lørdag den 7. november 2009
Snabels kamera
Det er totalt frækt. Snabel hiver sit Olympus kamera frem, 12 megapixel! Hvidt og imponerende. Og læg så mærke til objektivet – et halvfjers år gammelt Leica, som Snabel har flået af et ældre monstrum fra celluloidens tid.
Og tag ikke fejl af gammelt Leica udstyr. Der findes ikke noget bedre. Leitz Elmar kvalivare, anno 1938. Og Snabel har hjemmestrikket en adapter, så det kan fungere med det moderne Olympus.
Se, nu fotograferer han mig. Og jeg ligner mig selv. Vær sikker på, at han blogger billedet i nær fremtid.
Vi er til Mingler fest hos Ann. Lam & Whisky klubben er samlet i Gurre, og det runde bord med glas rondel er fyldt med lækkerier, som Ann og Olsen har kreeret. Det er guf.
Nu sætter Snabel et nyt objektiv på sit kamera. Det er en Panasonic tele. Det er bizart ud. Det lille hvide kamera, og det store sorte objektiv. Det ligner en øldåse på Det ny Testamente.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar