In absintia

Foto: Lisa Andresen, USA

Nul fuldesyge. Ingen hovedpine. Kan det passe?

Når jeg nu rekapitulerer lørdagens og -nattens indtag, burde tømmermændene have generet mig i middelsvær grad. Men de har ikke været der. Kun teoretisk tilstede, in absentia.

Minglerfesten havde spansk tema. Og som velkomst nød vi et par dejlige glas Sherry Fad No 6, til akkompagnement af snacks som fx blå kartoffelchips. (Jo, blå kartofler findes faktisk).

Og efterhånden som det store runde spisebord lagde grund til mere og mere overdådig festmad, kaldte det på noget fornuftigt at drikke. Jeg havde medbragt en rigtig god rødvin, som det  var meningen skulle deles med Garntrisse. Hun havde desværre meldt forfald, så jeg var vel nærmest tvunget til selv at hælde vores Bordeaux MontonCadet indenbords. Den mødte ingen nævneværdig modstand, og sørme om ikke flasken pludselig var tom!

Olsen bød så hjerteligt på en israels rødvin fra "The Cave". Det var første gang jeg nød rødvin fra en flaske med hebraisk skrift på. Men Israel er bestemt et godt vinland, hvis jeg skal bedømme det udfra smagsprøven.

DMO var af vanvare ankommet med en halvkedelig dåseøl, og den havde Jan fluks skiftet ud med en Refsvindinge Ale No 16. Et fynsk fyrtårn i øllernes verden. Jeg ved det, for jeg nedsvælgede en magen til.

Nu skal det jo ikke lyde som om jeg bare sad og drak hele tiden. Ingenlunde. Først og fremmest deltog jeg ivrigt i konversationen. Vi kævlede løs, med l. Og det var simpelthen nødvendigt med et større væskeindtag for ikke at blive tør i halsen. Vand fra hanen kunne ikke komme på tale, – for det var spilkogende!

Anyway – som så ofte før, havde alkoholen en positiv indvirken på både mit intellekt og min charme. Min humor bliver kun mere udsøgt og raffineret i takt med at der kommer sprit i blodet. Og det skulle blive endnu bedre:

For nu var det så, at Jan stillede et helt arsenal af absinter på bordet. Denne drik, som jeg før har blogget om, findes altså i mange varianter. Spændende flasker, som skreg på min udelte opmærksomhed.

En Absinthe Philippe Lasalla på 50 %. Og så en Moulin Vert Absinthe på 68 %. Jamen, den var også god! Og en Versinthe aux Plants d' absinthe på forholdsvis beskedne 45 %, men alligevel en heftig hjertevarmer.

Undervejs i smagningen af de forskellige absinter, måtte vi naturligvis neutralisere vores ganer, så vi bedre kunne skelne de mange slagser. Til det formål nød vi et glas meget udsøgt vodka fra Skt. Petersborg.

En Amer på 72 % var endnu en absint det var behageligt at stifte bekendtskab med. Og så en Absinthe Brevans på 68 %. Det med procentsatsen er iøvrigt ikke nødvendigvis noget der giver sig tilkende i smagen. En stærk smag er ikke ensbetydende med en høj procent, og vice versa.

Tid til igen at justere ganerne: Spillemand havde medbragt en hjemmegjort brombær snaps. Den var virkelig god, så den kunne man ganske nemt tåle i hvert fald to glas af.

Jan Spillemand var lidt loren ved næste absint. I modsætning til de forrige var Terre Anticke ikke grønlig, men nærmere en mørkgrå substans. Som var der tilsat ekstrakt af edderkopper. Jeg tror desværre Jan havde et sært araknofobisk forhold til denne ellers spændende absint. Det blev kun til et forsigtigt nip for hans vedkommende. Resten af glasset lod han stå.

Så gik det bedre med Père Kermann’s 60 % absinthe. Og så var det pludselig tid til at puste luftmadrasser op og tænke på lidt søvn. Jan hentede en kold guitar i bilen, og slog nogle strofer an til en god nat. Klokken var da henad fire.

Nogle timer senere stod vi op. Ann hældte hanens spilkogende vand over malede kaffebønner og theblade, og skyndte sig også lige at friskbage nogle boller. Og jeg satte mig op og undrede mig over hvor tømmermændene blev af. De var fraværende. Og jeg var hverken blevet blind eller havde mistet evnen til at gå lige.

Så efter en skøn morgenbuffet med udsøgte oste og flamberede pandekager gik vi tur i skoven, hvor der stadig ligger et stykke brolagt kongevej fra 1500-tallet.

Konklusionen må være, at absint kan man roligt nyde i rå mængder. Tusind tak til medværten ved den suveræne Lam&Whisky minglerfest, som så gavmildt skænkede os et udvidet indblik til absintens lyksagligheder. Sikken en fornøjelse :-)