Foto: Luis Rock, Argentina |
Min kommende ekskone har været på Riget i formiddags for at blive undersøgt for grå stær. Det er nyt for mig, at hun ‘fejler’ noget, og jeg ved ikke hvad det er for noget.
Så jeg går ind til Bäcker Optik på Istedgade. Bente kan sikkert hurtigt svare på hvad grå stær er, og samtidig kan hun jo sige, hvordan det går med mine nye briller.
Brillerne er netop ankommet, så dem kan jeg få på med det samme, og køre dankortet igennem for 7.000 kr.
– Alle får grå stær. Det er et aldringstegn. Linsen i øjet bliver mat. Og når det bliver for slemt, kan man operere, og skifte linsen ud med en ny af plastik.
– Men hvor kommer stæren ind?
Det kan Bente ikke svare på. – Måske ser stæren ikke så godt?
Jo, den ser aldeles udmærket. Fugle har, helt generelt, falkeblik. Og det er da heller ikke fuglen som sådan, der har lagt navn til hverken grå, grøn eller sort stær.
Et gæt er, at øjensygdommens navn kommer af det tyske ord starr, der betyder stiv. Nok med henvisning til blinde personers lidt stive blik.
Stæren ser godt, og den ser også godt ud. Her er fuglen fotograferet af fra Argentina.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar