Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag
tirsdag den 24. juli 2012
Spansk sol
Se, dét her er ferie.
Her er ingen forlystelser. Men det passer mig fint. Jeg er alligevel ikke så lystig. Jeg vil faktisk hellere nøjes med noget. Så en god ferie for mig er fornøjelser.
Det er for eksempel en fornøjelse at gå på en støvet spansk bjergvej. Det ser måske ikke ud af noget særligt, men solen bager, alting dufter og stilheden læner sig op af cikadelyd og en summende spansk flue der har fattet interessere for min stråhat. Det er ren idyl.
Der er kik til Middelhavet en halv snes kilometer væk. Jeg går opad med bare fødder i mine amerikanske mokkasiner. Sommerfugle flakser rundt i varmen, og små firben har fart på. Jeg vil gå op i himlen, så langt vejen rækker.
Napper nogle af de få sorte på brombærbuskene i vejkanten. Smager og snuser mig frem mod toppen af bjerget. Det er virkelig dejligt. Faktisk langt bedre end tivoli, diskotek og vandland. En halvgammel ræv som mig skal såmænd bare have tør varme og lidt ukendt til sanserne.
Jeg samler et kridhvidt sneglehus op. Tænker på om alle sneglehuse snor med uret, eller om der også findes huse, som snegler sig venstre om? Gider jeg lede efter et? Eller skulle jeg måske se om jeg kunne finde en skorpion eller et tusindben under en sten?
Jo, der er mange ideer til, hvad man kan lave på en ferie under den spanske sol. Jeg (for)nøjes med en skøn vandretur. Nu er jeg kommet op på toppen. Her er der et vandtårn og en virkelig fed udsigt.
Turen ned igen bliver også en feriefornøjelse. Vi har lejet et stort hus, og når jeg når ned igen, ligger der en iskold Estrella og venter på mig i køleskabet. Og en brandvarm kæreste på solsengen ved siden af poolen.
Det er skønt at være på ferie.
I min næste blog skriver jeg nok noget om den store skovbrand her i området. Og hvad vi ellers oplever her på bjerget i Catalonien.
onsdag den 11. juli 2012
Ping
Så står vi her. Lige ved en rød prik på kortet over Odense Zoo.
Kongepingvinen kejser med nakken. Stoltserer rundt i det kunstige antarktis, smukt klædt på, som den jo er fra naturens hånd, i kjole og hvidt.
Jo, som pingvin af første minusgrad har man noget at have sin kongelige attitude i. Hofsnogen kendes på sine to gule nakkepletter.
Nu skal det gøre godt med en sild. En kold buffet fra Royal Greenland står klar i baggrunden. Den er helt pingeling.
Så går vi videre.
mandag den 21. marts 2011
Stærke sager
![]() |
| Foto: Martin K, Czech Republic |
Min kæreste har lige været en uge i Prag. Og hun elsker at shoppe. At køre på opdagelse med indkøbsvogn i et fremmed lands supermarkeder er nærmest en sport for min søde samleverske.
En af dagene fik hun lyst til at shoppe i kategorien drikkevarer. Tjekkiet er temmelig tjekket på det område. Der er for eksempel en lang tradition for vine, som tjekkerne mest producerer til sig selv. Med sære navne som Svatovavřinecké vil det nok heller ikke være nemt at begå sig på eksportmarkederne.
Men min kæreste opdagede, at Tjekkiet også er et oplagt land at købe absint i. Det vrimler med allehånde varianter af denne bohème drik, som jeg tidligere har skrevet en fuldgod blog om.
Nu er kæresten ikke den store kender udi spirituosa, så inden hun udvalgte et par flasker af den grønlige hjertestyrker, gik hun på Skype og spurgte hvor stærk den skulle være. Altså, hvor stor alkoholprocent bør man gå efter, når det gælder absinter?
Well, jeg stillede et modspørgsmål: Hvor meget vand gider du slæbe med hjem? Sagen er jo, at det gælder for absint, som for pastisse, ouzo, raki – og whisky for den sags skyld: Man kan altid tilsætte (mere) vand når man kommer hjem.
Ja, ja – jeg ved godt, at vand er ugleset hos inkarnerede connaisseurs. Men vand smager faktisk godt! Det er ikke et brud på al etikette at tilføre den gode spiritus lidt H²O, eventuelt i frossen kubistisk form, også kendt som isterninger.
Anyway, budskabet gik rent igennem hos kæresten i Praha, og hun kom hjem med to gedigne flasker absint på hver 70 procent. En skøn giftiggrøn halvliters Staroplzenecký Absinth og en lys olivengrøn Absinthe de Moravie, med en lille håndfuld dekorative krydderurter svømmende rundt i bunden af den smukke flaske. A 70 % alkoholu.
Nu skal der nok være nogen, der vil hælde malurt i bægeret (nemlig) og indvende at absint er noget farligt stads, som man kan blive blind af. Det er sådan sét rigtigt nok, og selvfølgelig mener jeg ikke man skal vende det blinde øje til problemet. Men når man som jeg bare nipper i ny og næ, nærmest bare for et syns skyld… arghh! Altså – absint skal som alt andet alkoholholdigt nydes i (forholdsvis) moderate mængder.
By the way… Nu er Tjekkiet absolut også et godt øl-land – Det er faktisk mere korrekt at sige det er øllets hjemland! Pilsner Urquell fra Plzen er et af hovedværkerne i kunsten at brygge øl. Og hvis nogen skulle have gemt det, så kommer Budweiser oprindeligt fra byen Budějovice, hvor det blege bryg har haft til huse siden 1200-tallet.
Men nu jeg kigger efter, så er min kæreste også i ølafdelingen gået efter de høje værdier. Øl ligger typisk omkring 3,8 % alc, som den dejlige, mørke Kozel, den med gedebukken på. Men øl findes både undergæret og overgearet.
Min skat kender min hang til lakrids og strong brew og har hjemtaget tjekkisk Pardubický porter på stærke otte procent, Březnak 14% på 6,5 % med en der ligner Churchill med skæg på etiketten, Master Twavý 18° på 7,5 %, og en, hold nu fast, Primátor Double 24% der holder tienhalv!
Den sidstnævnte satte jeg til naturlig afkøling på terrassen ved middagstid. Nu åbner jeg den. Nu smager jeg. Wauw! Primátor; Oversat til dansk: Prima tår. Tak, skat!
onsdag den 27. oktober 2010
Offline
Hvad vil de egentlig sige at være offline? At man ikke er på – eller at man for en tid i stedet er i forbindelse med virkeligheden?
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde det føltes som en befrielse ikke at være online. Men det er sgu sundt engang imellem. I efterårsferiedagene i huset her i Normandiet blev det en dejlig oplevelse at være offline. Jeg blev helt Pinocchioagtig glad og nynnede "Der er ingen bånd der binder mig"…
Vi boede i det gamle stenhus fra 1800-tallet i baggrunden. Der var ikke noget internet. Der var ikke nogen telefon. Mobilerne var uden dækning. Fjernsynet var et lille et uden antennekabel, men med videokasettebåndafspiller. Og radioen var vistnok i udu. Eller også gad vi bare ikke tænde for den, i forvisning om at den kun ville snakke fransk på et niveau langt over vores fatteevne.
Lidt længere nede ad vejen boede der en englænder som hed Ian. Han havde forstærket sin tagantenne temmelig kraftigt og peget den i retning mod kanaløerne. Så kunne den på en god dag hente lidt BBC med sne på.
Selvsagt brugte han ikke megen tid på fjernsyn, for det var sjovere at kæle med de fire sort-hvide katte og hygge sig med havearbejde.
Vi havde en dejlig ferie med lange vandreture i det ældgamle landskab og længere udflugter i vores Avis Mercedes, som vi havde lejet billigt lidt vest for Puttgarden.
Jeg brugte kun min Sony Ericsson til at fotografere med, og min erfaring er, at det altid er skønt at holde ferie i en landsby hvor der er muhlighed for at tage et billede af en ko.
torsdag den 22. juli 2010
Drop Djurs Sommerland
Pressefotoet ser dejligt ud, men jeg synes man holde sig væk når det er dejligt vejr. For så kommer folk i et antal som forlystelsesparken slet ikke er gearet til. Forestil jer billedet med fem gange så mange mennesker på!
Min kæreste og jeg og vores to unger tog linje 352 til Djurs Sommerland, og købte billetterne i bussen. En såkaldt Djurs-billet koster 235 kr, og det er billig transport 20-30 km. tur-retur, når den rå entré netto lyder på 216 kr. pr. næse.
Men ved indgangen skal man have sin Djurs-billet vekslet til en mere farverig billet, som er forsynet med en stregkode, automaterne kan aflæse. Der er meget lang kø, og det hjælper ikke meget at der er fire kasser åbne, når ekspedienterne kun har een saks at deles om, når den dyre del af busbilletten skal klippes af.
Der er ingen øvre grænse for hvor mange mennesker man lukker ind i Djurs Sommerland. Sidste år var der over en halv million besøgende, og jeg har hørt at der alene den dag vi klemte os indenfor var over 14.000 gæster.
Siden jeg sidst var i Djurs Sommerland med Jeremy, er den blevet udvidet. Men den er altså stadig ikke stor nok, hvis arealet til P-pladser er større end arealet til forlystelser.
Vi havde en lummer dag og følte os som sild i tønde. Der var kø på cirka en halv time ved stort set hver eneste forlystelse. Og i vandlandet forstår jeg ikke at der kun er få meter bænk at klæde om på, når søgningen er så voldsom.
Men om aftenen var vi tilbage på Gjerrild Vandrehjem, og så kom vi igen i godt feriehumør. Stedet drives af ægteparret Dorthe & Torben, og vi havde fire fede dage med økologisk halvpension dér. Der er superlækker badestrand i en god gåturs afstand og Gjerrild i sig selv er også en spændende by, blandt andet på grund af den smukke gamle kirke.
Jeg tror mange vil have en bedre ferie, hvis de holder sig væk fra de alt for opreklamerede forlystelsesparker når solen skinner.
tirsdag den 14. oktober 2008
Dagens horoskop
Hvis jeg skulle skrive den del af avisen, så ville jeg først kigge op på stjernehimlen et halvt minuts tid – og så nedfælde tolv små tekster med hvad der lige faldt mig ind.
Men Charlotte Duncan er nok lidt mere seriøs med horoskoperne. I hvert fald passede min dag igår usædvanlig fint med skyttens forudsigelser.
Jeg og min fiskepige har netop helt spontant lejet et mobilhome med terrasse og grill på Lüneburger heide, så vi sammen med Naja og Jeremy kan få en anderledes efterårsferie.
Hvis der er netværk dernede, så kommer der en naturblog fra Tyskland.
mandag den 14. maj 2007
Lille ferie forude
![]() |
| Foto: Pascal Montsma, Holland |
Kristi flyvedag har det med at ophøje den følgende fredag til også at være fridag. Og så har vi en rigtig lang weekend. En hel lille ferie.
Min ven og kollega Jan holder den, en tradition tro, i Østjylland, og deltager i det årlige Citroën træf på Vestbirk Camping.
Men det er færre og færre der hvert år samles om en fælles passion for små franske biler. 2CV er yt – 4WD er in.
Mange glæder sig over synet af store, sorte benzinslugere. Jeg kan nu bedre li’ at se en lille farverig sag som denne her.
Abonner på:
Opslag (Atom)






