Viser opslag med etiketten hav. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hav. Vis alle opslag

onsdag den 5. december 2012

I tilfælde af slangebid

Foto: Sias van Schalkwyk, Sydafrika

Det enkle råd er, at du skal betragte det som en forstuvning. Det var en af flere overraskende og interessante oplysninger, Danmarks vistnok eneste ekspert i giftslanger, Arne Redsted kom med til en af efterårets gratis forelæsninger på Konservatorskolen.

Han er en god fortæller, som man både kan se og høre her i et indslag på EPN.dk. Hans comfort zone er havslanger, og en af hans mange historier var om en kvinde i Fjernøsten, som havde sat sin baby i en lille kurv på stranden, mens hun samlede muslinger. Pludselig begyndte babyen at græde hjerteskærende. Det lille barn havde desværre grebet ud efter en havslange, og nu kunne kvinden se at der var små røde prikker på armen efter slangens små hugtænder.

Kvinden tog sit sjal og viklede det omkring sit barns arm, der hvor slangen havde bidt. Og hastede så til hospitalet. Barnet overlevede heldigvis med den rigtige serum – fordi sjalet havde forsinket giftens virkning.

Men man skal ikke stramme for hårdt til, så det helt stopper blodomløbet. En amerikansk faldskærmssoldat var i en junglekrig blevet bidt i benet af en slange, og havde så bundet et stykke stof så stramt under knæet, at foden nogle døgn efter var blevet helt sort, og lægerne var nødt til at sætte hele underbenet af. Det blev iøvrigt aldrig fastslået hvad det var for en slange, og om den rent faktisk var giftig.

Billedet af soldaten da han nåede frem til lazarettet vil for altid erindre mig om, at man ikke skal panikke eller stramme forbindingen alt for hårdt til.

Og så fortalte Arne, at giftslanger langt fra altid injicerer gift, når de hugger. Ni ud af ti gange nøjes de med et tørt bid.

Det bedste råd mod at blive bidt af en giftslange, er at lade være med at gå hen til den, endsige forsøge at samle den op. Mange mennesker der bliver bidt af slanger, er sådan set selv ude om det. Jeg så engang i fjernsynet en naturvejleder blive bidt af en hugorm. Han ville tage den op, så den kunne blive mærket, men fik ikke ordentligt fat – og haps! Så udstødte han en kraftig ed (selvom bandeord jo er no go på tv), og manden måtte en tur på skadestuen. Hugormens gift er kun dødsensfarlig for mus og frøer, men et bid i hånden er skam ubehageligt nok, og der kommer en smertelig hævelse.

Så pas på med slanger. De er flotte og fascinerende, men det er sikrest at kigge på dem i fjernsynet eller i en zoologisk have. Vil man partout røre de giftige af slagsen, så kan et konserveret eksemplar anbefales.

Hvis en klapperslange rasler med halen, så opfatter jeg det som en alarm, der tydeligt fortæller at man skal skynde sig væk. Men for nogle mennesker virker lyden underligt nok modsat.

Nyhederne fortæller i dag om en mand, der havde smuglet en giftslange med i sin håndbagage på en flyvetur fra Kairo til Kuwait. Desværre slap den fra ham undervejs, og det skabte naturligvis panik ombord på flyet, der måtte nødlande for straks at komme af med den giftige passager.

Slangen var gudhjælpeme et eksemplar af den egyptiske kobra. Den er absolut ikke noget kæledyr, men dog ikke ligeså farlig som den sorte mamba. Den er ekstremt giftig, men faktisk ikke sort, som navnet indikerer. Men det er den eneste slange i verden, som er sort inde i munden.

torsdag den 24. november 2011

Souvenir #3

Foto: National Maritime Museum

I fredags var der executive council meeting i FEIEA, og paraplyorganisationens president Steve Doswell havde valgt et særligt fint mødelokale, i Queen’s House, hvor vi sad omgivet af ældgamle malerier. Henrik og jeg sad lige ved siden af dette store, fantastiske skilderi, som bærer titlen “Battle of the Sound”.

Det er malet af Willem van de Velde den Ældre. Jeg troede først det viste den danske flåde der får læsterligt mange tæsk: splitflagene på skibene ser jo ud som dannebrog, og i baggrunden til højre anes Kronborg Slot. Men nu ved jeg, at maleriet i virkeligheden forestiller svenske skibe, der bliver slået til plukfisk – af hollænderne!

Vi danskere havde nemlig ikke så meget at skulle have sagt, dengang i 1658. Svenskerne havde besat København og sat stop for de udenlandske handelsskibe. Det var derfor, Holland havde sendt sin flåde herop, under Lieutenant-Admiral Jan van Wassenaer. Det handlede ganske enkelt om at beskytte de hollandske handelsinteresser, og her kommer blandt andet krigsskibet “Halve Maan” ind (midt) i billedet.

Kunstneren var selv tilstede, så det sort-hvide maleri er faktisk en øjenvidneskildring af begivenhederne. Holland vandt en stor sejr, og resultatet blev at de svenske tropper måtte opgive belejringen af København, og den vigtige handelsrute gennem sundet var atter open for business.

Og her sad vi så fra Danmark, Tyskland, Belgien, Tjekkiet, Rumænien, Portugal, Italien og Storbritannien og forberedte os på næste års Grand Prix i intern europæisk kommunikation.

Fra museumsbutikken havde Steve skaffet kalendere med reproduktioner af maritime skilderier, som dem der hang omkring os i mødelokalet. Van der Veldes er desværre ikke udvalgt til The Sea Calendar 2012 – men jeg synes ikke I skal snydes for det smukke syn.

lørdag den 22. oktober 2011

Klaphatsmail

Foto: Beng Lim, Singapore

Snydemails er noget fanden har skabt. Selv om indholdet er lidet troværdigt, lader nogen sig alligevel forblænde af udsigten til stor rigdom. Derfor bliver den slags mails ved med at dumpe ind i alverdens indbakker, desværre…

Historien er som regel, at en fjern slægtning, gerne en afdød oberst fra Nigeria, har efterladt en hulens masse dollars – og hvis man lige gider sende sine bankoplysninger og password, så vil en afrikansk advokat sørge for at de mange millioner ryger ind på ens lønkonto. Og det er der så en eller anden klaphat der tror på, indtil han eller hun opdager, at pengestrømmen tværtimod er løbet den modsatte vej og har lænset kontoen.

Men afsendere af snydemails kan skam også selv være klaphatte. Her til morgen fik jeg denne, med en noget weird sætning i emnefeltet: Haster sent familiemedlem midler 
Ordlyden er som følger:
Jeg arbejder med SNS pengeinstitut i Holland. www.snsbank.nl. Du slægtning, der kommer for sent havde nogle uafhentede midler med os. Kontakt mig venligst for mere information eller e-mail til mig med et telefonnummer, jeg kan kalde det. Det er presserende.

Regards 011 44?? 20 3318 3822

Hilsenen kommer fra fru Syv Cora i den hollandske SNS bank, men der er reply to Frank Mills gratis mailkonto, der lige så godt kunne hedde klaphat@gms.com

Man kan tilsyneladende også ringe til et langt nummer med spørgsmålstegn. Jeg skal ikke gøre mig klog på kommunikationsteknologi, men kræver det ikke en smartphone?

torsdag den 11. august 2011

Bølg vel

Foto: Vladimir Fofanov, Rusland

Det blæser lidt i dag, og Ærøfærgerne får bølger med hvide toppe at sejle i. Jeg har besøgt Jørgen i Købing og er på vej tilbage. Færgen vipper lidt, for der er sidevind, eller sidevand, om man vil. Og jeg bølger lidt hen.

Jørgen kan se på bølger, hvor de kommer fra. Engang i Tisvilde faldt han over et foto med Vesterhavsbølger i turistbrochuren. Turistforeningen indrømmede snyderiet, men forstod ikke hvordan han kunne se, at det ikke var Tisvilde-bølger man lokkede folk til byen med.

Der var nemlig ikke nogen landkending på billedet, men bølger har deres egen form og farve, alt efter hvor de er. Og et trænet øje kan sagtens sige om et bølgeskvulp er vestjysk eller nordsjællandsk.

Bølger i Bali er noget helt tredje. Her kommer de så langt væk fra, at der er lange pauser mellem dem. Et stort og bragende bølgebrus – og så et stykke stilhed inden næste bragende bølge vælter sig ind på bredden.

Vandet er stort set det samme fra bølge til bølge, men energien har bølgerne med sig fra det fjerne. Og med den laver de noget der ligner skummet mælk på stranden. I solnedgangen. Der kommer af Jordens drejning væk fra nærmeste stjerne i Mælkevejen.

Som bare er en lille galakse, der ikke er bredere end et par hundred tusind lysår. Engang troede vi Mælkevejen var hele Universet, men nu ved vi bedre. Den er kun en prik. Der er myriader af galakser derude.

Der er flere stjerner end der er sandkorn på Jordens strande. Det er det bølgerne fortæller. Der er også liv og bevægelse meget længere væk. Masser. Det holder simpelthen ikke vand at liv kun findes lige netop her på vores lille blå planet.

Livet opstår. Og forgår. Som bølger. På oceaner af planeter i det koloenorme stjernehav. Millioner milliarder gange er livet levet. Det er historien i dagens blog der nu løber ud i sandet her på World Wide Wave.

søndag den 1. maj 2011

Postkassefyld


Vi har en stor postkasse. En nydelig, hvid en af metal, der snildt kan rumme vores avis og breve med frimærker på. Men der skal så sandelig også være plads til mega meget andet:

For udover Politiken får vi såkaldte gratisaviser: Idag SøndagsAvisen og Sydkysten. Plus et hav af tykke tryksager i tabloid og A4 overstørrelse. Selv på en helligdag vælter det ind med reklamer for ting, vi skal købe købe købe i forretningerne:

Tøjeksperten, Bordershop, El-giganten, Punkt 1, Sony Center, Imerco, Fakta, Maxi Zoo, Telenor, Rema1000, Jysk, jem & fix, Knud Larsen Byggecenter, Netto, Sadolin Farveland, TDC Butik, Expert, Inspiration, SuperBest, Aldi, Matas, ClubMatas, thansen.dk, Vallensbæk stue- og havecenter, Hjem-Is, Silvan, Bauhaus, Lidl, Føtex, Bilka, Ilva – og endelig Aveny, som lokker med ure, guld og brillanter.

Alle de 4-farvede tryksager bliver gransket. Min kæreste tygger hele baduljen grundigt igennem, så husstanden her aldrig går glip af et godt tilbud.

Vores marsvin har længe ytret ønske om et telt. De nyder at komme ud og gnave græs på plænen, når solen skinner. Men! – Nuggi og Chokoline er også forbrugerdyr, og kan næsten ikke leve uden passende campingudstyr.

Spørgsmålet er så, om kræene ønsker sig et todyrs-telt, eller om vi skal af med en hund…

tirsdag den 24. marts 2009

Himmel og hav



Jeg har uden at tænke over det to gange lavet en blog med samme overskrift. Nemlig Hop i havet for elleve dage siden, og Hop i havet tilbage i 2007 hvor Danmarks Akvarium den 16. juni inviterede til studier af smådyr i bølgen blå.

Nu var jeg så lige ved at gøre det igen: genbruge en overskrift. Men denne blog handler om noget helt andet end den skarpe Blå blog i forlængelse af Minglers oktobermøde sidste år.

Denne blog er anderledes rund, og handler om dagens skyfri himmel. Den starter med at jeg gerne vil fotografere den. Og sende tankerne til tops…

Fotoet skal præcis være af den skyfri himmel. Der skal ikke være noget andet i søgefeltet, som der ellers oftest er: – en bjerg- eller trætop, – en fugl eller et fly, –en sky eller noget af en skyskraber – eller en drage eller bold eller noget helt niende.

For det behøves jo ikke. Man kan alligevel godt se, at det er himlen, og ikke bare en kedelig blå flade. Jeg ved egentlig ikke hvorfor: måske er der en særlig opacitet over himlen, som kun kan føles ude i det blå?

Eller måske er der i atmosfæren en særlig luftighed, som ikke kan gengives med hverken olie-, akryl eller vandfarver? Det må jeg huske at spørge min ven Svanholm om, næste gang vi ses.

Det er da et interessant spørgsmål…

søndag den 2. marts 2008

Farfars skibbrud

Foto: B. Hsieh, USA


Farfar var sømand da han var ung, men han har ikke fortalt så meget fra den tid. Alligevel husker jeg en historie, som er svær at greje:

Han fortalte om engang han sejlede med en dhow i det Kinesiske Hav. Pludselig blæste det op til storm, og himmel og hav gik i ét. Det blev værre og værre, og snart befandt skibet sig midt i en voldsom orkan. Masten knækkede som en tændstik, og besætningen var for alvor i havsnød.

Skibet tog vand ind, var stort set umuligt at manøvrere, og situationen så virkelig sort ud.

Halvdelen af søfolkene kastede sig ned på dækket og tryglede og bad for deres liv, mens farfar sammen med den anden halvdel kæmpede alt hvad de havde lært. Hev og flåede i sejlene, surrede løsrevne dele fast, tætnede hvor der var sprunget læk.

Mirakuløst lykkedes det at få skibet i havn. Farfar og hans kammerater reddede livet. Mod alle odds.

Farfar spurgte så sit barnebarn, hvem jeg mente havde gjort det rigtige. Dem der bad for deres liv, eller dem der fór rundt og fik skibet flot?

Jeg har sådan set aldrig været i tvivl om, at det er mennesker der tager ansvar og gør deres bedste, som er afgørende for om noget lykkes eller ej. Men farfar gav ikke selv noget direkte svar på sit spørgsmål.

Han sagde bare, at uden Guds hjælp var det sgu aldrig gået…