Figurtekst

Foto: John Evans, Storbritannien

Hvad laver jeg om et år? Tegner jeg, eller skriver jeg? Hvilken kurs skal jeg tage?

Well, når jeg nu tænker fremad, prøver jeg først at tænke bagud. Hvad er der sket indtil nu. Er der nogen pejlemærker at hente fra den tid der er gået?

Der er engang, jeg af og til tænker tilbage på med forvirring: Jeg har en aften sneget mig ind til croquistegning på Kunsthåndværkerskolen i Kolding. Jeg er ikke elev på skolen, men kender nogle af dem der går der. Desuden har jeg et stykke chokolade med til modellen.

Hun er en fremragende model. Holder stillingerne uden at røre sig det mindste, også de lange fem- og timinutters. Og så har hun gode former. Hun har stået model for kunstmalerne det meste af dagen.

Jeg tegner meget koncentreret. Kigger på hende i små intervaller. Tegner, ser op, tegner igen, ser op igen, skitser videre. Men da jeg næste gang ser op, er hun væk! – Pyt, tænker jeg, og tegner videre. Jeg kan godt huske hvordan hun stod… Men modellen er jo besvimet! Og her sidder jeg og tegner videre! Alt for dybt koncentreret om min croquistegning.

Nogle af de andre kommer hende til undsætning. Hun kommer til bevidsthed igen. Undskylder gudhjælpeme. Hun er jo faldet sammen som et resultat af for mange terpentindampe, og så har hun nok stået en anelse forkert og fået for lidt blod til hovedet.

Men hvordan kunne jeg være så fordybet, at jeg i første omgang overså situationen? Det er jo grotesk…

Jeg er heldigvis bedre til at registrere hvad der sker omkring mig, når jeg skriver. Så det er nok det jeg skal. Jeg sidder jo heller ikke og tegner sådan en træmand, som John Evans  har knipset. Nu inspirerer figuren mere til tekst. Tegneblokken er skiftet ud med en skriveblog.