Viser opslag med etiketten sverige. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sverige. Vis alle opslag

tirsdag den 22. maj 2012

Miniatyr

Foto: Kungahuset.se

Jeg har tidligere harceleret over de kongeliges ordner og medaljer til mindreårige. Og jeg mener stadig det er noget fis. Det er ganske enkelt tosset at dekorere børn, bare fordi de er med til en fest og har blåt blod i årerne.

Men godt design kan gøre meget. Og svenskerne har fundet en smart løsning, nu hvor Prinsesse Estelle er både døbt og dekoreret.

Den lille svenske tronfølger har ovenpå sin barnedåb fået Sveriges fineste orden af morfar. Velsagtens lige nu en hadegave for sådan en lille størrelse, der hellere vil have bryst og pivedyr.

Men heldigvis følger der som regel en miniature med, når man får overrakt sin orden. Altså en lilleput udgave, for god ordens skyld. Så kan man nøjes med et diskret vedhæng, i stedet for at gå rundt med en stor tung ting i ædelmetal og ligne en stor blærerøv.

Den fine svenske miniatyr er rigtig sød og godt strikket sammen. Dåbsbarnet kan fra nu af føre sig frem med en anderledes ‘hosebåndsorden’: Prinsessan Estelles Serafimerorden, miniatyr.

onsdag den 4. april 2012

Kundevogn 5782


Sverige har masser at byde på, og sørme om ikke det lykkedes min kæreste at lokke mig med til en helt særlig seværdighed: Gekås Ullared.

For mig at se er det mere sært end særligt, men for kæresten og hendes søster Rie er det super! Vi taler om et gigantisk indkøbscenter, med tilhørende campingplads. Jo, sgu! En slags ferieparadis for hr og fru Sverige, hvor farmand kan sidde ved et fyrretræ og tylle starköl mens lillemor shopper igennem dagen lang til besnærende lavpriser.

Det er tydeligvis en kæmpesucces. Der er ikke andet i Ullared end indkøbsmuligheder. Gekås er flagskibet, men “byen” rummer også en snes andre outlet butikker med fx sko og pynteting. Et eldorado for kvinder.

Vi var tre voksne og to børn i konfirmandstørrelsen, der inde i flagskibet parkerede de store indkøbsvogne i kundevognsparkeringen på første sal og tog elevatoren op til restauranten. Her fik vi smagfuld svensk husmandskost med drikkelse og dessert til kun 304 svenske kroner, der som bekendt kun er 87 øre værd stykket. Og sådan er det hele vejen igennem: Det er billigt.

Og megastort. Vi aftalte at mødes ved kasse 30 klokken 19. Der er 60 bemandede kasser, med ekstra brede bånd og høje kanter, og der bliver virkelig råshoppet. Tøserne trissede flere kilometer rundt og fandt de underligste ting. Det var lige før en støvsuger med fire slanger røg i vognen – men har man egentlig brug for en specialdesignet affugter til to par sko, når krøllet avispapir natten over hidtil har klaret de små problemer med vådt fodtøj?

Nå, nu skal jeg ikke sidde og blogge mere om Ullared. Vi mangler bulgur, lige dét fik vi ikke købt med os hjem fra Sverige. Så nu må jeg lige cykle ned i den fra nu af undseelige Føtex. Når man som mig har besøgt shoppernes mekka Gekås, synes enhvert andet supermarked småt.


torsdag den 24. november 2011

Souvenir #3

Foto: National Maritime Museum

I fredags var der executive council meeting i FEIEA, og paraplyorganisationens president Steve Doswell havde valgt et særligt fint mødelokale, i Queen’s House, hvor vi sad omgivet af ældgamle malerier. Henrik og jeg sad lige ved siden af dette store, fantastiske skilderi, som bærer titlen “Battle of the Sound”.

Det er malet af Willem van de Velde den Ældre. Jeg troede først det viste den danske flåde der får læsterligt mange tæsk: splitflagene på skibene ser jo ud som dannebrog, og i baggrunden til højre anes Kronborg Slot. Men nu ved jeg, at maleriet i virkeligheden forestiller svenske skibe, der bliver slået til plukfisk – af hollænderne!

Vi danskere havde nemlig ikke så meget at skulle have sagt, dengang i 1658. Svenskerne havde besat København og sat stop for de udenlandske handelsskibe. Det var derfor, Holland havde sendt sin flåde herop, under Lieutenant-Admiral Jan van Wassenaer. Det handlede ganske enkelt om at beskytte de hollandske handelsinteresser, og her kommer blandt andet krigsskibet “Halve Maan” ind (midt) i billedet.

Kunstneren var selv tilstede, så det sort-hvide maleri er faktisk en øjenvidneskildring af begivenhederne. Holland vandt en stor sejr, og resultatet blev at de svenske tropper måtte opgive belejringen af København, og den vigtige handelsrute gennem sundet var atter open for business.

Og her sad vi så fra Danmark, Tyskland, Belgien, Tjekkiet, Rumænien, Portugal, Italien og Storbritannien og forberedte os på næste års Grand Prix i intern europæisk kommunikation.

Fra museumsbutikken havde Steve skaffet kalendere med reproduktioner af maritime skilderier, som dem der hang omkring os i mødelokalet. Van der Veldes er desværre ikke udvalgt til The Sea Calendar 2012 – men jeg synes ikke I skal snydes for det smukke syn.

søndag den 18. september 2011

Røv og nøgler

Foto: Stig-Åke Jönsson / Øresundsbron

Dansk Folkeparti stillede krav om permanent grænsekontrol for at gå med til den nu afgående regerings halvering af dagpengeperioden fra 4 til 2 år, samt en kraftig forringelse af efterlønnen.

Der var faktisk ingen grænser for hvad Pia ville give af indrømmelser for at få sin permanente grænsekontrol, som partiet mente ville sætte en stopper for “østeuropæiske tyvebander”…

Man tænkte ikke på, hvordan kravet skulle kunne gennemføres indenfor rammerne af EU og Schengen-reglerne. Bare VK sagde ok til den permanente grænsekontrol, så skrev DF gladeligt under på regeringens tiltag, selv om det i høj grad vil ramme deres egne vælgere.

Vi var godt nok nogle stykker, der undrede os over, hvordan pokker Danmark ville indføre grænsekontrol på den svenske side af Øresundsbroen. Det hang jo ikke sammen. Skulle alle biler i samtlige elleve vognbaner krydse ind mellem hinanden for at stoppe op og hilse på danske toldere ude i vejkanten?

Vi har i borgerretsorganisationen DNM stillet en række spørgsmål til myndighederne, og nu foreligger der svar i Brev fra SKAT København, som har det overordnede ansvar.

Det ligger helt fast, at DF ikke har fået sit krav om grænsekontrol opfyldt. Permanent er den absolut ikke, og der er ingen kontrol af mennesker, kun varer. Varer som de danske toldere oplyser at de ikke kan beslaglægge, men kun tage i forvaring, og kun mod behørig kvittering.

Dansk Folkeparti er blevet taget med bukserne nede – de har fået røv og nøgler for at gøre livet surt for de langtidsledige og de nedslidte. Utroligt, at det stadig kan være Danmarks tredjestørste parti.

lørdag den 9. juli 2011

Ærgerlig grænsekontrol

Foto: Kriss Szkurlatowski, Polen

Åh, hvor har hun ret, Stine Bosse:
Det er ærgerligt at se, at vi i Danmark vil selv og tror, vi kan selv, når vi har gode venner lige omkring os, der vil samarbejde. I stedet provokerer vi med symbol-tiltag, som genererer et omdømme-problem af dimensioner.
Jeg kan godt li’ Dagens Citat. Det er langt mere fyndigt og præcist end et andet citat i dagens Politiken om samme emne: Det er fan’me uhyggeligt du, at være spærret ind i Fästung Dänemark i osen fra den indeklemte forhudsforsnævrede højrenationalisme.

Politikens ATS berører emnet leksigalt: Grænsekontrol, se overgangsfænomen.

Men jeg tror ikke balladen om Pias permanente grænsekontrol er ved at tone ud. Alle de andre lande i Schengen-samarbejde bliver ved med at stille spørgsmål om, hvad det er Danmark har gang i.

Specielt svenskerne synes jeg har god grund til at stille spørgsmål. Den danske grænsekontrol foregår jo på svensk jord!

Spørger man Skat med hvilken hjemmel, Danmark bevogter grænsen i Sverige, henviser etaten til en dansk-svensk bekendtgørelse fra 2000.

Men aftalen giver Sverige en klar mulighed for at sige nej til at have danske toldere ved broens betalingsanlæg, når der ikke er nogen ordentlig grund til deres tilstedeværelse. Sverige kan såmænd helt opsige aftalen fra Stavads tid, hvis de har lyst.

Så lille Danmark, hvad nu? Vil du opsætte grænsebomme midt på Øresundsbroen, eller vil du komme til fornuft og ikke provokere gode venner?

I Dansk-Nordisk Modstandsbevægelse stiller vi spørgsmålet: Er den permanente grænsekontrol lovlig håndteret?

onsdag den 30. marts 2011

Jävla danska polis

Foto: "Ddrccl", Canada

Dansk politi er kommet i modvind, fordi politiet vil se pas, når de i toget fra Malmø møder svenskere hvis teint er lidt mørkere end de fleste skandinavers.

Venstre og Dansk Folkeparti synes det er helt fint, men jeg kan godt forstå at anderledes udseende svenskerne bliver sure.

Vores politi skal altid opføre sig fuldstændig korrekt. Betjentene er jo immervæk bevæbnede, og det er vigtigt at reglerne bliver fulgt til punkt og prikke.

Fakta er, at Danmark er del af Den Nordiske Pasunion, og så skal svenskere ikke vise pas. Det er godt at Konservative kræver pasunionen overholdt, men partiets integrationsordfører Naser Khader fedter sig alligevel ud på et sidespor, når han siger politiet istedet kan kræve anden billedlegitimation som for eksempel kørekort.

Sagen er, at svenskere ikke behøver at vise noget som helst! De kan frit rejse ind i Danmark, og det betyder ikke noget hvordan de ser ud.

Se på billedet. Lad os antage at denne person er svensker. Så er der ingen problemer, hun skal være velkommen. Danmark behøver ikke vide mere.

Men fordi hun ser ud som hun gør, vil politiet altså gerne vide, om hun er illegal indvandrer eller terrorist. Hun ser "usvensk" ud, og skal ergo have pas med til Danmark. Som om det er noget, man kan sige noget om udfra udseendet!

Må jeg stilfærdigt minde om, at 1800-tallets teorier om at man ud fra udseende og opmåling af kraniet kan fastslå, om et menneske er okay eller homo criminalis, forlængst er arkiveret lodret.

Der skal ikke vises svensk pas i toget fra København M, basta! Hvis politiet ikke er enig, så kan det være, at hun vil være så elskværdig at udtale sætningen i overskriften på letforståeligt svensk – så har politiet fået mere end rigelig dokumentation for at den farvede svensker kan fortsætte sin togrejse videre ind mod Hovedbanegården.

mandag den 22. november 2010

Protest

Foto: Klart budskab på regnvåd asfalt på Enghave Plads

Gammeltoft-Hansen protesterede højlydt, og Information måtte bringe en rettelse: Det hedder ikke Malmø-finten, sådan som avisen har skrevet. Det rigtige navn er Sveriges-løsningen, og det har det været siden Torben Wilken og jeg i 2002 i Fællessalen på Christiansborg gjorde rede for hvordan de fælles europæiske borgerrettigheder sikrer at vi som danskere kan gifte os med den vi elsker.

Er du dansker, og vil have familiesammenføring til din udenlandske ægtefælle, får du afslag. Sådan er reglerne strikket sammen af regeringen og Dansk Folkeparti: Kun i sjældne tilfælde (f.eks. hvis din mor hedder dronning Margrethe) kan du og din udenlandske ægtefælle få lov at bo og leve sammen i Danmark. Altså efter de nationale regler, som stadig ikke lever op til EU Opholdsdirektivet som de skal.

Pointsystemet er selvfølgelig heller ikke lovligt. Det er pis og papir. Både det VKO vil have flertal for, og det SSF har fundet på. Det holder ikke. Det falder til jorden.

Vi vil opleve at et flertal i Folketinget vedtager pointsystemet – hvorefter Europa-Kommissionen går ind og skyder hele lortet ned. Man kan ikke lovgive mod Grundloven, og da slet ikke forbryde sig mod vores helt grundlæggende elementære borgerrettigheder.

Derfor protesterer danskerne. Tænk at Danmarks MFere vil pisse på deres egne landsmænd med et pointsystem der er grundlovsstridigt. Det er flovt. Fandeme flovt.

onsdag den 22. september 2010

Fede løgne

Foto: Hans Thoursie, Sverige

Det var en fed løgn da Pia Kjærsgaard tilkendegav at hun ikke ville kalde Sverigedemokraterne et søsterparti, for som hun sagde: Så godt kender vi ikke hinanden endnu.

Faktum er imidlertid at Dansk Folkeparti i årevis har rådgivet og hjulpet Sverigedemokraterne til at fremstå bedre overfor vælgerne, på trods af SDs nynazistiske ophav. Partiets udenrigsordfører Søren Espersen bekræfter historien overfor Politiken: Højreradikalt parti fik opskrift fra Dansk Folkeparti

Det er også en fed løgn, at det svenske valgsystem er udemokratisk. De svenske og danske systemer ligner hinanden til forveksling, med tillægsmandater, kredsmandater osv. Eneste reelle forskel er, at hvor man i Danmark skal samle 20.000 underskrifter for at blive opstillingsberettiget, kan man i Sverige uden videre melde sig klar til valg. Og så kan man i Sverige nøjes med at tage en stemmeseddel fra sit foretrukne parti i stedet for en alenlang en med samtlige kandidater på, eller man kan tage en blank stemmeseddel i stemmelokalet og på den i boksen skrive hvem man stemmer på.

Det er også en fed løgn at en ung Sverigedemokrat blev overfaldet i sit hjem af to personer med "et arabiskklingende sprog" som havde ridset et hagekors i hans pande. Politiets retsmedicinere har fastslået at manden selv snittede sig med en hobbykniv. Det kan man også læse i Politiken: Sverigesdemokrat skar selv hagekors i panden

Men nu er det for sent. Sandheden om Sverigedemokraterne kom ikke frem i tide, og nu har de tiltusket sig 20 sæder i Riksdagen. Fremmedfjendske og ubrugelige kan SD nu sidde og fede den, som små kloner af DF.

mandag den 20. september 2010

Velkommen på forsiden


Åh, hvor ville det være dejligt, hvis Ekstra Bladet / B.T. turde gøre som Expressen i Sverige. Bladet giver ikke en snus for SD (på dansk: DF) og har smidt dem på forsiden, og i rendestenen. Så kan de lære det!

Herhjemme pleaser pressen DF og refererer skyldigst ethvert forslag fra Pia Kjærsgaard og hendes kumpaner. Undtagen, når der kommer grus i maskineriet. Så er det kun mindre og modige medier som Information, der kommer til tasterne og fortæller hvordan DFerne fik skæld-ud af selveste Ayaan Hirsi Ali. Den episode er helt udeladt i Politikens dækning af DF-årsmødet. Politiken har derimod logrende taget regeringspartnerens ordgejl til sig og bragt valgobservatører med sig til det svenske valg i Malmø. Øv, siger jeg bare.

Danmark står som skrækscenariet for de fleste svenskere, og derfor vil ingen ordentlige politikere samarbejde med SD. Men herhjemme er det lige omvendt. Alle taler gerne med gimpen, og sådan har det været i mange år.

Venstre er kommet med et forslag, som viser at regeringspartiet er smittet af DF efter de mange års samarbejde. Man skal ikke have lov til at få familiesammenføring hvis man bor i en ghetto, siger Venstre ifølge DR Nyheder.

Nu kunne jeg så godt tænke mig nogle journalister som i stedet for blot at referere Venstres forslag krøllede det sammen og smed det i rendestenen. Det er jo åbenlyst at forslaget ikke holder vand. Det ville jo være et klart brud med Grundloven, internationale konventioner og EUs Opholdsdirektiv.

Fornylig var der ros til B.T. fordi de fandt frem til den etbenede bombemands navn og historie i Liège. Tabloidavisen kunne jo godt genkende en bokser-tud, og så gribe knoglen og få sat tingene på plads.

Forhåbentlig kan journalisterne også snart genkende en mokke-tryne, og på samme vis gå i action og producere ordentligt politisk stof i vores aviser. Jeg er træt af det evindelige mikrofonholderi og copy-paste fra Ritzau.

Jeg gider ikke høre mere om DF og SD. Kyl dem dog ned i kloakken og sæt i gear.

lørdag den 28. februar 2009

Svenskvand


Foto: Hilde Vanstraelen, Belgien

Drikkevandet her hos Rie & Raymond i landsbyen Hamneda i det sydlige Småland er i absolut topklasse. Man kan selvfølgelig tappe det direkte fra vandhanen, men det er så ordinært. Istedet tager jeg et stort vandglas og går hen til det kodyle køleskab.

Et LG gigantisk køle/fryseskab i børstet stål, to-dørs, med udvendig dispenser og LED-display. Jeg klikker for knust is i en trediedel af glasset, og så koldt vand for resten. Så er der serveret.

Skønt, iskoldt svenskvand fra undergrunden. Ah, hvilken smag af det måske reneste vand i Skandinavien. Det er så meget bedre end det københavnervand jeg til daglig byder min krop. Skål!

Nu er det ligefrem en fornøjelse at tage sin pille.

fredag den 3. oktober 2008

Breaking news



En dagstur til Malmø er nok til at opfylde kravene til familiesammenføring efter EU-retten.

Jeg har tidligere blogget om Hovedstads-løsningen, og nu er den  blevet breaking news!

Mens jeg var i biffen med min søn, tog min ven og mandatar Torben Wilken til TV2 NEWS studiet, så vores fælles løsning for dansk-udenlandske ægtepar kunne blive præsenteret ordentligt på skærmen.

På torsdag kører vi igen den ugentlige bustur til den svenske arbejdsformidling, hvor den danske statsborger lader sig registrere som arbejdssøgende i Malmø – og dermed får en kvittering der gør at han eller hun kan tage tilbage til København og indlevere en ansøgning om familiesammenføring efter EU-reglerne. Kvitteringen fra Arbetförmedlingen fjerner enhver tvivl om hvorvidt man har opholdt sig i et andet EU-land eller ej.

Torben Wilken er formand i Dansk-Nordisk Modstandsbevægelse. Og nyheden som nu kører på TV2 NEWS kalder vi Wilson & Wilken modellen.

tirsdag den 13. maj 2008

Elg



Ad skønne stier og idylliske grusveje når vi frem til Elinge Älgpark. Annette, Rie, Naja, Jeremy og jeg betaler 50 svenske kroner hver, og får nogle nyudspungne grene med indenfor. Så har vi noget, der kan lokke de store dyr helt tæt på.

Det er nogle fascinerende dyr. Mindst lige så interessante som elefanter. Nogle store drønnerter. Jeg kan på trods af min højde ikke se over skulderne på den der nu med en monoton rytme gnasker ungernes grene i sig.

Elge bevæger sig i et krydsfelt mellem det graciøse og det klodsede. Nogle gange minder de med deres lange ben om elegante giraffer, men for det meste er gangen kluntet, som om der ikke er fuld kontrol over hvilke ben der nu skal flyttes på. Som om dyrene går og ombestemmer sig hele tiden.

Når de store dyr vil ned at ligge, gør de som kameler. Som sammenklappelige havemøbler lander de på græsset med ufikse bumb.

Hannen her har to lodne udvækster som i løbet af året vokser til et helt vildt stort gevir. Jo, elgen er en aparte pruhest, og man kan sagtens lave en hel zoologisk have kun med Alces alces.

lørdag den 3. marts 2007

Svensk dansk pressemøde







Hvad skal du den 2. marts?, spurgte min ven Torben Wilken. Der var ikke noteret noget i min kalender, så Torben kunne selv besvare spørgsmålet.

Du skal til pressemøde på Malmö Börshus og bl.a. møde den svenske samarbejdsminister. Gå ind på Øresunddirekt ’s hjemmeside og meld dig til.

Det gør jeg. Som medlem af FEIEA, en EU organisation for business communicators in Europe, er jeg i besiddelse af et pressekort.

Sverige har virkelig lagt sig i selen med denne ‘hearing’ om Øresundsregionen, mens Danmark fedtspiller. Hvor Sverige stiller i stærkeste opstilling, med samarbejdsminister Cristina Husmark Pehrsson i spidsen, har Danmark kun sendt formanden for regionsrådet - Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen og nogle jakkesæt. Ingen minister.

Svensk presse spørger om hvorfor der fra dansk side ikke er større engagement, men Vibeke Storm Rasmussen bedyrer at Danmark skam er meget interesseret i udviklingen. I København mangler der arbejdskraft, og så er det da kun naturligt at kigge over sundet. Det er bedre at folk i Skåne tager arbejde i København end at polakkerne kommer herop, siger hun.

Jeg tror man fra dansk side helst ser udenlandsk arbejdskraft der hver aften tager broen hjem. Vibekes personlige udvikling i den globaliserede verden begrænser sig sgu nok til at hun har vænnet sig fra at lægge trykket på første stavelse når hun siger polakker.

Torben (fra DNM ) får ordet og siger at danskerne og polakkerne også har en fælles historie, og at denne høring ikke handler om at rakke ned på vores naboland Polen. Torben er polskgift og Vibeke skal lige rives lidt i næsen, inden han kommer med sit spørgsmål, om hvorfor en Øresundspendler med arbejde i Danmark skal være medlem af en dansk fagforening – men skifte til en svensk hvis han bliver arbejdsløs…

Og så er debatten igang. Ministeren er netop kommet for at lytte til eksempler på hvor samarbejdet på tværs af sundet mødes af tosset bureaukrati.

Efter pressemødet er der høring med allmänheten i Stora Börssalen, og Thomas Frostberg fra Rapidus styrer slagets gang som en både skarp og vittig moderator. Der er masser af ting som både danske og svenske pendlere vil vide mere om: Folkbokföring, A-kasse, skat, pension, sygesikring, broafgift… Og embedsmænd fra begge sider noterer ned og svarer så godt de kan.

På vej hjem i bus 999 er Torben og jeg enige om, at Cristina Husmark Pehrsson er en stærk politiker med fast vilje til at løse problemer. Så hun skal med i min blog.