Foto: Leigh Hennessy Robson, USA |
Vi kender historien, har hørt den så mange gange; De kom til Danmark dengang det var opgangstider, hvor alting blomstrede og der var nok at lave. Men nu har vi så problemet.
Ja, hvad taler vi om? Hoben, eller hyben? Det kan næsten komme ud på ét. Vi slipper aldrig af med hverken dem eller det igen. Og deres historier er ens, der er faktisk kun en tidsforskydning til forskel.
I 1950erne blev danskerne for alvor vilde med sommerhuse. Et sandt byggeboom gik igang langs vores kyster, alle skulle ha’ sig sådan en feriebolig nær sand og vand. Det kunne kun gå for langsomt med de store sommerhusudstykninger. Nu skulle vi danskere rigtig ud og nyde livet på de sandede kystjorde, som før havde stået nærmest ubenyttede hen.
Så langt, så godt. Men Gud, hvor var naturen kedelig at se på for en bikiniklædt bybo. Blå, hvid og vissengrøn. Hav, klitter og marehalm. Det skulle der gøres noget ved.
Op med flagstænger og dannebrog, flade ud til græsplæner og finde noget farverigt til miljøets forskønnelse. Det er her, Rynket Rose for alvor får sin opblomstring. De første blev indført fra det nordøstlige Asien som prydplanter i 1800-tallet, og nu kommer der fart på.
Store blomster, 6-8 cm i tværmål, som regel røde, sjældnere hvide, kraftig duft og med blomsterblade som krøllet silke. I de glade opturstider er der ingen (natur)grund til at holde igen med bevoksningerne på de mange strandoverdrev.
Nu er vi så blevet (lidt) klogere, men for sent. Rynket Rose er en invasiv art, som sammen med sommerhusfolket truer de oprindelige arters livsbetingelser.
Regeringen sparker Frontlinien.dk igang for at få effektiv kontrol med landskabsukrudtet, men det borgerlige initiativ løber stille og roligt ud i sandet. Og de naturligt hjemmehørende arter som Strand-Mandstro, Blodrød Storkenæb, Gul Evighedsblomst og Strandkål kan ikke klare sig i konkurrencen med Rynket Rose. Det er hele tiden den fremmede, der vinder kampen om lys, plads og næringsstoffer.
– Sådan er det jo, siger vi, og prøver så istedet at italesætte de positive sider:
De er hårdføre og nøjsomme. Se de smukke bomster og de kuppelformede frugter. De er da flotte, de smager rigtig godt og har fem gange flere C-vitaminer end appelsiner. Og de har jo forlængst vundet indpas i vores plantesamfund…
Vi kan sige det lige tosset vi vil. Men vi ved samtidig godt, at de invasive arter ødelægger den internationalt værdifulde og unikke danske kystnatur (for nu at plukke lidt i miljøministerens forord i en otte år gammel pjece). Derfor siger vi også noget andet:
Fuck af. Pak jeres sydfrugter og forduft. Det er på tide I bliver udvasive. Få den der Kæmpe Bjørneklo op af vores offentlige blomsterkasser, og skrub af. Farvel og tak.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar