Lykkesten

Min mor har en mærkelig mani. Hun finder sten med hul i – og binder dem på snor. Hun ved ikke rigtig hvorfor. Men det går tilbage til dengang hun boede i Viuf. På en grusvej i nærheden lå der af en eller grund mange lykkesten, eller ‘køer’ som de hed dengang hun var barn og legede i Fole præstegård.

‘Køerne’ bliver tøjret med en tilfældig snor, som så hænges på en krog på husmuren. Nogle gange knækker snoren, på grund af vægten fra de mange hullede sten. Så binder mor dem op igen med nye tilfældige snore; en stump flagline, et stykke sejlgarn eller hvad der nu er indenfor rækkevidde.

Når det blæser, kan man høre hvordan de rasler mod muren. Og så kan man føle sig heldig.

Det snakkede vi om i går, hvor der ikke var ‘hul igennem’, men det er der nu, hvor Jeremy leger med sine fætre og kusine i Gesten. Det trådløse netværk hedder Amitech og deles med naboen her på Hovedgaden 48.