Viser opslag med etiketten horoskop. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten horoskop. Vis alle opslag
søndag den 13. februar 2011
Zodiac
Min ven Henrik har erhvervet sig et stort skilderi. Jeg kan godt lide det. Der er noget afstressende over det. Og på nettet kan jeg se, at hvert stjernetegn varer et år! Det er jo lige sagen for alle der ikke synes de har tid nok.
Østerlændingene startede deres kalender længe før os i Vesten. Derfor skal vi plusse med 2698 år, hvis vi vil kende årstallet i Kina.
På Henriks store kalendermaleri er der tegninger for hvert dyr i Østens atrologiske zoologi: rotten, oksen, tigeren, kaninen, dragen, slangen, hesten, fåret/geden, aben, hanen, hunden og grisen.
Alle har karakterer der ligner et af disse dyr, og vil du vide hvilket dyr der minder mest om netop dig, kan du på Kina-portal.dk få svar. Jeg er for eksempel født i Oksens år, og metal er mit rette element.
Vores eget zodiac, de vestlige stjernetegn, er en lidt mere rodet affære. Halvdelen er dyr, 2 er mytologiske hybrider – og på sidste måneds mest læste blog ser jeg, at der endda er introduceret et helt nyt stjernetegn: Slangebæreren.
Sådan en er jeg. Men i det omfang jeg overhovedet læser horoskoper, er jeg fortsat henvist til at kigge under Skytten. Ugebladene synes ikke at have plads til den ny slangebærer. Endsige det kinesiske zodiac…
tirsdag den 14. oktober 2008
Dagens horoskop
Hvis jeg skulle skrive den del af avisen, så ville jeg først kigge op på stjernehimlen et halvt minuts tid – og så nedfælde tolv små tekster med hvad der lige faldt mig ind.
Men Charlotte Duncan er nok lidt mere seriøs med horoskoperne. I hvert fald passede min dag igår usædvanlig fint med skyttens forudsigelser.
Jeg og min fiskepige har netop helt spontant lejet et mobilhome med terrasse og grill på Lüneburger heide, så vi sammen med Naja og Jeremy kan få en anderledes efterårsferie.
Hvis der er netværk dernede, så kommer der en naturblog fra Tyskland.
Abonner på:
Opslag (Atom)

