Viser opslag med etiketten fremtid. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fremtid. Vis alle opslag

torsdag den 18. juni 2009

Blank blog


Foto: Ana Schaeffer, Brasilien

Ikke at der ikke står noget i den. Men den er hverken breaking news eller up front med Twitter eller Facebook. Denne blog giver ikke svar på det spørgsmål man konstant og hele tiden render ind i: What are you doing? Nul update at hente her.

Jeg tror nemlig slet ikke bloglæsere er så pokkers interesserede i hvad jeg laver lige nu. Hvis det alligevel forholder sig sådan, kan jeg fortælle at jeg skriver en blog.

Jeg tror at blogs bliver mere interessante i takt med at de bliver ældre. Det er ligesom med dagbøger. Det er de gamle, der er mest spændende. Dem der er skrevet fornylig, skal faktisk lagre et par år, inden de for alvor er læsemodne.

Og en blog bliver jo ikke støvet med tiden. Den er lige så fin og blank som den dag den blev uploaded. Om føje år kan den læses som en bid fastfrosset nutid, fra dengang man selv pressede et fed hvidløg, helt uden hjælp fra sin pr (personal robot).

mandag den 14. maj 2007

Lille ferie forude

Foto: Pascal Montsma, Holland

Kristi flyvedag har det med at ophøje den følgende fredag til også at være fridag. Og så har vi en rigtig lang weekend. En hel lille ferie.

Min ven og kollega Jan holder den, en tradition tro, i Østjylland, og deltager i det årlige Citroën træf på Vestbirk Camping.

Men det er færre og færre der hvert år samles om en fælles passion for små franske biler. 2CV er yt – 4WD er in.

Mange glæder sig over synet af store, sorte benzinslugere. Jeg kan nu bedre li’ at se en lille farverig sag som denne her.

fredag den 27. april 2007

Figurtekst

Foto: John Evans, Storbritannien





Hvad laver jeg om et år? Tegner jeg, eller skriver jeg? Hvilken kurs skal jeg tage?

Well, når jeg nu tænker fremad, prøver jeg først at tænke bagud. Hvad er der sket indtil nu. Er der nogen pejlemærker at hente fra den tid der er gået?

Der er engang, jeg af og til tænker tilbage på med forvirring: Jeg har en aften sneget mig ind til croquistegning på Kunsthåndværkerskolen i Kolding. Jeg er ikke elev på skolen, men kender nogle af dem der går der. Desuden har jeg et stykke chokolade med til modellen.

Hun er en fremragende model. Holder stillingerne uden at røre sig det mindste, også de lange fem- og timinutters. Og så har hun gode former. Hun har stået model for kunstmalerne det meste af dagen.

Jeg tegner meget koncentreret. Kigger på hende i små intervaller. Tegner, ser op, tegner igen, ser op igen, skitser videre. Men da jeg næste gang ser op, er hun væk! – Pyt, tænker jeg, og tegner videre. Jeg kan godt huske hvordan hun stod… Men modellen er jo besvimet! Og her sidder jeg og tegner videre! Alt for dybt koncentreret om min croquistegning.

Nogle af de andre kommer hende til undsætning. Hun kommer til bevidsthed igen. Undskylder gudhjælpeme. Hun er jo faldet sammen som et resultat af for mange terpentindampe, og så har hun nok stået en anelse forkert og fået for lidt blod til hovedet.

Men hvordan kunne jeg være så fordybet, at jeg i første omgang overså situationen? Det er jo grotesk…

Jeg er heldigvis bedre til at registrere hvad der sker omkring mig, når jeg skriver. Så det er nok det jeg skal. Jeg sidder jo heller ikke og tegner sådan en træmand, som John Evans  har knipset. Nu inspirerer figuren mere til tekst. Tegneblokken er skiftet ud med en skriveblog.