Kundevogn 5782

Sverige har masser at byde på, og sørme om ikke det lykkedes min kæreste at lokke mig med til en helt særlig seværdighed: Gekås Ullared.

For mig at se er det mere sært end særligt, men for kæresten og hendes søster Rie er det super! Vi taler om et gigantisk indkøbscenter, med tilhørende campingplads. Jo, sgu! En slags ferieparadis for hr og fru Sverige, hvor farmand kan sidde ved et fyrretræ og tylle starköl mens lillemor shopper igennem dagen lang til besnærende lavpriser.

Det er tydeligvis en kæmpesucces. Der er ikke andet i Ullared end indkøbsmuligheder. Gekås er flagskibet, men “byen” rummer også en snes andre outlet butikker med fx sko og pynteting. Et eldorado for kvinder.

Vi var tre voksne og to børn i konfirmandstørrelsen, der inde i flagskibet parkerede de store indkøbsvogne i kundevognsparkeringen på første sal og tog elevatoren op til restauranten. Her fik vi smagfuld svensk husmandskost med drikkelse og dessert til kun 304 svenske kroner, der som bekendt kun er 87 øre værd stykket. Og sådan er det hele vejen igennem: Det er billigt.

Og megastort. Vi aftalte at mødes ved kasse 30 klokken 19. Der er 60 bemandede kasser, med ekstra brede bånd og høje kanter, og der bliver virkelig råshoppet. Tøserne trissede flere kilometer rundt og fandt de underligste ting. Det var lige før en støvsuger med fire slanger røg i vognen – men har man egentlig brug for en specialdesignet affugter til to par sko, når krøllet avispapir natten over hidtil har klaret de små problemer med vådt fodtøj?

Nå, nu skal jeg ikke sidde og blogge mere om Ullared. Vi mangler bulgur, lige dét fik vi ikke købt med os hjem fra Sverige. Så nu må jeg lige cykle ned i den fra nu af undseelige Føtex. Når man som mig har besøgt shoppernes mekka Gekås, synes enhvert andet supermarked småt.

Stærke sager

Foto: Martin K, Czech Republic

Min kæreste har lige været en uge i Prag. Og hun elsker at shoppe. At køre på opdagelse med indkøbsvogn i et fremmed lands supermarkeder er nærmest en sport for min søde samleverske.

En af dagene fik hun lyst til at shoppe i kategorien drikkevarer. Tjekkiet er temmelig tjekket på det område. Der er for eksempel en lang tradition for vine, som tjekkerne mest producerer til sig selv. Med sære navne som Svatovavřinecké vil det nok heller ikke være nemt at begå sig på eksportmarkederne.

Men min kæreste opdagede, at Tjekkiet også er et oplagt land at købe absint i. Det vrimler med allehånde varianter af denne bohème drik, som jeg tidligere har skrevet en fuldgod blog om.

Nu er kæresten ikke den store kender udi spirituosa, så inden hun udvalgte et par flasker af den grønlige hjertestyrker, gik hun på Skype og spurgte hvor stærk den skulle være. Altså, hvor stor alkoholprocent bør man gå efter, når det gælder absinter?

Well, jeg stillede et modspørgsmål: Hvor meget vand gider du slæbe med hjem? Sagen er jo, at det gælder for absint, som for pastisse, ouzo, raki – og whisky for den sags skyld: Man kan altid tilsætte (mere) vand når man kommer hjem.

Ja, ja – jeg ved godt, at vand er ugleset hos inkarnerede connaisseurs. Men vand smager faktisk godt! Det er ikke et brud på al etikette at tilføre den gode spiritus lidt H²O, eventuelt i frossen kubistisk form, også kendt som isterninger.

Anyway, budskabet gik rent igennem hos kæresten i Praha, og hun kom hjem med to gedigne flasker absint på hver 70 procent. En skøn giftiggrøn halvliters Staroplzenecký Absinth og en lys olivengrøn Absinthe de Moravie, med en lille håndfuld dekorative krydderurter svømmende rundt i bunden af den smukke flaske. A 70 % alkoholu.

Nu skal der nok være nogen, der vil hælde malurt i bægeret (nemlig) og indvende at absint er noget farligt stads, som man kan blive blind af. Det er sådan sét rigtigt nok, og selvfølgelig mener jeg ikke man skal vende det blinde øje til problemet. Men når man som jeg bare nipper i ny og næ, nærmest bare for et syns skyld… arghh! Altså – absint skal som alt andet alkoholholdigt nydes i (forholdsvis) moderate mængder.

By the way… Nu er Tjekkiet absolut også et godt øl-land – Det er faktisk mere korrekt at sige det er øllets hjemland! Pilsner Urquell fra Plzen er et af hovedværkerne i kunsten at brygge øl. Og hvis nogen skulle have gemt det, så kommer Budweiser oprindeligt fra byen Budějovice, hvor det blege bryg har haft til huse siden 1200-tallet.

Men nu jeg kigger efter, så er min kæreste også i ølafdelingen gået efter de høje værdier. Øl ligger typisk omkring 3,8 % alc, som den dejlige, mørke Kozel, den med gedebukken på. Men øl findes både undergæret og overgearet.

Min skat kender min hang til lakrids og strong brew og har hjemtaget tjekkisk Pardubický porter på stærke otte procent, Březnak 14% på 6,5 % med en der ligner Churchill med skæg på etiketten, Master Twavý 18° på 7,5 %, og en, hold nu fast, Primátor Double 24% der holder tienhalv!

Den sidstnævnte satte jeg til naturlig afkøling på terrassen ved middagstid. Nu åbner jeg den. Nu smager jeg. Wauw! Primátor; Oversat til dansk: Prima tår. Tak, skat!