Foto: Maart Rhijn, Holland |
Fuglene på Vesterbro er mestendels duer. Vi har mange af dem. Især omkring Hovedbanegården.
Vi ser dem som en hyggelig del af gadebilledet. Men de lever faktisk et hundeliv. Et trænet øje ser straks, at de har en usund og beskidt tilværelse.
Der er himmel til forskel på om man er due i velpasset dueslag udenfor byen, eller due midt i gadens støv og støj.
Duen her har næppe nogensinde spist pølsebrødskrummer. Den er brevdue og lever et godt liv med fineste gourmetkornblanding og masser af motion.
Ikke at jeg ved så pokkers meget om brevduer. Jeg har sågar svært ved at svare på Jeremys spørgsmål: Om det er en handue eller en hindue?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar