Foto: Mateusz Atroszko, Polen |
24support har udbudt en lang række døde grupper til interesserede minglere, og jeg har lagt billet ind på at blive stifter i en om chokolade.
Emnet er jo vigtigt, som det fremgår af DR Nyheder. Hvor er Anton Berg henne i denne sag? Der er jo intet som chokolade som kan skabe et godt forhandlingsklima på et topmøde.
Og der er i det hele taget mange lækre emner der trænger sig på:
Mørk eller lys pålægschokolade? Jeg fornemmer at børn i dag helst vil det mørke. Og hvis der kun er lyst tilbage, så foretrækker de Nutella. Men da jeg var dreng, var det kun den lyse pålægschokolade der duede.
Chokolademassage? Hvad ville du sige til at blive smurt ind i skøn, varm og flydende chokolade af bedste kvalitet. Få chokoladen masseret ind i huden. Jep, det lyder lækkert, ikke? Og chokolademassage praktiseres faktisk! Åh jo. Åhhh…
Kaffe til chokoladen? Enhver café med respekt for sig selv, lægger en lille chokolade ved siden af en god kop puccino. Men er det i virkeligheden bedre at nyde et fint stykke chokolade til et glas rødvin, eller en kold cola? Det er svært at svare på med sikkerhed, men et godt emne til en sød debat.
Feriechokolade. Hvor i alverden finder man den bedste chokolade. Ghana, Argentina, Belgien. Hvor skal vi hen, du…
Send en mail, hvis du vil ind i gruppen, når 24support har ordnet det tekniske. Det vil blive det helt rigtige forum at samles omkring en chokoladesnak.
I Chokolade gruppen kan du dele dine mørke og lyse chokolade sider med ligesindede og falde i svime over al den lykke livet og chokolade byder på. Velkommen i gruppen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar