Bølg vel

Foto: Vladimir Fofanov, Rusland

Det blæser lidt i dag, og Ærøfærgerne får bølger med hvide toppe at sejle i. Jeg har besøgt Jørgen i Købing og er på vej tilbage. Færgen vipper lidt, for der er sidevind, eller sidevand, om man vil. Og jeg bølger lidt hen.

Jørgen kan se på bølger, hvor de kommer fra. Engang i Tisvilde faldt han over et foto med Vesterhavsbølger i turistbrochuren. Turistforeningen indrømmede snyderiet, men forstod ikke hvordan han kunne se, at det ikke var Tisvilde-bølger man lokkede folk til byen med.

Der var nemlig ikke nogen landkending på billedet, men bølger har deres egen form og farve, alt efter hvor de er. Og et trænet øje kan sagtens sige om et bølgeskvulp er vestjysk eller nordsjællandsk.

Bølger i Bali er noget helt tredje. Her kommer de så langt væk fra, at der er lange pauser mellem dem. Et stort og bragende bølgebrus – og så et stykke stilhed inden næste bragende bølge vælter sig ind på bredden.

Vandet er stort set det samme fra bølge til bølge, men energien har bølgerne med sig fra det fjerne. Og med den laver de noget der ligner skummet mælk på stranden. I solnedgangen. Der kommer af Jordens drejning væk fra nærmeste stjerne i Mælkevejen.

Som bare er en lille galakse, der ikke er bredere end et par hundred tusind lysår. Engang troede vi Mælkevejen var hele Universet, men nu ved vi bedre. Den er kun en prik. Der er myriader af galakser derude.

Der er flere stjerner end der er sandkorn på Jordens strande. Det er det bølgerne fortæller. Der er også liv og bevægelse meget længere væk. Masser. Det holder simpelthen ikke vand at liv kun findes lige netop her på vores lille blå planet.

Livet opstår. Og forgår. Som bølger. På oceaner af planeter i det koloenorme stjernehav. Millioner milliarder gange er livet levet. Det er historien i dagens blog der nu løber ud i sandet her på World Wide Wave.