Viser opslag med etiketten absint. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten absint. Vis alle opslag

mandag den 21. marts 2011

Stærke sager

Foto: Martin K, Czech Republic

Min kæreste har lige været en uge i Prag. Og hun elsker at shoppe. At køre på opdagelse med indkøbsvogn i et fremmed lands supermarkeder er nærmest en sport for min søde samleverske.

En af dagene fik hun lyst til at shoppe i kategorien drikkevarer. Tjekkiet er temmelig tjekket på det område. Der er for eksempel en lang tradition for vine, som tjekkerne mest producerer til sig selv. Med sære navne som Svatovavřinecké vil det nok heller ikke være nemt at begå sig på eksportmarkederne.

Men min kæreste opdagede, at Tjekkiet også er et oplagt land at købe absint i. Det vrimler med allehånde varianter af denne bohème drik, som jeg tidligere har skrevet en fuldgod blog om.

Nu er kæresten ikke den store kender udi spirituosa, så inden hun udvalgte et par flasker af den grønlige hjertestyrker, gik hun på Skype og spurgte hvor stærk den skulle være. Altså, hvor stor alkoholprocent bør man gå efter, når det gælder absinter?

Well, jeg stillede et modspørgsmål: Hvor meget vand gider du slæbe med hjem? Sagen er jo, at det gælder for absint, som for pastisse, ouzo, raki – og whisky for den sags skyld: Man kan altid tilsætte (mere) vand når man kommer hjem.

Ja, ja – jeg ved godt, at vand er ugleset hos inkarnerede connaisseurs. Men vand smager faktisk godt! Det er ikke et brud på al etikette at tilføre den gode spiritus lidt H²O, eventuelt i frossen kubistisk form, også kendt som isterninger.

Anyway, budskabet gik rent igennem hos kæresten i Praha, og hun kom hjem med to gedigne flasker absint på hver 70 procent. En skøn giftiggrøn halvliters Staroplzenecký Absinth og en lys olivengrøn Absinthe de Moravie, med en lille håndfuld dekorative krydderurter svømmende rundt i bunden af den smukke flaske. A 70 % alkoholu.

Nu skal der nok være nogen, der vil hælde malurt i bægeret (nemlig) og indvende at absint er noget farligt stads, som man kan blive blind af. Det er sådan sét rigtigt nok, og selvfølgelig mener jeg ikke man skal vende det blinde øje til problemet. Men når man som jeg bare nipper i ny og næ, nærmest bare for et syns skyld… arghh! Altså – absint skal som alt andet alkoholholdigt nydes i (forholdsvis) moderate mængder.

By the way… Nu er Tjekkiet absolut også et godt øl-land – Det er faktisk mere korrekt at sige det er øllets hjemland! Pilsner Urquell fra Plzen er et af hovedværkerne i kunsten at brygge øl. Og hvis nogen skulle have gemt det, så kommer Budweiser oprindeligt fra byen Budějovice, hvor det blege bryg har haft til huse siden 1200-tallet.

Men nu jeg kigger efter, så er min kæreste også i ølafdelingen gået efter de høje værdier. Øl ligger typisk omkring 3,8 % alc, som den dejlige, mørke Kozel, den med gedebukken på. Men øl findes både undergæret og overgearet.

Min skat kender min hang til lakrids og strong brew og har hjemtaget tjekkisk Pardubický porter på stærke otte procent, Březnak 14% på 6,5 % med en der ligner Churchill med skæg på etiketten, Master Twavý 18° på 7,5 %, og en, hold nu fast, Primátor Double 24% der holder tienhalv!

Den sidstnævnte satte jeg til naturlig afkøling på terrassen ved middagstid. Nu åbner jeg den. Nu smager jeg. Wauw! Primátor; Oversat til dansk: Prima tår. Tak, skat!

tirsdag den 10. november 2009

In absintia

Foto: Lisa Andresen, USA

Nul fuldesyge. Ingen hovedpine. Kan det passe?

Når jeg nu rekapitulerer lørdagens og -nattens indtag, burde tømmermændene have generet mig i middelsvær grad. Men de har ikke været der. Kun teoretisk tilstede, in absentia.

Minglerfesten havde spansk tema. Og som velkomst nød vi et par dejlige glas Sherry Fad No 6, til akkompagnement af snacks som fx blå kartoffelchips. (Jo, blå kartofler findes faktisk).

Og efterhånden som det store runde spisebord lagde grund til mere og mere overdådig festmad, kaldte det på noget fornuftigt at drikke. Jeg havde medbragt en rigtig god rødvin, som det  var meningen skulle deles med Garntrisse. Hun havde desværre meldt forfald, så jeg var vel nærmest tvunget til selv at hælde vores Bordeaux MontonCadet indenbords. Den mødte ingen nævneværdig modstand, og sørme om ikke flasken pludselig var tom!

Olsen bød så hjerteligt på en israels rødvin fra "The Cave". Det var første gang jeg nød rødvin fra en flaske med hebraisk skrift på. Men Israel er bestemt et godt vinland, hvis jeg skal bedømme det udfra smagsprøven.

DMO var af vanvare ankommet med en halvkedelig dåseøl, og den havde Jan fluks skiftet ud med en Refsvindinge Ale No 16. Et fynsk fyrtårn i øllernes verden. Jeg ved det, for jeg nedsvælgede en magen til.

Nu skal det jo ikke lyde som om jeg bare sad og drak hele tiden. Ingenlunde. Først og fremmest deltog jeg ivrigt i konversationen. Vi kævlede løs, med l. Og det var simpelthen nødvendigt med et større væskeindtag for ikke at blive tør i halsen. Vand fra hanen kunne ikke komme på tale, – for det var spilkogende!

Anyway – som så ofte før, havde alkoholen en positiv indvirken på både mit intellekt og min charme. Min humor bliver kun mere udsøgt og raffineret i takt med at der kommer sprit i blodet. Og det skulle blive endnu bedre:

For nu var det så, at Jan stillede et helt arsenal af absinter på bordet. Denne drik, som jeg før har blogget om, findes altså i mange varianter. Spændende flasker, som skreg på min udelte opmærksomhed.

En Absinthe Philippe Lasalla på 50 %. Og så en Moulin Vert Absinthe på 68 %. Jamen, den var også god! Og en Versinthe aux Plants d' absinthe på forholdsvis beskedne 45 %, men alligevel en heftig hjertevarmer.

Undervejs i smagningen af de forskellige absinter, måtte vi naturligvis neutralisere vores ganer, så vi bedre kunne skelne de mange slagser. Til det formål nød vi et glas meget udsøgt vodka fra Skt. Petersborg.

En Amer på 72 % var endnu en absint det var behageligt at stifte bekendtskab med. Og så en Absinthe Brevans på 68 %. Det med procentsatsen er iøvrigt ikke nødvendigvis noget der giver sig tilkende i smagen. En stærk smag er ikke ensbetydende med en høj procent, og vice versa.

Tid til igen at justere ganerne: Spillemand havde medbragt en hjemmegjort brombær snaps. Den var virkelig god, så den kunne man ganske nemt tåle i hvert fald to glas af.

Jan Spillemand var lidt loren ved næste absint. I modsætning til de forrige var Terre Anticke ikke grønlig, men nærmere en mørkgrå substans. Som var der tilsat ekstrakt af edderkopper. Jeg tror desværre Jan havde et sært araknofobisk forhold til denne ellers spændende absint. Det blev kun til et forsigtigt nip for hans vedkommende. Resten af glasset lod han stå.

Så gik det bedre med Père Kermann’s 60 % absinthe. Og så var det pludselig tid til at puste luftmadrasser op og tænke på lidt søvn. Jan hentede en kold guitar i bilen, og slog nogle strofer an til en god nat. Klokken var da henad fire.

Nogle timer senere stod vi op. Ann hældte hanens spilkogende vand over malede kaffebønner og theblade, og skyndte sig også lige at friskbage nogle boller. Og jeg satte mig op og undrede mig over hvor tømmermændene blev af. De var fraværende. Og jeg var hverken blevet blind eller havde mistet evnen til at gå lige.

Så efter en skøn morgenbuffet med udsøgte oste og flamberede pandekager gik vi tur i skoven, hvor der stadig ligger et stykke brolagt kongevej fra 1500-tallet.

Konklusionen må være, at absint kan man roligt nyde i rå mængder. Tusind tak til medværten ved den suveræne Lam&Whisky minglerfest, som så gavmildt skænkede os et udvidet indblik til absintens lyksagligheder. Sikken en fornøjelse :-)