Foto: Jari Lehtikangas, Finland |
– Det er helt normalt, siger den søde ejer af Bäcker Optik på Istedgade.
Øjne er som løg. I de unge år er øjnene rigtig gode til at variere linsen efter behov, men med tiden bliver de mindre fleksible. Og så er det man på den anden side af de fyrre begynder man at tage brillerne af når man skal læse noget småt.
Vi bruger bruger god tid på min synsprøve. Nogle gange siger jeg et, andre gange to, når hun spørger hvad der er bedst og justerer ind på det store spektakel foran mine øjne.
Sagen er, at jeg har brug for nye briller, og det skal være med glidende overgang. – Det er helt normalt for os nærsynede, som er blevet voksne.
Og hvordan skal de så se ud? Moden er helt klart løbet fra dem jeg har nu. Omvendt er moderne briller ikke designet til min meget høje, lidt brede næseryg. Der er faktisk ingen af dem på stativerne i brillebutikken, der passer mig.
Aftalen er, at jeg kigger ind igen på onsdag. Så har hun bladret nogle kataloger igennem og fået nye varer hjem.
Måske skal det være sådan et par som på billedet. Fagfolk kalder dem for nylonbrilller, efter den snor der holder glassene på plads.
Måske kan jeg få dem i sølv? Sølv står godt til mit ansigt, og vil også matche de grå hår som vel snart indfinder sig. Det er jo ikke uden grund, at det kniber med akkomodationsevnen. Jeg er ved at blive gammel…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar