Viser opslag med etiketten ko. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ko. Vis alle opslag

mandag den 23. april 2012

Den glade ko på marken


Det har ikke rigtigt fanget de lokale mediers interesse, men faktisk var der i denne weekend en stor og anderledes Københavnerbegivenhed.

Vi må have været mindst tusind, der troppede op på Hovedbanegårdens spor 5 tidligt søndag morgen for at komme med Arla Harmonie-Ekspressen non-stop til Brørup for at få en kodyl naturoplevelse.

Det er nemlig noget helt særligt, når køerne efter en lang vinter i stalden endelig igen kommer på marken og kan skifte ensilagen ud med frisk græs. Dyrene brøler og er helt kulrede over den genvundne frihed i frisk luft.

Selv ville jeg kvie mig noget ved at spise grønt græs, men køerne hopper og danser og kan ikke få nok. Det er – for sådan nogen som os fra stenbroen – virkelig en naturoplevelse, som bestemt er den lange tur værd.

TV-Syd har lavet et forrygende indslag om begivenheden, som det vist er planen skal gentages næste år. Jeg vil tro, det bliver efter samme koncept:

Man køber en billet i Føtex for hundrede kroner, og den giver så adgang til særtoget, hvor der serveres rundstykker, smør, ost, mælk, kaffe, te, drikkeyoghurt med ananas og hyldeblomst og rigtig yoghurt til ske med banan og pære. Imens er der underholdning, denne gang var det med Jeppe & Marie fra Lille Nørd. Der var også en skattejagt undervejs, hvor ungerne skulle svare på quizspørgsmål, og de fik god hjælp af et par økologiske landmænd m/k. Svaret på konkurrencen ses i overskriften til denne blog – og Naja vandt således en grøn Arla drikkedunk.

I Brørup holdt borgmesteren en lille velkomsttale, inden vi kjøwenhavner-snuder i en masse busser blev kørt ud til Rishøjgaard, hvor der var masser at opleve sammen med bl.a. spejderne, som havde slået lejr og lavede snobrød. Man kunne også hvile balderne på ladvogne med halmballer, mens traktorer trak dem rundt i landskabet. Og der var smagsprøver. Og der var frokost, med spændende salater og en stor økologisk oksekødsbørge med ketchup og sennep på hvid plasttallerken, som vi nød ved de 600 kg store bigballer der gjorde det ud for frokostborde. Og så var der naturligvis en masse dyr, der gerne ville aes og klappes og kløs bag ørerne. Især kalvene var en hit, og der var nok af dem til de mange børn.

Men det største scoop var naturligvis da køerne kom ud af “garagen” og for første gang siden vinteren satte klove og tænder i frisk grøn græsmark. Indslaget i TV Syd har fanget begejstringen hos en 8-årig knægt fra Brønshøj lige på kornet.

På vej retur i busserne begyndte det at regne, så ventetiden inden særtoget kom ind på perronen var en lidt klam fornøjelse. Men heldigvis blev der igen disket op med kaffe og lidt at spise – og alle passagerer fik hver en topdollar goodiebag med økologiske varer: rosiner, speltkerner, chokolade, olivenolie, havregryn, branflakes, fuldkornsspaghetti, kiks med sesam og hørfrø – alt med det røde Ø-mærke. Plus flaskevand og malebøger og tusser til de trætte børn. Billetprisen på en hund er med garanti kommet flerfoldigt hjem igen.

Fotoet er taget med min mobil. Der har sikkert været langt bedre billeder i den direkte tv-transmission klokken 12 nul dut til Økofesten i Torvehallerne på Israels Plads – men for mig og Naja var det en dejlig Økodag i Jylland. Vi stod sgu lige ved siden af, da køerne hoppede og sprang af glæde. Det kan man kun blive glad i låget af.

onsdag den 27. oktober 2010

Offline


Hvad vil de egentlig sige at være offline? At man ikke er på – eller at man for en tid i stedet er i forbindelse med virkeligheden?

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde det føltes som en befrielse ikke at være online. Men det er sgu sundt engang imellem. I efterårsferiedagene i huset her i Normandiet blev det en dejlig oplevelse at være offline. Jeg blev helt Pinocchioagtig glad og nynnede "Der er ingen bånd der binder mig"…
Vi boede i det gamle stenhus fra 1800-tallet i baggrunden. Der var ikke noget internet. Der var ikke nogen telefon. Mobilerne var uden dækning. Fjernsynet var et lille et uden antennekabel, men med videokasettebåndafspiller. Og radioen var vistnok i udu. Eller også gad vi bare ikke tænde for den, i forvisning om at den kun ville snakke fransk på et niveau langt over vores fatteevne.

Lidt længere nede ad vejen boede der en englænder som hed Ian. Han havde forstærket sin tagantenne temmelig kraftigt og peget den i retning mod kanaløerne. Så kunne den på en god dag hente lidt BBC med sne på.

Selvsagt brugte han ikke megen tid på fjernsyn, for det var sjovere at kæle med de fire sort-hvide katte og hygge sig med havearbejde.

Vi havde en dejlig ferie med lange vandreture i det ældgamle landskab og længere udflugter i vores Avis Mercedes, som vi havde lejet billigt lidt vest for Puttgarden.

Jeg brugte kun min Sony Ericsson til at fotografere med, og min erfaring er, at det altid er skønt at holde ferie i en landsby hvor der er muhlighed for at tage et billede af en ko.