Foto: Benny Bula, Sverige |
Der skal nok være nogle der mener dagen i dag er en kristen bodsdag, helliget faste og bøn. Men Jeremy og jeg tager hellere til Sverige, hvor det er helt almindelig fredag.
Der er mange københavnere med toget over broen. Det er som om flere og flere dropper hvederne og turen til Kastellet, til fordel for et smut over Øresund til Malmø, hvor der er masser af liv og flotte seværdigheder.
Vi trisser rundt i parken. Ser frøer kvække og mingle lidenskabeligt med hinanden. Og drikker sodavand mens vi ser på byens vartegn, Turning Torso .
Der er noget dejligt ved den bygning. Tænk at give den gamle idé om et højhus sådan en kreativ drejning. De har noget i Malmø, jeg synes vi mangler i København: En monumental opfordring til at tænke nyt og turde være anderledes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar