Sjælland, der jo er brofast med både Sverige, Fyn, Møn, Falster og Farø.

Vi har ikke været på øen før, men jeg er begyndt at læse Vi, de druknede af Carsten Jensen. Jeg har også været på nettet for yderligere at forberede os på turen.

Det viser sig, at øens avis, Ærø Ugeavis læses af stort set alle på øen. Og sørme om ikke det seneste nummer kan downloades kvit og frit. Vi kan lige nå det sidste af øens jazzfestival, og der åbner en ny fiskerestaurant i Marstal med fine tilbud på alt godt fra havet. Og så udstiller Ærø Fotoklub i Havehuset i byen, som ejendomsmæglerne nogle gange af pladshensyn blot kalder Købing. Der er gratis adgang mellem 13 og 17 fra den 6. til den 12. august 2011.

Og der er også en annonce for en fotobog, hvor Jacques Berg visualiserer, at der er flere ligheder end forskelle, når man sammenstiller Ærø med den lille franske ø Yeu. 128 kroner for 80 sider med tekst, fotos og illustrationer.

En anden nyhed på Ærø er, at Keerth’s Pizzaria stopper for udbringning, indtil de har lært geografien bedre at kende. Jeg citerer: Da vi ikke kender stedet så godt endnu, har vi lidt svært ved at bringe maden ud til jer før den bliver kold, og det er jo eller ikke rart at sidde med en kold pizza i hånden.

lørdag den 9. juli 2011

Ærgerlig grænsekontrol

Foto: Kriss Szkurlatowski, Polen

Åh, hvor har hun ret, Stine Bosse:
Det er ærgerligt at se, at vi i Danmark vil selv og tror, vi kan selv, når vi har gode venner lige omkring os, der vil samarbejde. I stedet provokerer vi med symbol-tiltag, som genererer et omdømme-problem af dimensioner.
Jeg kan godt li’ Dagens Citat. Det er langt mere fyndigt og præcist end et andet citat i dagens Politiken om samme emne: Det er fan’me uhyggeligt du, at være spærret ind i Fästung Dänemark i osen fra den indeklemte forhudsforsnævrede højrenationalisme.

Politikens ATS berører emnet leksigalt: Grænsekontrol, se overgangsfænomen.

Men jeg tror ikke balladen om Pias permanente grænsekontrol er ved at tone ud. Alle de andre lande i Schengen-samarbejde bliver ved med at stille spørgsmål om, hvad det er Danmark har gang i.

Specielt svenskerne synes jeg har god grund til at stille spørgsmål. Den danske grænsekontrol foregår jo på svensk jord!

Spørger man Skat med hvilken hjemmel, Danmark bevogter grænsen i Sverige, henviser etaten til en dansk-svensk bekendtgørelse fra 2000.

Men aftalen giver Sverige en klar mulighed for at sige nej til at have danske toldere ved broens betalingsanlæg, når der ikke er nogen ordentlig grund til deres tilstedeværelse. Sverige kan såmænd helt opsige aftalen fra Stavads tid, hvis de har lyst.

Så lille Danmark, hvad nu? Vil du opsætte grænsebomme midt på Øresundsbroen, eller vil du komme til fornuft og ikke provokere gode venner?

I Dansk-Nordisk Modstandsbevægelse stiller vi spørgsmålet: Er den permanente grænsekontrol lovlig håndteret?

onsdag den 15. juni 2011

Grænsebom

Foto: Benjamin FL, Tyskland

Søren Pind og Pia Kjærsgaard dømmer Marlene Wind ude. Hun er færdig, siger Dansk Folkepartis leder. Men er hun nu også det?

Marlene Wind er EU ekspert og professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Og så er hun en god formidler af sit stof. Det er derfor, medierne bruger hende i den verserende sag om grænsekontrol.

Marlene Wind har blandt andet peget på, at der er stor forskel på den engelske og den danske udgave af den grænseaftale, der er indgået mellem regeringen og DF. I den engelske version til EU-komissionen siger man, at det blot drejer sig om lidt harmløs toldkontrol i ny og næ, men i den danske er der skitser over helt nye anlægsarbejder ved grænseovergangene.

Der bliver båse til bilisterne, som bliver nødt til at bremse helt op og køre zig-zag, inden de kan fortsætte ind på dansk territorium. Regeringen taler altså med to tunger. Selv Jyllands-Posten fastslår dette faktum.

Danmarks Radio og TV2 vil naturligvis ignorere Pia & Pinds udfald mod Marlene Wind. At hendes analyser ikke behager magteliten, er sådan set kun et plus. Hun skal blot blive endnu mere konkret og udlægge for seerne, hvorfor DF grænseaftalen karambolerer med Schengen-samarbejdet, og hvorfor den gør vores naboer så vrede.

Iøvrigt ved jeg noget, som Pia Kjærsgaard nok ikke er klar over: Den gode gamle dannebrogsfarvede grænsebom er stadig i brug! Den er genbrugt som bænk, hvorpå enhver unionsborger helt ukontrolleret kan sidde og nyde det sønderjyske landskab.

onsdag den 30. marts 2011

Jävla danska polis

Foto: "Ddrccl", Canada

Dansk politi er kommet i modvind, fordi politiet vil se pas, når de i toget fra Malmø møder svenskere hvis teint er lidt mørkere end de fleste skandinavers.

Venstre og Dansk Folkeparti synes det er helt fint, men jeg kan godt forstå at anderledes udseende svenskerne bliver sure.

Vores politi skal altid opføre sig fuldstændig korrekt. Betjentene er jo immervæk bevæbnede, og det er vigtigt at reglerne bliver fulgt til punkt og prikke.

Fakta er, at Danmark er del af Den Nordiske Pasunion, og så skal svenskere ikke vise pas. Det er godt at Konservative kræver pasunionen overholdt, men partiets integrationsordfører Naser Khader fedter sig alligevel ud på et sidespor, når han siger politiet istedet kan kræve anden billedlegitimation som for eksempel kørekort.

Sagen er, at svenskere ikke behøver at vise noget som helst! De kan frit rejse ind i Danmark, og det betyder ikke noget hvordan de ser ud.

Se på billedet. Lad os antage at denne person er svensker. Så er der ingen problemer, hun skal være velkommen. Danmark behøver ikke vide mere.

Men fordi hun ser ud som hun gør, vil politiet altså gerne vide, om hun er illegal indvandrer eller terrorist. Hun ser "usvensk" ud, og skal ergo have pas med til Danmark. Som om det er noget, man kan sige noget om udfra udseendet!

Må jeg stilfærdigt minde om, at 1800-tallets teorier om at man ud fra udseende og opmåling af kraniet kan fastslå, om et menneske er okay eller homo criminalis, forlængst er arkiveret lodret.

Der skal ikke vises svensk pas i toget fra København M, basta! Hvis politiet ikke er enig, så kan det være, at hun vil være så elskværdig at udtale sætningen i overskriften på letforståeligt svensk – så har politiet fået mere end rigelig dokumentation for at den farvede svensker kan fortsætte sin togrejse videre ind mod Hovedbanegården.

tirsdag den 1. marts 2011

Kapringen i Det Indiske Ocean

Foto: Steve Curzon, Storbritannien

Ovenpå den sørgelige nyhed om at et dansk sejlskib er kapret af pirater har jeg surfet på nettet for at finde flere oplysninger.

Familiens blog Jordenrundt.info er midlertidigt nede, og på alle fotos i forbindelse med mediernes omtale af sagen, er både båd og besætning sløret. Men Bådmagasinet bringer et foto hvor båden ikke er sløret, og i en reportage der ligger som pdf på dette site ses familien tydeligt. Begge steder kan man se et stort logo på skibet.

Det logo har jeg set før, da jeg var med i dommerkomiteen i sidste års FEIEA Grand Prix i Wien. En løve og bogstaverne ING – det er en stor hollandsk bank.

Kan det tænkes, at de somaliske pirater også har genkendt logoet og kapret båden i formodning om at der dermed måtte være en oplagt mulighed for en stor løsesum?

Jeg ved det ikke, men jeg tror ikke billedet af piraterne som rene uvidende desperadoer i små plimsollere holder. Det er derimod professionelle somaliske kriminelle, og jeg håber inderligt at det lykkes at få befriet de danske gidsler.

mandag den 22. november 2010

Protest

Foto: Klart budskab på regnvåd asfalt på Enghave Plads

Gammeltoft-Hansen protesterede højlydt, og Information måtte bringe en rettelse: Det hedder ikke Malmø-finten, sådan som avisen har skrevet. Det rigtige navn er Sveriges-løsningen, og det har det været siden Torben Wilken og jeg i 2002 i Fællessalen på Christiansborg gjorde rede for hvordan de fælles europæiske borgerrettigheder sikrer at vi som danskere kan gifte os med den vi elsker.

Er du dansker, og vil have familiesammenføring til din udenlandske ægtefælle, får du afslag. Sådan er reglerne strikket sammen af regeringen og Dansk Folkeparti: Kun i sjældne tilfælde (f.eks. hvis din mor hedder dronning Margrethe) kan du og din udenlandske ægtefælle få lov at bo og leve sammen i Danmark. Altså efter de nationale regler, som stadig ikke lever op til EU Opholdsdirektivet som de skal.

Pointsystemet er selvfølgelig heller ikke lovligt. Det er pis og papir. Både det VKO vil have flertal for, og det SSF har fundet på. Det holder ikke. Det falder til jorden.

Vi vil opleve at et flertal i Folketinget vedtager pointsystemet – hvorefter Europa-Kommissionen går ind og skyder hele lortet ned. Man kan ikke lovgive mod Grundloven, og da slet ikke forbryde sig mod vores helt grundlæggende elementære borgerrettigheder.

Derfor protesterer danskerne. Tænk at Danmarks MFere vil pisse på deres egne landsmænd med et pointsystem der er grundlovsstridigt. Det er flovt. Fandeme flovt.

onsdag den 17. november 2010

Paradoks

Foto: sticktostyle.dk

En muhammedaner må sgu føle
det er mega paradoksalt

at han kan være pæredansk og
helt vildt rigtigt integreret

ved at æde vor citronhalvmåne
af musselmalet porcelæn

fredag den 12. november 2010

Bare bryster

Foto: "Ejdzej", Polen

Dansk Folkeparti vil have bare bryster med i den film, udlændinge skal se for at kunne bestå indvandringsprøven. Det slår Peter Skaarup fast i Jyllands-Posten.

Bare bryster er åbenbart indbegrebet af frisind og dansk kultur. Stærkt religiøse udlændinge skal i hvert fald forstå, at i Danmark er kvinderne på stranden topløse, og den dresscode har muslimerne bare at indordne sig.

Hvor fanden er vi henne? Hvad tænker de på i Dansk Folkeparti? – I Danmark har vi frihed til at vælge – og vælge fra. Danske strandsild vælger selv om de blotte bryster, og strandløver vælger selv om de vil glo.

Jeg har personligt ikke noget imod at se på bryster. Men jeg vil ved Gud ikke tvinge andre til også at gøre det. Det er jo et frit land, vi lever i.

Iøvrigt tror jeg Dansk Folkeparti ikke er fulgt med tiden. Det er vist ikke længere så naturligt dansk at sole bryster på stranden. Men jeg skal skam gerne undersøge sagen nærmere når det igen engang bliver sommer her omkring Øresund.

torsdag den 4. november 2010

Ytringsfrihed


Statsministeren har blankt afvist Pia Kjærsgaards forslag om at forbyde parabolantenner i de boligkvarterer DF kalder indvandrerghettoer. På pressemødet i går sagde han: – Et generelt forbud mod paraboler er ikke i overensstemmelse med grundloven eller Venstres frihedsidealer.

Bemærk venligst; Grundloven. Et forbud mod de iøvrigt internationale og seriøse tv-kanaler Al-Jazeera og Al-Arabiya bryder grundloven. Hvad siger Pia mon til det?

– Det med Grundloven er ofte bare noget, vi siger. Siger Pia. Men det passer ikke. Alle MFere har sågar deres egen lille ceremoni med champagne og kransekage, når de efter et folketingsvalg højtideligt skriver under på at de vil overholde grundloven.

Er det bare mundsvejr når det kommer fra ledelsen i Dansk Folkeparti? Ja, det er det. Pia Kjærsgaard vil fortsat, endda også i sin grundlovstale, kræve censur i det danske mediebillede.

Hvad mon vælgerne siger til det?

onsdag den 22. september 2010

Fede løgne

Foto: Hans Thoursie, Sverige

Det var en fed løgn da Pia Kjærsgaard tilkendegav at hun ikke ville kalde Sverigedemokraterne et søsterparti, for som hun sagde: Så godt kender vi ikke hinanden endnu.

Faktum er imidlertid at Dansk Folkeparti i årevis har rådgivet og hjulpet Sverigedemokraterne til at fremstå bedre overfor vælgerne, på trods af SDs nynazistiske ophav. Partiets udenrigsordfører Søren Espersen bekræfter historien overfor Politiken: Højreradikalt parti fik opskrift fra Dansk Folkeparti

Det er også en fed løgn, at det svenske valgsystem er udemokratisk. De svenske og danske systemer ligner hinanden til forveksling, med tillægsmandater, kredsmandater osv. Eneste reelle forskel er, at hvor man i Danmark skal samle 20.000 underskrifter for at blive opstillingsberettiget, kan man i Sverige uden videre melde sig klar til valg. Og så kan man i Sverige nøjes med at tage en stemmeseddel fra sit foretrukne parti i stedet for en alenlang en med samtlige kandidater på, eller man kan tage en blank stemmeseddel i stemmelokalet og på den i boksen skrive hvem man stemmer på.

Det er også en fed løgn at en ung Sverigedemokrat blev overfaldet i sit hjem af to personer med "et arabiskklingende sprog" som havde ridset et hagekors i hans pande. Politiets retsmedicinere har fastslået at manden selv snittede sig med en hobbykniv. Det kan man også læse i Politiken: Sverigesdemokrat skar selv hagekors i panden

Men nu er det for sent. Sandheden om Sverigedemokraterne kom ikke frem i tide, og nu har de tiltusket sig 20 sæder i Riksdagen. Fremmedfjendske og ubrugelige kan SD nu sidde og fede den, som små kloner af DF.