Spansk sol

Se, dét her er ferie.

Her er ingen forlystelser. Men det passer mig fint. Jeg er alligevel ikke så lystig. Jeg vil faktisk hellere nøjes med noget. Så en god ferie for mig er fornøjelser.

Det er for eksempel en fornøjelse at gå på en støvet spansk bjergvej. Det ser måske ikke ud af noget særligt, men solen bager, alting dufter og stilheden læner sig op af cikadelyd og en summende spansk flue der har fattet interessere for min stråhat. Det er ren idyl.

Der er kik til Middelhavet en halv snes kilometer væk. Jeg går opad med bare fødder i mine amerikanske mokkasiner. Sommerfugle flakser rundt i varmen, og små firben har fart på. Jeg vil gå op i himlen, så langt vejen rækker.

Napper nogle af de få sorte på brombærbuskene i vejkanten. Smager og snuser mig frem mod toppen af bjerget. Det er virkelig dejligt. Faktisk langt bedre end tivoli, diskotek og vandland. En halvgammel ræv som mig skal såmænd bare have tør varme og lidt ukendt til sanserne.

Jeg samler et kridhvidt sneglehus op. Tænker på om alle sneglehuse snor med uret, eller om der også findes huse, som snegler sig venstre om? Gider jeg lede efter et? Eller skulle jeg måske se om jeg kunne finde en skorpion eller et tusindben under en sten?

Jo, der er mange ideer til, hvad man kan lave på en ferie under den spanske sol. Jeg (for)nøjes med en skøn vandretur. Nu er jeg kommet op på toppen. Her er der et vandtårn og en virkelig fed udsigt.

Turen ned igen bliver også en feriefornøjelse. Vi har lejet et stort hus, og når jeg når ned igen, ligger der en iskold Estrella og venter på mig i køleskabet. Og en brandvarm kæreste på solsengen ved siden af poolen.

Det er skønt at være på ferie.

I min næste blog skriver jeg nok noget om den store skovbrand  her i området. Og hvad vi ellers oplever her på bjerget i Catalonien.