Viser opslag med etiketten tekst. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tekst. Vis alle opslag

tirsdag den 25. januar 2011

Cooper Black

Foto: Piet Schreuders, Holland

Tænk at den er så gammel. Skrifttypen, designet af amerikaneren Oswald Bruce Cooper tilbage i starten af 1920erne.

Den er jo på en måde antikvarisk – men på ingen måde gammeldags, selv om annoncen her for den markante skrift blev lavet for næsten halvfems år siden.

Og så er der ellers illustrationer af hvordan man i gamle dage håndsatte og mangfoldiggjorde tekster. Håndværk som idag er henvist til et kulturhistorisk museum.

Men Cooper Black er stadig moderne og fed til reklame. Jeg kan stadig høre ekkoet fra den amerikanske salgstale: … for far-sighted printers with near-sighted customers.. Cooper Black til den fremsynede med kortsynede kunder.

Easy Jet bruger skriften som logotype. Det beviser måske bedre end noget andet, at skriften er sejlivet – for den er altså skabt cirka samtidig med at det første fly krydsede Atlanten.

Der var engang en klub for skriftnørder som mig. Den hed Cooper Black Klubben. Den eksisterer sådan set stadigvæk, men kun på et åndeligt plan. For år tilbage var det en rigtig klub, med aftenmøder på Den Grafiske Højskole, som formanden Henrik Birkvig dirigerede.

Så sad vi dér og gjorde os skriftkloge på cicero, pica, Letraset kataloget og alt til faget hørende, og mange berømte koryfæer kom forbi og fortalte om deres arbejde med nye skrifttyper.

Det var en kanon klub, og skriften her lagde navn til den, fordi Cooper Black er en typeface man enten elsker eller hader. Jeg hører bestemt til de første. Fonten er både wauw flot og lazy tilbagelænet.

fredag den 16. juli 2010

Dronningens snørebånd er gået op

Foto: Kenneth Rosenkilde

Jeg sidder og læser en bog, udgivet i anledning af Erik Ellegaard Frederiksens 70 årsdag, den 29. april 1994.

Nu skal der nok være nogen der ikke lige ved hvem Erik Ellegaard Frederiksen er, eller var.

Men vi taler om en virkelig hård nyser indenfor dansk industriel design, bogtilrettelægning, bomærker, typografi og sådan noget.

Bogen hedder Bogstavelig talt, og det er morsomt at læse hvad den store mester for eksempel mente i 1975 i sin kronik om "Dansk design, vort fælles eje".

Erik Ellegaard er indigneret og synes det meste er …udtryk for manglende helhedssyn, for urationel tænkning og ofte en laden hånt om den menneskelige værdighed.

Han synes at …vore mønter er ukunstneriske og vore pengesedler baseret på 1700-tals pastiche, hvor man kunne have satset på vor tids computerstyrede teknik som grundlag for tidssvarende løsninger.
Og på toppen af denne officielle kransekage har Hendes Majestæt så anbragt sit hjemmestrikkede monogram, der – som en kunsthistoriker har udtrykt det – ligner et snørebånd, der er gået op"
Men nu, 35 år senere, ser alt jo anderledes ud. Dronningens monogram er jo smukt. Margrethe II er med tiden blevet en anerkendt kunstner. Nu er det Ellegaard der er en pastiche – som jeg smiler af at læse.

lørdag den 24. april 2010

Smart set

Foto: Dominik Porada, Polen

Nu buldrer foråret for alvor igennem, og masser af flotte t-shirts skal ud og nyde det dejlige solskinsvejr.

En af dem har dette fyndige budskab:

2-D is a shadow of 3 D.

Den kan købes uden rabat for 350 kr. på politiken.dk/plus – men så tror jeg hellere jeg vil oversætte budskabet til dansk og få en trykt:

Jeg tager den gratis skrift fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole og skriver
2-D er en skygge af 3 D.

Det er da det jeg gør! – Så får jeg en unika t-shirt med idé til min garderobe, og det koster mig under det halve. Ajjjj, hvor er jeg bare kreativ!

fredag den 23. april 2010

Ølbrok


Klamphugger, vil jeg kalde den grafiker og tekstforfatter som har været igang her. Og det i den yderst vigtige disciplin øletiket.

Hvad er det lige som får nogen til at skrive "Thy Eksklusive" med sådan en bøvet skrifttype. Det er jo alt andet end eksklusiv.

Skal det iøvrigt udtales på dansk eller engelsk? Thy er så afgjort et dansk ord, og så bør eksklusiv vel også være det. Så hvorfor tilføje det ekstra e?! Jeg vil kalde det dårlig etikette, og forresten er den engelske stavemåde exclusive.

Teksten er i det hele taget noget makværk. Hør engang:

»Ovalen i firkanten er tegnet specielt til Thisted Bryghus af vor berømte kunstner Bjørn Nørgaard. Temaet kan vist næsten kun være kærlighed - ifølge brygmesteren formentlig til øllet.«

Specialøl brygget af bygmalt, humle, tilsat antioxidant E300, E223 og det gode vand fra Thy · Nettoindhold: 50 cl. 7,8% vol. · A/S Thisted Bryghus, 7700 Thisted

…vist næsten kun… – man skal være mere end almindelig uldjyde for at sluge sådan en sproglig klamamse. Formentlig…

… og det gode vand… – bare fordi det er thysk?

Teksten er sat sort på grøn, med en grotesk i versaler, midtstillet i venstre side, langs etikettens sørgerand. Det kan godt være, det er ordinært at typografere med store og små bogstaver og foretrække venstrestillet sort tekst på hvid baggrund – men det er pænt og øger læsbarheden.

Bjørn Nørgaards kunst fejler sgu ikke noget. Han er en berømt kunstner, men vor?! Det kalder man ham ikke på Statens Museum for Kunst, som for tiden har hans navn hængende på et kæmpe banner over hovedindgangen.

Ærgerligt nok har den håbløse typografi og dårlige farvestyring på øletiketten nærmest reduceret hans bidrag til en vignet. Man kunne vel have fjernet sørgerand og overskrift og flyttet sidste holdbarhedsdato, så der blev mere plads til kunsten – og så kunne øllets navn eventuelt stå for sig selv på flaskehalsen.

Det er en returflaske, men inden Pant A kommer til udbetaling i Føtex automaten vil jeg nu smage og finde ud af om øllen er eksklusiv thysk, eller kun "lige til øllet"…

Hmmm – den er nu ikke så ringe endda. Som de jo siger derovre på Tysklandsodde. Jeg vil sige den er god, stærk og blød. Flot farve, smukt skum, dejlig smag. Vederkvægende ovenpå en rigtig brokblog.

PS:
Tusind tak til min søde kæreste for den spontane ølgave, som også består af Balder fra Baldersbrønde Bryggeri, Tangle Foot fra Badger, Blue Mountain Stout fra  Gourmetbryggeriet og Sapporo fra … ja, det er lidt svært at gennemskue: Den ser lidt russisk ud, men er brygget på licens i Canada.
Du er en skat, skat.

torsdag den 18. marts 2010

I ramme alvor

Foto: Andrew C., Rumænien

Jeg har initialerne til at lave en rigtig muhammedtegning. Og jeg kan tegne lige så godt som Kurt Westergaard. Det vil være spadenemt for mig at karikere profeten.

Men det kunne virke meget anstødeligt på mange mennesker.
Så det gør jeg ikke.

Men rammen lader jeg stå. Den symboliserer min ytringsfrihed. Og jeg bruger den hver eneste dag.

onsdag den 16. december 2009

En uges tid til jul

Foto: John Nyberg, København

Det er ikke mig at gå i julemode, allerede når butikkerne i oktober pynter op med gran og guirlander. Jeg venter hellere til de begynder at sælge vejsalt. Helst venter jeg til min fødselsdag, med at se frem til højtiden.

Og det er i dag. Otteogfyrre år slår klokkerne for bloggeren her. Og min kære moder i Jylland har sendt mig en fødselsdagsgave. Hun ved ikke hvad det er, for hun har blot sendt sin førstefødte en check – og så har jeg selv købt en gave fra hende.

Gammel som jeg er – jo, jo, alt over fyrre er ren foræring – kan jeg godt lide noget fra dengang verden endnu ikke var gået af lave. Så gaven er blevet til en flot bog med fotos fra min fødeby og titlen "Københavnerliv".

Nu er det tid at knappe en god pilsner op. Der er ikke flere syvogfyrrere tilbage, men en kasse snebajere har samlet kulde ude i haven. Det skal blive dejligt at nyde en af dem til tekst og sort-hvide billeder, skrevet og udvalgt af Kåre Lauring. Skål!

fredag den 8. maj 2009

Universal time


Foto: Viktors Kozers, Letland


Millioner af planeter, kloder og stjerner trimler rundt i et gigantisk voksende ingenting. Lysår efter lysår.

Mens Månen pivoterer bag om Jorden, som i piruetter cirkler rundt om solen år efter år. Så præcist at man kan sætte sit ur efter det.

fredag den 24. april 2009

Portræt af galleristen


Foto: Steve Brackenrich, USA

Allan Knoblauch driver et ikke helt almindeligt galleri i Valby. Jeg kigger altid forbi, når min ven Lars Svanholm er blandt de udstillede. Og så modtager jeg hver uge nyhedsbrevet med de små røde hjerter fra Copenhart Gallery.

Det er vi 1341 frivillige abonnenter der gør. Det er altid værd at læse, og er man interesseret i hvad der rykker på kunstscenen, så synes jeg da man skal klikke sig ind på hjemmesiden og give sin mailadresse til galleristen.

Denne gang har han eftertænkt lidt på sin egen karriere, og leveret et par "portrætter", som ikke har meget med kunst at gøre. Men de er edderbandebankemig godt skrevet:


PSYKOPAT PÅ HJEMMEBANE
HAR VÆRET: Forfatteren Sanne Udsen, mor til "Drømmefabrikken", der udkom for nogle uger siden, siger det ligeud, endda i TV-avisen: "Psykopater findes alle vegne", fastslog hun, da hun fortalte, hvordan store drømme kan løbe af med næsten alle og enhver. Et godt eksempel er "IT Factory", og det er netop denne biks, som lægger historie til "Drømmefabrikken".
Men selvom der er psykopater overalt, er der visse brancher, de trives bedre i. – Hvilke? ville intervieweren vide. Og svaret faldt prompte: "Psykopater har gode betingelser i politik, i reklame og medier samt i kunstverdenen", vidste forfatteren.
Hvilket nok kan få en gammel gallerist til at eftertænke lidt på egen karriere: Først 15 år i politik og journalistik, derpå 19 år i reklame. Så på ny et par år i journalistik, tilmed i den tynde ende, før den sidste konvertering til billedkunstbranchen – med etableringen af Copenhart Gallery i 2006. Hvis man her ikke er løbet på nok skæve hoveder gennem fyrre år, er man vel selv blevet et af slagsen.


KAREN I KÆRET
POLLETIK: Karens Jespersens fratræden som "velfærdsminister" er knap så lovende, som den først kunne lyde. Klagekonen fra Dragør erklærer, at hun slet ikke er færdig med politik, skønt hun med årene har bevæget sig bredere i spektret, end de fleste: Fra strammer i yderste udkant af de hedengangne venstresocialister til livstræt skarpretter på modsatte fløj i højrepartiet Venstre. Selvom det umiddelbart er svært at forestille sig, hvad hun herefter kan finde på, bør man næppe undervurdere fruens evne til at 'time' sin politiske overbevisning med de karrieremuligheder, der byder sig. Hendes oplevelse af egen nytteværdi i fællesskabets tjeneste er uantastet. Spørgsmålet er derfor alene, om Pia og hendes tre tro væbnere har blik for Karens resterende talenter.


LØKKELIGE LARS
POLLETIK: Han var et politisk talent allerede for 20 år siden. Lille og firskåren gik han omkring i udkanten af den store begivenhed i sit bagland og tyggede på den tale, han skulle holde, som vikar for Gillelejes borgmester. Anledningen var god nok: Optimister i pædagogernes forbund og pensionskasse havde investeret et betydeligt millionbeløb i at anlægge en familieforlystelsespark i kommunens udkant, hvor der savnedes fristelser for turister.
Skønt ukendt ude i samfundet var Lille Lars et lovende navn i nordsjællandsk lokalpolitik, om end ikke berømmet for diplomati. Og dog fik han med munter høflighed budt de glade pædagoger og deres røde pensions-millioner velkommen til den bare mark ved Rågeleje. Lars var løkkelig for, at klassefjenden ville investere sin opsparing i den borgerlige sommerhus-kommunes erhvervsliv. En fredelig fadbamse i festteltet takkede han heller ikke nej til, da velkomsten var leveret. Og Lars nåede trygt hjem til Græsted, længe før den halvhjertede Nordsjællands Sommerpark var kuldsejlet. Det gik der trods alt flere måneder med.




søndag den 18. januar 2009

Danmarksbillede #10



Dan Turèlls begravelse samlede en fantastisk masse mennesker. Vi ved alle, at vi skal dø – men hvor var det ærgerligt at onkel Dan skulle afsted så tidligt. Han favnede os danskere mere end nogen anden.

Tænk sig, at så forskellige udstillere som Pia Kjærsgård og Poul Nyrup Rasmussen begge har valgt hans tekst om hverdagen til deres danmarksbilleder!

En god sommerdag vil jeg tage ud på Assistens Kirkegård og drikke en stille pils ved hans gravsted.


En begivenhed, med betydning for vores selvopfattelse
Dan Turèll døde i 1993. Billedet husker jeg ikke hvor kommer fra, men sørgeranden har jeg selv tilføjet dengang, Politiken udskrev sin konkurrence om at udstille ti danmarksbilleder.

lørdag den 17. januar 2009

Danmarksbillede #9



Vesterbro. Her er Istedgade, der aldrig overgiver sig. Her sker der noget nyt hver eneste dag. Her boede Sonja i Saxogade. Idag bor der en, der hedder Safina.

Nogen kunne aldrig drømme om at sætte deres ben på Vesterbro. Nogen kunne aldrig forestille sig at bo et andet sted.

I et husstandsomdelt magasin siger Safina: – Man siger, at Danmarks hjerte er København, og Københavns hjerte er Vesterbro, og Saxogade er Vesterbros hjerte. Dér bor jeg.
Selv bor jeg på Halmtorvet, og det har jeg det godt med.


Et sted, med historie og identitet
Foto: Snapshot af noget af forsiden på magasinet Vesterbro, udgivet af By & Bolig ministeriet

fredag den 16. januar 2009

Danmarksbillede #8


Samme dag som denne konkurrence blev udskrevet i 2001, var der storbrand på Vesterbrogade i København. Cirka 50 evakuerede beboere kom op at side i politiets grønne bus. Og de skulle selvfølgelig straks have noget at spise ovenpå den uhyggelige oplevelse:

De fik hverken ølle-, boghvede- eller rødgrød. De fik burgere. Min (pap)søn Kofi stod selv og lavede dem i køkkenet hos McDonald på hjørnet ved Dansk Rejseforsikring.

Burgeren er typisk dansk, men adskiller sig stort set ikke fra alle andre landes burgere. Selv spiser jeg dem næsten aldrig.


En ret, rødgrød med fløde?
Foto: Robbie Owen-Wahl, Storbritannien


torsdag den 15. januar 2009

Danmarksbillede #7





det er den gamle stilhed
der lægger sin tågebanke
ved øjenlågets bred

puslespillets gemte mumlen
i mine ører

tiden sletter sine sår





De higer og søger  ·  I gamle bøger…

Jeg har søgt blandt nyere bøger og fundet frem til Lars Ortved Jørgensens digtsamling Palmer af Fred, som er meget visuel, med en dyb dansk tone.

Første digt synes jeg ligefrem hviler på en solid bund af Oehlenschläger.


Et digt, en poet, der har indfanget det danske
Foto: Snapshot af noget af forsiden på Lars Ortved Jørgensens Palmer af Fred, forlaget Facet, 2001

onsdag den 14. januar 2009

Danmarksbillede #6



En god portion skattekroner er investeret i fire promotion CDer med fællestitlen Music from Denmark 2001. Fornemme visitkort for hhv dansk rock-, jazz-, folk- og verdensmusik.

Walou med gruppen Outlandish var noget af det jeg syntes rykkede bedst i Danmark for syv-otte år siden.


Et stykke musik / en sang, særlige danske toner
Foto: Snapshot af CD omslag

tirsdag den 13. januar 2009

Danmarksbillede #5



Johannes Møllehaves genfortælling af Bibelen starter med Adam og Eva. Første side er så eminent godt skrevet, at man næsten får tårer i øjnene. Det er utroligt, at han turde give sig i kast med en så vanskelig opgave – og løse den så indlysende godt.


Adam og Eva

Adam står og holder et lam op foran sig. Det gør han, fordi han lige har fået øje på Eva, som står og holder en buket blomster. De ved ikke helt, hvad de skal sige. De vil gerne være sammen, men de venter lidt. De vil så gerne være sammen, at de er nødt til at vente lidt. Adam har aldrig set en pige eller en kvinde før. For da han kom, var der slet ikke nogen. Eva ser også lidt betænkelig ud, fordi hun aldrig har set en mand før. Hun kigger lidt over på ham, men han tør slet ikke kigge på hende. Hvorfor har Adam ikke set en kvinde før? Fordi der slet ikke var nogen.

Mens Adam og Eva finder ud af, hvad de skal sige, kan vi jo høre historien om, hvad der skete, før de mødte hinanden og blev helt stille indeni. Adam ved ikke, hvordan det hele begyndte. Det kan vi andre læse om i Bibelen, men den var ikke skrevet, dengang Adam levede.

I Bibelen står: »I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tom og øde. Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han for nat.«

Gud lavede en hvælvning, sådan at vandet fra himlen ikke helt faldt ned på jorden, så alle druknede. Og under hvælvingen skabte Gud de store have. Og Gud skabte de små fisk og alle de store havdyr, som æder de små; han skabte blæksprutter og østers og muslinger med perler i. Og Gud skabte fuglene og alle de vilde dyr og alle de tamme dyr. Det tog Gud seks dage at skabe hele verden og alt, hvad der er på den, og på den sjette dag skabte han også det første menneske.



En tekst, fra romanen, essayet eller talen
Foto: Snapshot af noget af forsiden på Børnebibelen, genfortalt af Johannes Møllehave, og illustreret af Susanne Krage.

mandag den 12. januar 2009

Danmarksbillede #4



Noget særligt dansk? Mange vil sikkert sige Dannebrog. Men ret beset er det jo noget, vi har tyvstjålet i Baltikum på den første Valdemarsdag i 1219.

Flagknobet, derimod – det kan man ikke tage fra os. For nogle år siden fandt nogle arkæologer en uhyre velbevaret fiskekrog fra de tidligste tider i danmarkshistorien. Noget af linen hang stadig ved – og knuden var den samme, som idag holder Dannebrog oppe.


En ting, et særligt dansk objekt
Foto: Snapshot af forside og opslag af Kurt Jensens Tovværksarbejder, udgivet af Spejderforlaget i 1973.

søndag den 11. januar 2009

Danmarksbillede #3



Forfatteren Jørn Riel. Rigtig mange danskere kender og elsker En fortælling hvoraf man får et smukt ansigt og hans mange dybt originale skrøner om skæve eksistenser i Grønland og Malaysia.

En antikvarboghandlers erindringer fra 1998 foregår på Vesterbro – og den håber jeg der er mange som har fået læst.

En person, nulevende eller afdødFoto: Snapshot af forfatteren som han tager sig ud på indersiden af omslaget i sidstnævnte bog.

lørdag den 10. januar 2009

Danmarksbillede #2



Danmark har fostret mange verdensklasse fotografer, ikke mindst inden for kategorien pressefoto. Morten Langkilde har flere gange vundet mesterskabet, når han har sendt ind til Årets pressefoto.

Her er hans berømte foto fra 1984, hvor Preben Elkjær lige har brændt sit straffespark i semifinalen mod Spanien i kampen om europamesterskabet i fodbold.

Han var nu god nok: Målmanden fik desværre lige akkurat det yderste af fingerspidserne på, sagde Elkjær, og alle lo. Men der var overhovedet ingen tvivl: Preben skød slet og ret over målet.

Et fotografi, historisk eller aktuelt
Foto: Snapshot af fotoet, som det er gengivet i Steen Ankerdals Landsholdet, fodboldlandsholdet gennem 100 år. Det altsigende foto fra 1984 blev taget af fotografen som i en årrække var min nabo: Morten Langkilde.

fredag den 9. januar 2009

Danmarksbillede #1



N.P. Holbechs guldaldermaleri Lille Marie på Nekys arm forestiller en sort kvinde der var i tjeneste i admiral Hans Birch Dahlerups hjem, og den lille pige er malerens egen datter. Det er et fantastisk smukt maleri. Og så sætter det tanker igang…

Jeg tænker på, at der i mange historiebøger står, at Danmark var det første land, som afskaffede slaveriet - men det var kun noget vi gjorde på papiret: Da von Scholten et halvt hundrede år senere egenhændigt frigiver slaverne på St. Croix i 1848 får han en straffesag på halsen i København!


Et maleri, klassisk eller moderne
Foto: Snapshot af maleriet som det er gengivet i bogen Fra slaveri til frihed, det dansk-vestindiske slavesamfund 1672-1848. Bogen er udgivet af Nationalmuseet, hvor det originale oliemaleri befinder sig. Maleriet er en gave fra civilingeniør Knud Nørgaard og hustru Grethe Nørgaards Fond og Robert og Erna Nielsens Fond

torsdag den 8. januar 2009

Danmarksbilleder

Foto: Lajla Borg Jensen, Viborg, Midtjylland, Danmark

Politiken udskrev for syv år siden en konkurrence. Den gik ud på i tekst og billeder at fremhæve 10 emner som faldt en i hu, når man modtog avisens opfordring:
Vis os dit Danmark.

Jeg deltog – vandt ikke – men har under en oprydning fundet et charteque med mine 10 bud på danmarksbilleder. Dem får I de kommende 10 dage.

Det bliver de ti næste blogs fra min hånd:

Et maleri, klassisk eller moderne
Et fotografi, historisk eller aktuelt
En person, nulevende eller afdød
En ting, et særligt dansk objekt
En tekst, fra romanen, essayet eller talen
Et stykke musik/ en sang, særlige danske toner
Et digt, en poet, der har indfanget det danske
En ret, rødgrød eller fløde?
Et sted, med historie og identitet
En begivenhed, med betydning for vores selvopfattelse

Billedet idag, til denne lille prolog, eller intro, er taget af en dansk kvinde. Hun har fotograferet himlen over Danmark adskillige gange. Jeg tror hun har gjort det helt systematisk, og hver dag i en periode knipset med sit Canon ved frokosttid.

Det her har hun i hvert fald kaldt cloudy day 15, from Denmark. Jeg synes skyen ligner lidt en hund, eller en kat, måske?

torsdag den 1. november 2007

Brev fra fortiden



Da jeg var baby, noterede min mor alt ned om min gøren og laden. Hvad jeg vejede hvornår, i hvilken rækkefølge mine mælketænder kom frem, mine første ord,  mine livretter osv. osv. Alt sammen er skrevet ind i en fin blå bog, som jeg fandt i farmors vitrine i efterårsferien.

I bogen lå der også et lille brev, dateret 16. december 1962: Kære Kenneth. Hjertelig tillykke med dit første år, nu er du jo en gammel dreng og slet ikke baby mere, men du kan bare vente til jeg bliver lige så stor som dig, så skal jeg "tæve" dig. Tillykke fra Erik.

Erik har angiveligt skrevet sin hilsen i en alder af 10 måneder og seks dage. Idag er vi begge 45 år gamle, og hæfter os ved det smukke julemærke med tidens grafik i guldtryk og grå nuancer, og rustaftrykket fra en clips på kuverten.

Det ligner jo en spådom der er gået i opfyldelse. Nu sidder vi overfor hinanden på det tjekkede Clips, hvor vores spidskompetencer er flot design og god tekst.