Ærgerlig grænsekontrol

Foto: Kriss Szkurlatowski, Polen

Åh, hvor har hun ret, Stine Bosse:
Det er ærgerligt at se, at vi i Danmark vil selv og tror, vi kan selv, når vi har gode venner lige omkring os, der vil samarbejde. I stedet provokerer vi med symbol-tiltag, som genererer et omdømme-problem af dimensioner.
Jeg kan godt li’ Dagens Citat. Det er langt mere fyndigt og præcist end et andet citat i dagens Politiken om samme emne: Det er fan’me uhyggeligt du, at være spærret ind i Fästung Dänemark i osen fra den indeklemte forhudsforsnævrede højrenationalisme.

Politikens ATS berører emnet leksigalt: Grænsekontrol, se overgangsfænomen.

Men jeg tror ikke balladen om Pias permanente grænsekontrol er ved at tone ud. Alle de andre lande i Schengen-samarbejde bliver ved med at stille spørgsmål om, hvad det er Danmark har gang i.

Specielt svenskerne synes jeg har god grund til at stille spørgsmål. Den danske grænsekontrol foregår jo på svensk jord!

Spørger man Skat med hvilken hjemmel, Danmark bevogter grænsen i Sverige, henviser etaten til en dansk-svensk bekendtgørelse fra 2000.

Men aftalen giver Sverige en klar mulighed for at sige nej til at have danske toldere ved broens betalingsanlæg, når der ikke er nogen ordentlig grund til deres tilstedeværelse. Sverige kan såmænd helt opsige aftalen fra Stavads tid, hvis de har lyst.

Så lille Danmark, hvad nu? Vil du opsætte grænsebomme midt på Øresundsbroen, eller vil du komme til fornuft og ikke provokere gode venner?

I Dansk-Nordisk Modstandsbevægelse stiller vi spørgsmålet: Er den permanente grænsekontrol lovlig håndteret?