lørdag den 23. juli 2011

Se terroren i øjnene


24timer.dk er kendt for sine mange islamkritiske stemmer. Utallige eder og forbandelser er i blogs og grupper haglet ned over muslimerne, og umiddelbart efter bombeattentatet i Oslo var det sædvanlige hylekor klar til hælde endnu en spand fremmedfjendsk lort ud over vores community site.

Men da det blev klart, at terroren i Norge også dræbte unge socialdemokrater til sommerlejr på Utøya, gik den agenda ligesom i sin vikingemor igen.

Jeg skal ikke konkludere noget endnu. Efterforskningen i Norge vil stå på lang tid frem, for der er mange uafklarede spørgsmål. Hvorfor gjorde han som han gjorde, ham Anders Behring Breivik?

Jeg hørte en ekspert tale om en ubegavet og stigmatiseret ung mand, der følte han ikke blev hørt. Men så kom der billeder af terroristen, og tragedien kunne ikke kategoriseres som et ekstremt tilfælde af sindssyg idioti.

Før manden gik i aktion og myrdede løs, lignede han jo en velklædt Messerschmidt, og han var da også aktiv i Dansk Folkepartis søsterparti, Fremskrittspartiets ungdom.

Jeg mener det er vigtigt at se den norske terrorist i øjnene. Undersøge om der er medskyldige i hans omgangskreds. Kortlægge alle omstændigheder for at finde ud af, hvad vi kan gøre fremadrettet for at værne endnu bedre om vores demokrati.

Det kan ikke nytte, som Frulau har gjort, at vende sig fra den norske tragedie og istedet mudre om en blog der forsvandt.

Vi skal se massemorderen i øjnene. Vi skal åbne øjnene og overveje hvad et sted som Stopp islam, der indgår i Stop Islamisation of Europe (som ledes af en dansker!), kan dække over…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar