Sørine dog

Foto: Jens Nørgaard Larsen, Berlingske

Hun er ikke uinteressant, hende Sørine. Alle dage har hun været på tværs, og altid haft sine egne meninger. Derfor har hun passet fint som fast klummeskribent i Kristeligt Dagblad, og som smagsdommer på DR2.

Hendes forældre fravalgte i 1967 Folkekirkens barnedåb, og navngav hende Ellen Vibeke. Men det blev noget af det første, pigen gjorde oprør mod. Hun tog istedet det gammeldanske navn Sørine, som vistnok ingen andre hed. Hun valgte også selv at blive døbt og konfirmeret. Og da hun fyldte atten, gik hun fluks til myndighederne og fik endegyldigt registreret sit helt eget navn: Sørine Gotfredsen.

Det navn er med kronikken i Berlingske for alvor kommet i vælten. Et klart flertal af danskerne har ‘nedlagt en protestant’ og klart afvist ‘at bruge Breivik rigtigt’. Og portrættet på sort baggrund, hvor hun ligner Mogens Glistrup, er flashed overalt i det danske mediebillede. 

Sørine er voldsomt imod muslimerne i vores multikulturelle samfund. Og hvis nogen tror, hun vil undskylde sin kronik, så tager de fejl. Sørine kan nok beklage en dårlig timing og et par uheldige formuleringer – men fortryde? – Aldrig!

Det skal dog siges til Sørines forsvar, at hun altid har sat ytringsfriheden over alt andet. Vel at mærke også sine modstanderes ytringsfrihed.

Hendes vrøvl omkring Breivik hører ingen steder hjemme, og at hun kommer med det som sognepræst, gør det kun værre. I den offentlige debat er hun ikke, som på prædikestolen, hævet over alle andre. Og hun skal ikke glemme, at kirkerummet er åbent for alle.