Viser opslag med etiketten københavn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten københavn. Vis alle opslag

lørdag den 20. august 2011

Bilisme eller kaos

Foto: Christa Richert, Tyskland

Noget tyder på, at vi denne gang til en afveksling får trafik som det største politiske tema i valgkampen. Det er især S-SFs forslag om en betalingsring omkring hovedstaden, der fylder i debatten.

Bilisterne siger, at det går fuldstændig bananas, hvis vi indfører bompenge. Det siger deres mavefornemmelse, og mave er jo noget mange billister har meget af.

FDM har kørt argumenterne mod en betalingsring i stilling. DR Nyheder liner dem op i kort form: Mere trafikkaos omkring København, færre familier med lave lønninger og et uændret miljøproblem med støj og forurening.
Man skal absolut ikke skele til de gode erfaringer, Stockholm og London har med trængselsafgifter. København kan overhovedet ikke sammenlignes med byer, som har succes med betalingsringe: I både England og Sverige er beskatningen af biler nemlig meget begrænset i modsætningen til Danmark, lyder det fra FDM.

Broom, broom, broom…

onsdag den 27. april 2011

Byens borgere


Vidste du … at Københavns Politi i årene 1890 - 1923 førte registerblade på alle byens borgere over 14 år? Og at hele molevitten nu er digitaliseret og lagt på nettet, så du gratis kan søge efter slægtninge, og se hvad politiet for hundrede år siden havde noteret: Navn, fødested, fødselsdato, beskæftigelse, ægtefælle, børn og bopæl.

Det har selvsagt været et møjsommeligt arbejde at scanne og indtaste de hundredår gamle oplysninger om hele hovedstadens befolkning. 400 frivillige har i 15 år været beskæftiget med digitaliseringen. Så nu er det bare at klikke ind på politiets registerblade og dykke ned i historien.

Registerbladene er næsten små kunstværker. Bemærk den tidstypiske typografi, designet og etatens smukke håndskrift, udført med penneskaft og sort blæk. Sjældent har jeg set mit efternavn kalligraferet så flot. Og det kan sagtens være at den dengang 21-årige tjenestepige fra Citadelsvej 7, st., Amalie Victoria Wilson er en af mine aner.

Det er mindst lige så sandsynligt, at jeg også er i familie med Alexandra Caroline Chr. Wilson. Hun har flyttet en del, og hendes stillingsbetegnelse er klar: Strygerske og Offentligt Fruentimmer. Det skriver man indtil 1906, hvorefter prostitution var ulovlig.

Der er 58 Wilson’er og 20 Filtenborg’er i arkivet. Min morfar står opført hele to gange. Station 1 og 3 har udfærdiget hvert deres registerblad på den unge student. Det ene sted er han opført som født i Askov, det andet i Ydskov. Jeg kan fortælle, at det rigtige fødested er Idskov i Nordjylland. Og så kan jeg blandt andet se, at morfar flyttede fra Smallegade 5 til Regensen i 1913.

Det er lidt sjovt at følge de to meget forskellige familier. Den ene slægt er mestendels præster og andre belæste dydsmønstre, den anden slægt er der noget mere ramasjang i – det er typer, der kæfter op, laver ballade og lever på kanten af samfundet. Krydsningen kommer i 1961, hvor letmatros Gilbert og præstedatter Linda får lille mig.

Det er jo næsten historien om nonnen og sømanden. At det unge par fandt hinanden, skyldes nok mine russiske aner. Havde studenten Mikkel Peter Vilhelm Søndergaard Filtenborg fundet sig en almindelig stille og rolig dansk kone, istedet for den smukke og viljestærke quinde fra Kaukasus, så var hans piger næppe blevet så nysgerrige.

Min moster Ebba har fornylig skrevet en bog om sin mor: Fra russisk adel til sønderjysk præstekone. Mere om den i en anden blog, når jeg har læst bogen færdig.

Men prøv at søge dine egne forfædre. Der skal nok være gevinst blandt de 1,3 millioner registerblade fra Københavns Politi.

søndag den 28. november 2010

At blive dansker

Foto: Københavns Museum

Familiesammenføring dengang og nu hedder Politikens meget interessante og tankevækkende kronik i dag. Det er Brian Patrick McGuire der fortæller om hvordan han som amerikaner i 1971 begyndte en ny tilværelse som borger her i landet sammen med sin danske hustru. Dengang havde han ikke stort andet end sin vielsesattest, men det rakte.

Var han derimod blevet født fyrre år senere, ville det med regeringens og Dansk Folkepartis udlændingepakke have været umuligt for ham og hans kone at blive i Danmark. De ville have været nødt til at tage tilbage til USA og Nixons Vietnampolitik.

Kronikøren er professor i historie, og hans tilbageblik er henvendt til Birthe Rønn Hornbech. Og til den halvdel af danskerne der sammen med hende har ønsket det kontrolsamfund a la det tidligere Østtyskland, vi nu er havnet i, med ekstreme nationalistiske krav imod helt legitim familiesammenføring.

Jeg er glad for at der trods alt er ytringsfrihed til McGuires kronik, og jeg er også glad for den ny udstilling på Københavns Museum: At blive københavner. Jeg var med til receptionen i sidste uge, og jeg skal helt sikkert ind og se udstillingen igen. Hvis vi kan lære lidt af historien, så er der stadig håb.

København er, som så mange andre storbyer, blevet til noget, netop fordi der har været indvandring. Metropoler og immigration hører sammen.

Jeg blev opmærksom på at jeg selv har bidraget til hovedstadens forskønnelse, da jeg på Bymuseet tog en opfordring op og på en grøn seddel skrev hvordan jeg selv blev københavner: Min sømandsfar fra Nokken blev gift med min præstedattermor fra Fole i Sønderjylland, og flyttede sammen på Nørrebro. Sedlen hænger vist stadig med en tøjklemme på en snor, sammen med en masse andre i forskellige farver.

tirsdag den 11. maj 2010

Ro på

Foto: Sverrir Thor, Island

Vi gider ikke nattefrost og overskyet kedelighed om dagen. Nu pakker vi badetøj og stråhat og flyver til Florida. Eller gør vi?


Tænk hvis vind og Eyjafjallajökull vil det anderledes, og asker luftrummet til så vi ikke kan komme over Atlanten!

Om jeg forstår den vulkan… – Hvis det var mig, ville jeg da engang imellem være nødt til at suge luft ned i maven. Man kan da ikke sådan non-stop blæse materiale op i luften.

Jeg går ud i haven og puster alt hvad jeg kan op mod Island. Hvis en vingeslaget fra en sydamerikansk sommerfugl kan starte en tyfon i Fjernøsten – så kan jeg vel også med mine lungers fulde kraft få et islandsk vulkanudbrud til at gå i sin jord igen…

Jeg tigger og be’r, men skal også passe på ikke at jinxe Eyjafjallajökull. Ro på nu. Forhold mig roligt. Selvfølgelig kommer vi afsted til Kissimmee, som kærestens iPhone siger venter over tredive graders skyfrit solskinsvejr til os.

Bjerget taler med store bogstaver: Pak kufferten, husk tandbørsten og stå op før Fanden får sko på. Og tag så en taxa til Copenhagen Airport. Så holder Eyjafjallajökull lidt igen, og så er der Busch Gardens, Seaworld, Wet ’n Wild, Universal Studios m.m.m. for alle pengene. Plus måske et afsides gratis kik på et lift-off fra Kennedy Space Center. Hvis vi er i nærheden den 14. maj…

onsdag den 16. december 2009

En uges tid til jul

Foto: John Nyberg, København

Det er ikke mig at gå i julemode, allerede når butikkerne i oktober pynter op med gran og guirlander. Jeg venter hellere til de begynder at sælge vejsalt. Helst venter jeg til min fødselsdag, med at se frem til højtiden.

Og det er i dag. Otteogfyrre år slår klokkerne for bloggeren her. Og min kære moder i Jylland har sendt mig en fødselsdagsgave. Hun ved ikke hvad det er, for hun har blot sendt sin førstefødte en check – og så har jeg selv købt en gave fra hende.

Gammel som jeg er – jo, jo, alt over fyrre er ren foræring – kan jeg godt lide noget fra dengang verden endnu ikke var gået af lave. Så gaven er blevet til en flot bog med fotos fra min fødeby og titlen "Københavnerliv".

Nu er det tid at knappe en god pilsner op. Der er ikke flere syvogfyrrere tilbage, men en kasse snebajere har samlet kulde ude i haven. Det skal blive dejligt at nyde en af dem til tekst og sort-hvide billeder, skrevet og udvalgt af Kåre Lauring. Skål!

mandag den 3. november 2008

Kildevand



Nede mellem træerne springer der en lille kilde. Og indskriften på en sten forkynder at her er 995 mennesker i årene 1853 til 1903 blevet døbt til den kristne tro, af Midtsjællands baptistmenighed.

Men det er vandet der er interessant. En gammel mand på skovtur fortæller at lige så længe han kan huske, har kilden dannet et lille enkelt springvand præcis som idag. Vandet finder vej gennem en stor tung sten med hul i, og laver en stråle på knap en halv meter, helt af sig selv, uden pumpe eller andet.

Jeg synes jeg kan genkende smagen. Vand smager som regel af mere end vand. Det her har en metallisk smag, noget mere koncentreret end jeg er vant til, fra vandhanen på Halmtorvet.

Vi er ved Gyrstinge Sø. Den gratis smagsprøve er fra Københavns Energis bredarealer. Her er meget smukt og der gøres alt for at bevare de naturmæssige værdier.

Der er badning forbudt, hunde skal føres i snor og færdsel på isen om vinteren er ikke tilladt. Der bliver naturligvis hverken gødet eller sprøjtet med bekæmpelsesmidler på disse arealer. Søvandet skal være så rent som muligt.

Vandet pumpes fra Gyrstinge Sø til Haraldsted Sø. Og herfra videre til et filter. Og så videre til vandværket ved Regnemark, der ligger mellem Ringsted og Køge. På vandværket behandles søvandet således at det kan indgå i drikkevandsproduktionen.

Der oppumpes cirka 2000 milliioner liter søvand årligt fra de to søer. Københavns Energi leverer drikkevand til borgerne i Københavns Kommune og 19 aftagerkommuner – i alt cirka 1 million mennesker.

Lad os tage et glas, og ikke bare lade vandet løbe. Skål!

onsdag den 24. oktober 2007

Vand i Københavns kanaler


Maggie og jeg vil gerne dele to cappuccinoer på café Obelix, men inden vi når så langt, skal vi lige se den nyrenoverede modelby foran Vesterbros Bymuseum. København anno 1530. (Se blog den 4. september)

Vi hygger os rigtigt og kigger ud over byen, som var vi Gulliver & Gulliveriana. (Udtænkt af d’herrer Jonathan Swift og Milo Manara).

Græsset må ikke betrædes, står der på et lille grønt skilt i fodhøjde, men det er også svært. For hvor der før var græs, er der nu en art dværg-bregner. Præcis hvad det er for nogle, vil Maggie slå op i den store plantebog derhjemme, og putter et bregneblad i sin lomme.

Det smukkeste i dag er nok vandet, der flyder i kanalerne, og de "gigantiske" blade der fylder gaderne.

En dag vi har tid skal vi ind og se udstillingen. Her er de gamle dage vakt til live i skala 1:1, og hvis det bliver en fredag, er der gratis adgang.
 


fredag den 4. maj 2007

Store Sverigesdag

Foto: Benny Bula, Sverige

Der skal nok være nogle der mener dagen i dag er en kristen bodsdag, helliget faste og bøn. Men Jeremy og jeg tager hellere til Sverige, hvor det er helt almindelig fredag.

Der er mange københavnere med toget over broen. Det er som om flere og flere dropper hvederne og turen til Kastellet, til fordel for et smut over Øresund til Malmø, hvor der er masser af liv og flotte seværdigheder.

Vi trisser rundt i parken. Ser frøer kvække og mingle lidenskabeligt med hinanden. Og drikker sodavand mens vi ser på byens vartegn, Turning Torso .

Der er noget dejligt ved den bygning. Tænk at give den gamle idé om et højhus sådan en kreativ drejning. De har noget i Malmø, jeg synes vi mangler i København: En monumental opfordring til at tænke nyt og turde være anderledes.