Det er langt fra alt det der står med småt, som er juristeri. Jeg er begyndt med lup at kigge nærmere på nogle af de mange oplysninger med lille tekst som ellers aldrig bliver læst.
Forleden lærte min kaffe bedre at kende. Kaffen er en mocca fra Etiopien, men det er nyt for mig at det er Mocca, havnebyen ved Det røde Hav, som har lagt navn til en af verdens bedste arabica-kaffer. Jeg har heller ikke før vidst, at B·K·I’s ægte Mocca kommer fra et udsøgt kaffedistrikt kaldet Limu. – For hvem læser egentlig hvad der står på emballagen?
Lissådan med min te: Hidtil har jeg ikke læst længere end til Earl Grey Tea, 200 gram. Med en lup ved hånden kan jeg også læse, at det er sort te fra Ceylon, Java og Vietnam, med bergamotsmag. (Ceylon har altså for mange år siden skiftet navn til Sri Lanka). Jeg måtte lige slå bergamot op. Det er betegnelse for en særlig norditaliensk pære.
Bag på min togbillet i går står der at baggrunden er et klip af H.C. Andersen. Sørme så. Den blå baggrund på DSB’s billetter er ikke bare noget tilfældig struktur. Det er den gamle digters eventyrlige papirklip af en sol. (Tror jeg nok).
Og hvad står der, hvidt på sort, med lille punktstørrelse på boksen på mit køkkenbord? At Shiraz efterhånden regnes for Australiens ‘nationaldrue’, fordi den giver så gode resultater netop her. Og at den indgår i en cépage med Merlot-druen i denne sag på 3 liter. – Hmm… Lyder interessant. Må hellere tage et glas…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar