tirsdag den 22. maj 2012

Miniatyr

Foto: Kungahuset.se

Jeg har tidligere harceleret over de kongeliges ordner og medaljer til mindreårige. Og jeg mener stadig det er noget fis. Det er ganske enkelt tosset at dekorere børn, bare fordi de er med til en fest og har blåt blod i årerne.

Men godt design kan gøre meget. Og svenskerne har fundet en smart løsning, nu hvor Prinsesse Estelle er både døbt og dekoreret.

Den lille svenske tronfølger har ovenpå sin barnedåb fået Sveriges fineste orden af morfar. Velsagtens lige nu en hadegave for sådan en lille størrelse, der hellere vil have bryst og pivedyr.

Men heldigvis følger der som regel en miniature med, når man får overrakt sin orden. Altså en lilleput udgave, for god ordens skyld. Så kan man nøjes med et diskret vedhæng, i stedet for at gå rundt med en stor tung ting i ædelmetal og ligne en stor blærerøv.

Den fine svenske miniatyr er rigtig sød og godt strikket sammen. Dåbsbarnet kan fra nu af føre sig frem med en anderledes ‘hosebåndsorden’: Prinsessan Estelles Serafimerorden, miniatyr.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar