Foto: “Dcubillas”, Spanien |
Det er forstemmende, at vi nu igen skal trækkes med en konflikt, fordi der på den ene side er en masse muslimer som i troens navn føler sig krænkede, og fordi der på den anden side er en masse ikke-muslimer som i ytringsfrihedens navn føler at de religiøse forestillinger skal udfordres.
Jeg har nok et ben i hver lejr. For jeg mener jo folk må tro på hvad de vil. Men jeg mener også, folk skal have lov til at sige, tegne og fotografere hvad de synes.
Desværre er det langt fra alle mennesker der kan leve med både ytrings- og religionsfrihed. Derfor går det galt rundt omkring i verden; I forgårs blev USA's ambassadør og tre embedsmænd i Banghazi i Libyen dræbt på grund af en åbenbart blasfemisk amerikansk amatørfilm.
Attentatet er fuldstændig hul i hovedet, og de fleste libyere er da også kede af, hvad der er sket. For dem var ambassadøren en ven.
Jeg vil i de kommende dage blogge nogle Muhamedbilleder. Ikke billeder af profeten, men derimod nogle fotos hvor islam og danske kultur er tørnet sammen – hvis man partout vil se snævert på det. Men der er skam også plads til et bredere perspektiv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar